Demokratiske virksomheder får guidelines for god ledelse
13.12.2024 13:22:58 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov nedsætter et nyt udvalg, der skal lave anbefalinger til god ledelse for demokratiske virksomheder. Anbefalingerne skal bl.a. hjælpe demokratiske virksomheder med at håndtere en række forhold omkring medlemsdemokrati og ledelse, der er specifikke for demokratiske virksomheder.
Andel, Arla, Coop og Nykredit er virksomheder, de fleste danskere er bekendte med, og som mange er kunder hos. De fire virksomheder har også det tilfælles, at de alle er demokratiske virksomheder, der organiseres efter princippet ”ét medlem, én stemme” og er ejet af kunderne, producenterne eller medarbejderne. Men i modsætning til andre virksomhedstyper har demokratiske virksomheder i dag ikke nogen guidelines for god ledelse.
Derfor nedsætter erhvervsminister Morten Bødskov nu et nyt udvalg, der skal give demokratiske virksomheder et sæt anbefalinger for god ledelse. Nedsættelse af udvalget følger af Aftale om demokratiske virksomheder. Anbefalingerne skal fungere som et værktøj for demokratiske virksomheder, så de bl.a. kan indrette sig optimalt for virksomheden og sikre gode og effektive beslutningsprocesser.
Erhvervsminister Morten Bødskov:
”Demokratiske virksomheder har historisk spillet en central rolle i Danmark, og det gør de stadig den dag i dag. De er unikke med deres demokratiske ledelse, og det skal vi værne om. Men spillereglerne er ikke helt de samme for dem som andre virksomhedstyper, og det spænder ben for dem. Derfor nedsætter vi nu et udvalg, så demokratiske virksomheder får et sæt anbefalinger for god ledelse, ligesom andre virksomhedstyper har. Med det sætter vi skub i en positiv udvikling, så Danmark fortsat danner de bedste rammer for demokratiske virksomheder.”
Erhvervsordfører fra Danmarksdemokraterne, Betina Kastbjerg
“Demokratiske virksomheder spiller en utrolig vigtig rolle i et samfund som vores. Det har de altid gjort, og gør det stadig den dag i dag. De er meget specielle med deres ledelsesmetode, hvor det er kunderne, medarbejderne eller producenterne, der ejer virksomhederne. Når vi nu nedsætter et udvalg, der skal lave anbefalinger for god ledelse for demokratiske virksomheder, sikrer vi, at de i fremtiden også får de bedst mulige forudsætninger for fortsat at spille en stor rolle i Danmark. I Danmarksdemokraterne er vi rigtig stolte af at være med til at hjælpe dem med at holde sig konkurrencedygtige mod andre virksomhedstype.”
For kommentarer fra aftalepartier henvises der til de respektive presseafdelinger.
Udvalgets medlemmer består af repræsentanter fra små og store demokratiske virksomheder samt eksperter og videnspersoner.
Udvalgets sammensætning:
- Rie Odsbjerg Werner, adm. direktør i Tryghedsgruppen (forperson).
- Charlotte Skovgaard, adm. direktør i Merkur Andelskasse.
- Marianne Philip, advokat og partner i Kromann Reumert.
- Marie Bender Foltmann, adm. direktør i Forenet Kredit.
- Michael Løve, adm. direktør i OK.
- Mikkeline Thomsen, partner i Analyse & Tal.
- Niels Duedahl, adm. direktør i Danish Crown.
- Tue Klitgaard Christensen, direktør i Alm. Brand.
- Pernille Skipper, bestyrelsesformand i Coop.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
Danskerne får flere penge mellem hænderne med nyt bankudspil19.2.2026 07:03:28 CET | Pressemeddelelse
Almindelige familier vil kunne spare omkring 5.000 kr. årligt, hvis de skifter til den billigste bank. Det skal regeringens nye bankudspil bane vejen for gennem øget gennemsigtighed og bedre konkurrence på bankmarkedet.
Millionindsprøjtning skal styrke ukrainsk iværksætteri i hele Danmark16.2.2026 13:38:31 CET | Pressemeddelelse
Med 3 mio. kr. får 900 ukrainske flygtninge nu bedre muligheder for at starte egen virksomhed og genopbygge deres land i fremtiden. Pengene kommer som en del af Virksomhedsudvikling Danmark.
Danmark og Kina styrker samarbejdet om klimavenlig skibsfart27.1.2026 08:58:32 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov og den kinesiske minister for industri og informationsteknologi har i dag underskrevet en samarbejdsaftale om grøn skibsbygning og grønne, maritime teknologier.
Erhvervsministeren rejser til Kina med stor erhvervsdelegation24.1.2026 11:01:22 CET | Pressemeddelelse
For at stille skarpt på muligheder og udfordringer for dansk erhvervsliv besøger erhvervsminister Morten Bødskov de næste dage Kina. Her skal han bl.a. mødes med den kinesiske vicetransportminister med ansvar for det maritime område samt ministeren for industri og informationsteknologi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum