Statens Kystpulje 2024: 52,8 mio. kroner går til kystbeskyttelse i Region Hovedstaden
13.12.2024 11:16:29 CET | Miljøministeriet | Pressemeddelelse
To projekter i Region Hovedstaden får i år støtte fra statens Kystpulje. ”En nødvendig hjælp til kommuner, der trues af den nye klimavirkelighed,” siger miljøminister Magnus Heunicke.

Regeringen og aftalepartierne bag Grøn Fond (Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre) står bag aftalen om at afsætte 150 mio. kroner til kystpuljen i 2024, som nu bliver udmøntet.
Og den nye klimavirkelighed med vildere vejr og hyppigere stormfloder understreger behovet for at styrke kystbeskyttelsen i landets kommuner.
”Alle fremskrivninger og scenarier, vi arbejder med, fortæller entydigt, at vi vil få flere kraftige nedbørshændelser og et stigende havniveau, som især truer vores kystområder. Stormfloder, som statistisk forekommer hvert 20. år, bliver en hændelse, der kan ske hvert eller hvert andet år i slutningen af århundredet. Derfor støtter vi en række projekter, som vil hjælpe kommunerne til at beskytte udsatte områder lokalt mod oversvømmelser,” siger miljøminister Magnus Heunicke
Projekterne, der får støtte, er udvalgt efter, at Kystdirektoratet har gennemgået de 11 ansøgninger, som er modtaget fra kommuner over hele landet. Kystpuljen prioriterer de projekter, som er længst fremme i planlægningen, og hvor risikoreduktionen er størst.
De to projekter i Region Hovedstaden, som får støtte fra statens Kystpulje er:
|
Projekt |
Støtteberettiget anlægsudgifter |
Tilsagn, mio. kr. |
Indhold |
|
”Dragør klimarobust kystkommune” Dragør, Dragør Kommune |
121 mio. kr. |
30 mio. kr. |
Dragør Kommune vil frem mod 2030 lave et kystbeskyttelsesprojekt langs hele Dragørs 13 kilometer lange kystlinje for at yde en samlet beskyttelse af Dragør Kommune, primært mod stormflod og i mindre grad mod erosion. |
|
”Fremtidens kystbeskyttelse i Køge Bugt Strandpark” Vallensbæk, Greve, Brøndby, Ishøj kommuner |
56,9 mio. kr. |
22,8 mio. kr. |
Anlægget vil tage udgangspunkt i den eksisterende linjeføring i Køge Bugt Strandpark, og er baseret på samme naturbaserede tilgang som det eksisterende med plads til rekreative aktiviteter, natur og dernæst til afvanding af vandløbsopland. Der arbejdes blandt andet med etablering af klitdiger af sand og klassiske diger, der forløber bagom havnene. |
Kontakter
Pressekontakt til Miljø- og Ligestillingsministeriet. Pressevagten (kan ikke modtage SMS)
Tlf:+45 2091 5901presse@mim.dkFølg pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Beredskab og robusthed i vandsektoren styrkes24.9.2026 13:31:11 CEST | Pressemeddelelse
Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at Rusland i de kommende måneder vil intensivere sin hybridkrig yderligere. Det kan eksempelvis omfatte destruktive cyberangreb med alvorlige konsekvenser for samfundsvigtige funktioner. Derfor er der behov for en fortsat indsats, der styrker beredskabet og giver større muskler til en i forvejen robust vandsektor.
Landbruget skal forebygge mere og sprøjte mindre23.9.2026 10:48:17 CEST | Pressemeddelelse
Forebyggelse fylder ikke nok i landbrugets plantebeskyttelse. Den frivillige indsats har ikke sikret, at landmændene i tilstrækkelig grad forebygger ukrudt, sygdomme og skadedyr, før det bliver nødvendigt at bruge pesticider. Derfor vil miljøminister Maria Reumert Gjerding se på yderligere tiltag som led i de kommende forhandlinger om ny pesticidstrategi.
Muslingefiskeriet slipper for fuld sortering af fangster: EU godkender stikprøveplan23.9.2026 08:54:51 CEST | Pressemeddelelse
EU-kommissionen har netop godkendt, at Danmark kan gå videre med en stikprøveplan for vejning af muslingefangster. Ordningen er nu sendt i en kort høring, og fiskerne forventes at kunne begynde at sortere efter den nye ordning allerede i begyndelsen af oktober.
Nu åbner Naturnationalpark Gribskov13.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag indvier miljøminister Maria Reumert Gjerding Danmarks anden naturnationalpark: Naturnationalpark Gribskov.
Miljøministeren er klar med lovforslag om sprøjteforbud9.9.2026 13:08:38 CEST | Pressemeddelelse
Et lovforslag om at forbyde brug af pesticider på sårbare grundvandsdannende områder sendes nu i høring. Lovforslaget skal sætte rammerne for sprøjteforbuddet, mens forhandlingerne fortsætter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum