Instagrams nye sikkerhedstiltag for børn og unge giver forældre falsk tryghed
Digitalt Ansvar har testet Instagrams nye teenageprofiler og de udvidede forældrekontrol-funktioner, der skal beskytte unge brugere og give forældre tryghed. De kan meget nemt omgås, lyder konklusionen.
"[Teenageprofilen] er designet til bedre at støtte forældre og give dem ro i sindet ved at sikre, at deres teenagere er beskyttede med de rette sikkerhedsforanstaltninger på plads".
Sådan beskriver Meta, som står bag platformen Instagram, sine nye indstillinger for brugere under 16 år.
Digitalt Ansvar kan dog i en ny undersøgelse af tiltaget konkludere, at de nye teenageprofiler og forældrekontrolfunktioner er yderst lette at omgå.
Teenageprofilen blev først lanceret i bl.a. USA, Australien og Storbritannien, men er i denne uge også kommet til Danmark.
Beskytter kun de børn, hvis forældre aktivt fører kontrol
Profiler under 18 år har i forvejen en række standardindstillinger, der har til formål at beskytte børn, fx at Meta, ifølge dem selv, begrænser visningen af skadeligt indhold og profilerne ikke kan modtage privatbeskeder fra fremmede, som de ikke følger eller har skrevet sammen med før.
Børn har indtil nu selv kunne slå disse sikkerhedsforanstaltninger fra. De nye teenageprofiler, som gælder for unge under 16 år, kræver derimod, at en profil over 18 år giver tilladelse hertil, f.eks. en forælder. Derudover får forældre, der benytter sig af kontrolredskaberne nu mulighed for at se, hvilket slags indhold, deres barn ser, og hvem det har kontakt med.
Men tiltaget er baseret på en grundlæggende forkert præmis, siger direktør i Digitalt Ansvar.
"Teenageprofilen er baseret på en præmis om, at Instagram kender alderen på sine brugere, og hvem der er i familie med hinanden, men det gør de ikke. Sikkerhedstiltagene fungerer derfor kun for de børn, hvis forældre kobler deres profil sammen med deres barns og på den måde følger med. Andre børn og unge kan altså nemt omgå reglerne ved at lyve om deres alder eller oprette en falsk voksenprofil, som ville kunne slå de beskyttende indstillinger fra", siger Ask Hesby Holm.
Nemt at lyve om sin alder
I Digitalt Ansvar ved vi fra tidligere undersøgelser, at det i fx selvskademiljøet på Instagram ikke er ualmindeligt, at man har flere profiler: En offentlig profil, hvor man følger sine familiemedlemmer og venner fra skolen, og en hemmelig profil, hvor man indgår i et netværk med andre selvskadende unge.
"Der er altså ikke noget, der afholder et barn eller ung fra et oprette en ekstra profil uden fra deres forældres kontrol, hvor de lyver om deres alder og på den måde får mere adgang til voksenindhold og voksenindstillinger", siger Ask Hesby Holm.
Selvom de nye sikkerhedsindstillinger isoleret set fungerer, skaber de altså ikke nødvendigvis bedre sikkerhed på Instagram for børn og unge, fordi platformen ikke har en effektiv aldersverifikation af sine brugere.
"Uden effektiv aldersverifikation er denne profilopdeling mellem voksen- og teenageprofil altså på ingen måde duelig. Det er som et supermarked uden alderstjek ved kassen, når et barn vil købe alkohol eller cigaretter", siger Ask Hesby Holm.
Digitalt Ansvar anbefaler:
- Teenageprofiler skal suppleres med effektiv aldersverifikation. Alle sikkerhedsforanstaltninger rettet mod børn og unge er lette at omgå så længe Instagram ikke med sikkerhed kender alderen på hver bruger.
- Man skal ikke kunne have en voksen- og teenageprofil på samme telefon. Det gør det alt for let for unge selv at fjerne sikkerhedsindstillingerne ved at oprette og tilknytte en falsk voksenprofil.
- Meta skal muliggøre forældrekontrol og ændringer af indstillinger af teenageprofiler uden at forældre selv har en Instagramprofil. Det bør være muligt for forældre at registrere sig som deres børns forældre uden at få adgang til overvågningsfunktionerne i Metas familiecenter, da ikke alle forældre er interesserede i at overvåge deres børn.
Læs hele undersøgelsen her.
Nøgleord
Kontakter
Maja Wallmeier WolfgangPressekonsulent
Tlf:+45 9391 0689mww@digitaltansvar.dkAsk Hesby HolmDirektør
Tlf:+45 4216 4263ahh@digitaltansvar.dkBilleder
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Digitalt Ansvar
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitalt Ansvar
Nordiske organisationer går sammen om at sikre børns digitale rettigheder12.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag lancerer organisationer fra flere nordiske lande netværket: NOCTA, the Nordic Child Tech Policy Alliance med det formål at sikre et stærkt fokus på børnene i den fremtidige regulering af tech-området.
Knap 10.000 danskere sælger, køber og ser seksuelt indhold af piger og kvinder uden deres samtykke på Telegram8.12.2024 09:40:30 CET | Pressemeddelelse
Digitalt Ansvar har kortlagt det danske marked for køb og salg af intimt materiale uden samtykke på platformen Telegram samt antallet af danske ofre. Tallene vidner om, at manglende regulering har muliggjort et voksende kommercielt marked for ulovligt intimt materiale, siger direktør.
Digitalt Ansvar afslører: Instagram taler usandt, når de påstår at fjerne selvskadeindhold med AI16.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Digitalt Ansvar viser, at Instagram stadig ikke fjerner voldsomt selvskadeindhold og stik imod deres egen udmelding fravælger at bruge kunstig intelligens til automatisk at fjerne indholdet.
Oplæg og paneldebat: Instagrams selvskadebedrag13.11.2024 15:55:26 CET | Presseinvitation
Digitalt Ansvar inviterer til oplæg og paneldebat d. 28/11 i lyset af vores nye undersøgelse af Instagrams moderation af selvskadeindhold.
Digitalt Ansvar om regeringens nye initiativ mod manipuleret seksuelt materiale: ”Et vigtigt skridt i en tid, hvor alle potentielt kan blive ofre”21.10.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen foreslår at kriminalisere fremstillingen af manipuleret seksuelt materiale efter anbefaling fra Digitalt Ansvar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum