Jonah Blacksmith indtager K.B. Hallen den 23. oktober!

Til efteråret besøger bandet K.B. Hallen - eneste koncert på Sjælland i denne ombæring – som en del af deres stort anlagte “Brothers tour 2021”. Septetten brygger allerede nu på såvel format og indhold og på at give folk en oplevelse langt ud over det sædvanlige; en disciplin, som efterhånden er blevet et varemærke for Jonah Blacksmith. Det blev underbygget af en fuldstændig udsolgt turné i november 2020.
Brothers, som udkom i oktober 2020, har høstet stor ros og anerkendelse fra såvel anmeldere som den til stadighed støt voksende fanskare. “Unik, behagelig og indbydende sound” (Gaffa 4/6). “På det nye album er barren sat nærmest tårnhøjt. Det er svært at sætte fingeren på noget, der ikke bare spiller, giver mening og i det hele taget lyder tæskegodt” (Nordjyske 5/6). Singlerne "Monster", "Honey" og senest "Dreams" er blevet taget særdeles godt imod, og har længe været i fast rotation på blandt andet DR P4.
Bandet har inden for de sidste seks måneder optrådt på landsdækkende TV, blandt andet i forbindelse med “Kronprinsparrets Kulturpris 2020” på TV 2, “Tønder Festival 2020” på DR2, foruden “Fællessang – hver for sig” på DR.
Om udgivelsen af Brothers udtaler brødrene Alstrup: “Sangene er skrevet over de sidste to år, og afspejler en tid, hvor drømme og afsavn har spøgt, som små monstre, der ligger på lur. Sangene på Brothers har fået tid til at finde deres egne ben at stå på, og de har nu efterhånden sneget sig ud af vores hænder og fået deres eget liv.”
“Til efteråret drager vi på tour sammen med vores band-brødre. Vi ser så meget frem til at spille for et stående, feststemt publikum, fri af den skygge, som har præget meget af det seneste år for os alle sammen. Og så får vi lov til at lægge arm med bl.a. legendariske K.B. Hallen. Det bliver vildt spændende. Og så glæder vi os bare meget til, at vi kan skabe nye minder sammen i fællesskab.” Når snakken falder på K.B Hallen, fortsætter Simon og Thomas: “Det er med lige dele glæde og ydmyghed, at vi for første gang i vores karriere skal betræde en af de største og mest legendariske indendørs scener her i landet. Det suger ikke så lidt i maven. Vi vil i al fald gøre alt, hvad der står i vores magt til at skabe en uforglemmelig koncert – for os, såvel som for vores publikum.”
Jonah Blacksmith har hjerte og rod i Thy, og består af Thomas og Simon Alstrup, samt Søren Bigum, Lasse Alstrup, Jon Bisgaard Kjeldsen, Søren Poulsen og Thor Kortegaard.
Billetsalget starter onsdag den 3. marts klokken 10.00 via billetlugen.dk
Nøgleord
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra DTD Concerts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTD Concerts
Popsensationen Benson Boone kommer til Danmark30.5.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grammy-nominerede verdensstjerne giver koncert i Royal Arena lørdag den 15. november 2025.
Den brasilianske succestrio Gilsons annoncerer dansk koncert28.5.2025 10:00:25 CEST | Pressemeddelelse
For første gang i deres karriere lægger den brasilianske trio Gilsons vejen forbi Danmark, når de giver koncert i DR Koncerthusets Studie 2 den 28. september 2025.
White Lies annoncerer europaturné og udgiver ny musik21.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den britiske trio gæster Tobakken i Esbjerg og VEGA i København i februar 2026.
Jesse Welles kommer til København13.5.2025 15:05:32 CEST | Pressemeddelelse
Den amerikanske folk-trubadur giver koncert i Amager Bio den 13. december 2025.
Saint clara indtager Falkonersalen og ACC med ny EP og overlagt vemod28.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I marts måned fyldte Saint clara Det Kongelige Teater og Musikhuset og blev kvitteret med stående bifald samt en 5-stjernet anmeldelse; ”Saint clara forvandlede Gamle Scene til et teatralsk popunivers med storladne ballader og intime øjeblikke.” Talentfulde Saint clara har udforsket sit eget følelsesliv på den nye EP Songs I Cry 2, som udkom i februar. Det er en samling af sange, som på den ene eller anden måde har rørt Saint clara; en playliste af nye, originale sange at tude til, heriblandt hendes nye store hit ”How I Love You”. En særlig musikalsk tilgang fordrer en særlig koncertoplevelse. Saint clara understreger på det kraftigste sit store fokus på sangskrivning og viser sit talent i nye og helt uvante former, når hun først på efteråret indtager scenen i både Aarhus og København, med et afdæmpet og fokuseret show. Nye og gamle sange fra hendes store sangkatalog bliver udfoldet uden store armbevægelser, dansere eller pyroteknik; bare Saint clara og hendes talentfulde band. ”Det bl
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum