Ny forskning: Ny type ultraviolet lys er en effektiv løsning mod skimmelsvamp
Skimmelsvamp er et tilbagevendende problem på flere af landets hospitaler. Ny forskning viser, at en mulig løsning allerede er tilgængelig. En ny lystype, der hedder Far-UVC, kan holde skimmelsvamp væk og er sikker at anvende på steder, hvor der er mennesker til stede.
Skimmelsvamp er et udbredt problem i mange bygninger, og på trods af hyppig rengøring kan det stadig være svært at komme til livs. Senest har Berlingske offentliggjort afsløringer af et stort udbrud af skimmelsvamp på hospitaler.
Men måske ligger løsningen lige for vores fødder. Et nyt aarhusiansk studie foretaget af PhD ved UV Medico Emilie Hage Mogensen viser, at Far-UVC-lys ved 222 nm kan forhindre udviklingen af skimmelsvamp. Far-UVC-lys ved 222 nm er en særlig teknologi inden for ultraviolet lys, som kan anvendes på steder med menneskelig tilstedeværelse uden risiko for skader.
I studiet undersøgte Emilie, hvilken effekt selv meget små mængder af denne nye type lys havde på væksten af skimmelsvamp. Emilie fandt ud af, at selv overraskende små mængder lys, langt under grænseværdierne, forhindrede vækst af skimmelsvamp. Se forskellen i videoen her:
– Metoden er både effektiv ved eksisterende skimmelsvamp og virker forebyggende på højrisikosteder, eller steder, hvor det er særligt vigtigt at mindske risikoen for sygdom, fortæller Emilie Hage Mogensen.
FAKTABOKS
Far-UVC-lys
Far-UVC er en ny teknologi, der effektivt kan forhindre skimmelvækst. Den nødvendige dosis for at hæmme skimmelvækst ligger langt under de grænseværdier, der er fastsat for Far-UVC-eksponering for mennesker. Det betyder, at Far-UVC i praksis kan anvendes til bekæmpelse af skimmel i miljøer, hvor mennesker opholder sig.
Teknologien kan være relevant i miljøer med skimmeludfordringer som f.eks. bygningsbranchen, sundhedssektoren, konservering og bevaring samt til generel forbedring af indeklimaet.
Kan Far-UVC løse udfordringen med skimmelsvamp?
Niels Høiby er professor i bakteriologi ved Københavns Universitet. Ifølge ham åbner det nye, danske studie op for mange muligheder for bekæmpelse af infektiøse mikroorganismer; blandt andet på landets hospitaler.
– Studiet bekræfter, at Far-UVC-lys kan dræbe mikroorganismer, både virus, bakterier og svampe, samtidig med at det er uskadeligt for vores hud og øjne. Jeg ser Far-UVC som en acceptabel løsning på beskyttelse af udsatte patienter mod skimmelsvamp på hospitalsafdelinger, for eksempel ved at anvende princippet på patienternes sengestuer, siger Niels Høiby
og tilføjer:
– Der er mangeårig erfaring med brug af UV-lys til desinfektion af luft og overflader i laboratorier og for eksempel i USA til desinfektion af sengestuer, hvor tuberkulosepatienter er eller har været indlagt. Det relativt nye er, at Far-UVC kan anvendes uden risiko for de personer, der udsættes for strålerne.
I Danmark er der allerede flere eksempler på brugen af Far-UVC-lys. Falck kører hver dag med sårbare patienter, og derfor er det vigtigt at holde ambulancerne fri for virus, bakterier og
skimmelsvamp. Desinficerende kemi kan ikke klare opgaven alene, og Falck har valgt at installere Far-UVC-lys i 60 af deres ambulancer for at minimere risikoen for infektioner.
FAKTABOKS
Banebrydende Aarhusiansk forskning
Det aarhusianske startup UV Medico udfører banebrydende forskning i sundhedsteknologi med Far-UVC, der udover at løse problemer med skimmelsvamp også har vist sig som en særdeles effektiv løsning til bekæmpelse af Covid-19, influenzavirus, sygdomsfremkaldende skimmelsvampe og typer af bakterier, der er hyppig årsag til lungebetændelse.
Nøgleord
Kontakter
Søren RohdeChief Marketing Officer
Søren er ansvarlig for alle presserelaterede aktiviteter i UV Medico.
Emilie Hage MogensenUV Medico A/S
emo@uvmedico.comBilleder
Links
UV Medico A/S
UV Medico er en aarhusiansk virksomhed, der er markedsledende i Far-UVC teknologi i 222 nm. Vi forsker i teknologiens muligheder og udvikler produkter, der bruges i medicinalindustrien og sundhedssektoren.
Følg pressemeddelelser fra UV Medico A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UV Medico A/S
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum