Ny skulptur hylder Franciska Clausen: Et vartegn for kunst og fællesskab i Aabenraa
13.12.2024 13:11:01 CET | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
I forbindelse med markeringen af Franciska Clausens 125-års jubilæum afsløres der 19. december en ny skulptur, som hylder hendes banebrydende bidrag til kunstens verden og fejrer hendes eftermæle.

I anledning af 125-året for Franciska Clausens fødsel inviterer Aabenraa Kommune, Billedkunstrådet og Kulturelt Samråd til ferniseringen af skulpturen Bænken. Skulpturen markerer det sted, hvor Franciska Clausen boede og arbejdede i størstedelen af sit liv og er skabt af den dansk-tyske kunstner Tine Bay Lührssen som en hyldest til Clausens kunstneriske arv. Bænken markerer både Franciska Clausens betydning for kunsthistorien, lokalt og internationalt, og fungerer som et nyt mødested i byens rum. Med denne skulptur afrundes et år, der på mange måder har stået i Franciska Clausens navn, og som har fejret hendes banebrydende bidrag til kunsten.
- Denne skulptur er prikken over i’et i et fantastisk jubilæumsår, hvor vi har fejret Franciska Clausen og hendes store kunstneriske betydning. Skulpturen er ikke bare en hyldest til hende, men også et permanent vartegn, der markerer det sted, hvor hendes kunst udsprang fra, og hvor hun boede det meste af sit liv, siger formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Aabenraa Kommune, Signe Bekker Dhiman.
Et mødested og et kunstværk
Kunstneren Tine Bay Lührssen har med Bænken skabt et kunstværk, der både fungerer som en hyldest og en invitation. Skulpturen, designet som et sted til ophold, dialog og social interaktion, er tænkt som et nyt mødested midt i bybilledet. Værket er lavet som en hyldest til Franciska Clausen, en kunstner, der også har været en vigtig inspirationskilde for Tine Bay Lührssen i hendes eget kunstneriske arbejde.
- Jeg følte mig beæret, da en så stor og flot opgave landede på mit skrivebord i december 2023. Projektets formål var at forholde sig til den vigtige og enestående kunstner i dansk kunsthistorie, Franciska Clausen, og samtidig markere hendes barndomshjem, Clausens Palæ, som lå midt i Aabenraa. Franciska Clausen har længe været en vigtig inspiration for mit kunstneriske virke. Ligesom Franciska har jeg studeret på Kunstakademiet i Tyskland og er blevet påvirket af Bauhaus-bevægelsen og den konkrete kunst.
Ferniseringen finder sted torsdag 19. december 2024 kl. 16:30-17:30 på hjørnet af Vestergade og Skt. Nikolaj Gade i Aabenraa. Alle er velkomne til afsløringen, hvor kulturudvalgsformand Signe Bekker Dhiman, kunstner Tine Bay Lührssen og Billedkunstrådets formand Jørgen Hoeck vil holde taler.
Franciska Clausen fejret hele året
2024 har stået i Franciska Clausens tegn med en række begivenheder, der fejrede hendes 125-års jubilæum. Året begyndte med en markering af hendes fødselsdag 7. januar og fortsatte med arrangementer, der satte fokus på hendes liv og banebrydende kunstneriske arv. Jubilæet afrundes med en særlig markering 11. januar 2025 på Folkehjem i Aabenraa, hvor kunstnerens betydning for både den lokale og internationale kunstscene endnu engang vil blive fejret.
Kontakter
Signe Bekker Dhiman Formand
Kultur og Fritidsudvalget, Aabenraa Kommune
Tlf.: 41 66 44 49
E-mail sbekk@aabenraa.dk
Tine Bay Lührssen
Kunstner
Tlf.: +49 0172 4707600
E-Mail:
info@tinebayluehrssen.de
Lise Lotte Urfe
Kulturkonsulent, Aabenraa Kommune
Tlf.: 40476633
E-mail: llu@aabenraa.dk
Jonas Fievé
Kommunikationskonsulent, Aabenraa Kommune
Tlf.: 24 91 79 28
E-mail: jfie@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
CIRCULAR 2035 skal sætte Aabenraa Kommune på det grønne verdenskort29.9.2026 13:45:50 CEST | Pressemeddelelse
Brint, Power-to-X og fremtidens grønne industri er i centrum, når Aabenraa Kommune for første gang afholder CIRCULAR 2035. Konferencen samler topledere, investorer og eksperter fra Danmark, Tyskland og resten af Europa.
Aabenraa Kommune øver beredskab og lancerer beredskabshjemmeside14.9.2026 09:29:11 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 140 ledere i Aabenraa Kommune har i fredags gennemført en stor beredskabsøvelse sammen med Styrelsen for Samfundssikkerhed. Samtidig går Aabenraa Kommune i luften med en ny del af hjemmesiden, som er henvendt til borgernes forberedelse og rustning til eventuelle beredskabshændelser.
Aabenraa Kommune går tilbage i Dansk Industris erhvervsundersøgelse2.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris årlige erhvervsvenlighedsundersøgelse blandt landets kommuner placerer Aabenraa Kommune som nummer 42. Det er et fald på 23 pladser fra sidste års måling. På især Infrastruktur og Energi går Aabenraa Kommune dog frem, lige som der også er positive besvarelser på de mere objektive og statistiske indikatorer af undersøgelsen.
Budget 2027: Fokus på driften1.9.2026 11:29:23 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 1. september præsenterede og underskrev repræsentanter fra et enigt Byråd budgetforliget for Budget 2027. Budgettet viderefører de seneste års investeringer i fremtidens velfærd, lige som det understøtter Aabenraa Kommunes kommuneplanstrategi Det Gode Liv 2039.
Aabenraa Kommune blandt de bedste på dagtilbud27.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En landsdækkende undersøgelse foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Børne-, Ældre- og Boligministeriet og Kommunernes Landsforening placerer Aabenraa Kommune som nummer 14 hvad angår forældres generelle tilfredshed med dagtilbuddene i kommunen. Undersøgelsen viser en høj grad af tilfredshed med trivsel og tryghed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum