Niras A/S

CEO for European Energy: Grøn metanol vil blive konkurrencedygtigt med sort metanol inden for en overskuelig fremtid

Del

Knud Erik Andersen fra European Energy fortæller i podcasten ’Den Grønne Sofa’ om virksomhedens satsning på grøn metanol, som udvikler sig meget lovende.

På billedet er det Knud Erik Andersen, CEO for European Energy, i ’Den Grønne Sofa’, flankeret af værterne Jens Priergaard Nielsen & Maja Dalgaard Pøhler.
Knud Erik Andersen, CEO for European Energy, i ’Den Grønne Sofa’, flankeret af værterne Jens Priergaard Nielsen & Maja Dalgaard Pøhler. NIRAS

Over de seneste ca. tre år har European Energy ansat 70 medarbejdere, som arbejder på at udvikle e-metanol. Det har resulteret i et nyt anlæg ved Kassø i Sønderjylland, som er ved at blive sat i drift her i slutningen af 2024. Det er ifølge Knud Erik Andersen verdens største fabrik til e-metanol.

”Vores e-metanolsatsning går ud på at lave strøm fra vind- og solenergi samt biogent CO2, som er indfanget fra biogasanlæg, om til metanol, der kan bruges til fx at drive et containerskib eller producere plastik,” forklarer Knud Erik Andersen.

Denne proces – populært kaldet Power-to-X – gør det muligt at erstatte de af olieindustriens komponenter, der indgår i plastik eller brændstoffer, i sektorer, som traditionelt er svære at konvertere til el. Det kan være skibe, fly eller anden tung transport.

”Vi tror på, at grøn metanol har en fremtid og kan blive konkurrencedygtigt med fossilt baseret metanol inden for en overskuelig fremtid. Vi har en plan og regner med at tage FID (Final Investment Decision, red.) for vores næste metanol-fabrik i løbet af 2025. Det bliver næste generation, som vil reducere merprisen for grøn metanol yderligere,” siger Knud Erik Andersen.  

Det og meget andet fortæller Knud Erik Andersen, grundlægger og CEO for European Energy, i et nyt afsnit af podcasten ’Den Grønne Sofa’. Her kommer også historien om, hvordan virksomheden European Energy voksede ud af nogle DTU-studerendes projekt tilbage i 1980’erne om at bygge deres egen 11 kW vindmølle ud af genbrugsdele, limtræ og med et gammelt differentiale fra en lastbil som gearkasse.

Lyt med på ’Den Grønne Sofa’ fra din foretrukne podcast platform.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

På billedet er det Knud Erik Andersen, CEO for European Energy, i ’Den Grønne Sofa’, flankeret af værterne Jens Priergaard Nielsen & Maja Dalgaard Pøhler.
Knud Erik Andersen, CEO for European Energy, i ’Den Grønne Sofa’, flankeret af værterne Jens Priergaard Nielsen & Maja Dalgaard Pøhler.
NIRAS
Download
Podcasten ’Den Grønne Sofa’ er klar med en ny sæson, der fokuserer på energiomstilling.
Podcasten ’Den Grønne Sofa’ er klar med en ny sæson, der fokuserer på energiomstilling.
NIRAS
Download
Podcasten ’Den Grønne Sofa’ er klar med en ny sæson, der fokuserer på energiomstilling.
Podcasten ’Den Grønne Sofa’ er klar med en ny sæson, der fokuserer på energiomstilling.
NIRAS
Download

Om Niras

NIRAS er blandt Skandinaviens førende, rådgivende ingeniørvirksomheder.

Med et bredt felt af ekspertiser inden for procesanlæg, industri og byggeri over energi, miljø, vand & forsyning til infrastruktur, udviklingsbistand og byplanlægning bidrager NIRAS til løsninger på en lang række af de største samfundsudfordringer.

Læs mere om NIRAS her.

Følg pressemeddelelser fra Niras A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Niras A/S

NIRAS indgår partnerskab med HEINEKEN for at støtte arbejdet med at reducere CO2-udledning på bryggerier20.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

HEINEKEN, verdens mest internationale bryggeri, har nået en ny milepæl på sin vej mod Net Zero. Virksomheden har indgået aftaler med tre nye partnere, NIRAS, Arcadis og Royal HaskoningDHV til sit globale Net Zero Production-program. Disse partnere bidrager med teknisk ekspertise til at understøtte HEINEKENs globale ambition om at nå Net Zero i scope 1 og 2 inden 2030.

NIRAS overtager irske FDT Consulting Engineers and Project Managers Ltd og styrker sin voksende procesindustriforretning1.7.2024 11:06:13 CEST | Pressemeddelelse

Ingeniør- og rådgivningsvirksomheden NIRAS har opkøbt irske FDT Consulting Engineers and Project Managers Ltd den 1. juli 2024. Ved at slutte sig til NIRAS vil FDT Consulting Engineers and Project Managers bidrage til NIRAS’ voksende globale ingeniørrådgivning, der opererer inden for en bred vifte af industrier, herunder fødevarer, pharma/life science samt grønne brændstoffer og biosolutions.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye