Tinderbox 2024 åbnede med høj sol og endnu højere stemning
28.6.2024 14:42:52 CEST | Tinderbox | Pressemeddelelse

I går åbnede Tusindårsskoven i Odense for titusindvis af glade gæster, der var klar til tre dage med musik og oplevelser på Tinderbox 2024. De blev mødt af både lunt og lunefuldt vejr, nye områder og et højt musikalsk niveau.
Under en bagende sol åbnede de fynske indiepop-helte KALASET ballet på Pavilion. Der var proppet foran scenen, og publikum skrålede med på hits som “Vi Uendelige” og “Riv I Mit Hår”, og viste, at Odense var helt klar til endnu en udgave af festivalen.
Vejrguderne var i deres lunefulde humør, og i løbet af dagen fik de glade festivalgæster også muligheden for at opleve lidt blæst og et regnskyl. Heldigvis var dagen mest præget af høj sol og sommervarme i løbet af dagen, og stemningen på pladsen var festlig og god.
“Det er ikke altid til at forudse, hvilket vejr vores gæster skal feste i, og i går fik vi lidt af det hele. Pladsen er blevet klargjort med flis de vigtigste steder, så underlaget er parat til endnu en dag med mange glade gæster,” siger COO i DTD Group, Flemming Myllerup.
Nye områder og tiltag på pladsen
Også det nye chillout-område med sydamerikansk loungestemning, Fluxo, blev taget godt imod. Det skyggerige område med skiftende DJs er en udvidelse af en i forvejen gennemarbejdet plads i Tusindårsskoven.
Et andet nyt tiltag i år er afslutningsshowet på Magicbox, The Closing Ceremony, som hver aften fylder området med lys, laser og pyroteknik, og som indkapsler energien og stemningen på det populære sceneområde ved Friluftsbadet.
Bredt udvalg af både danske og udenlandske kunstnere venter gæsterne
Over festivalens tre dage kan publikum glæde sig til at opleve et væld af genrer rundt på scenerne, og som altid vil Magicbox være stedet for dem, der har en stor kærlighed til elektronisk musik.
Tinderbox’ første dag bød på ikoniske navne som Avril Lavigne, Beth Hart og Janelle Monáe, og et væld af udenlandske og danske topnavne og spændende nye acts venter på at indtage Tusindårsskoven igen i dag. Gæsterne kan se frem til at opleve verdensstjernerne Camila Cabello, Bryan Adams, Lenny Kravitz og RAYE, der sætter kursen mod det fynske kontinent, mens danske acts som MØ og Andreas Odbjerg er klar til at overtage hjemmebanen og publikums hjerter.
“Jeg er virkelig glad for det niveau, KALASET lagde for dagen, da de åbnede festivalen. Energien holdt hele vejen til MORTEN og David Guettas hitspækkede lukkeshow takket være alt fra et kaotisk impro-loop-show med Marc Rebillet, skybrudseufori med Suspekt, ungdomspop med en virkelig oplagt Lauren Spencer Smith og et brag af en afrofuturistisk soul-, R&B- og hiphop-koncert fra Janelle Monáe,” udtaler booker Nikoline Skaarup.
Det er stadigvæk muligt at købe 1- og 2-dagsbilletter til fredag og lørdag på www.tinderbox.dk/billetter.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt
presse@downthedrain.dk
+45 48 88 00 81
Tinderbox
presse@tinderbox.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Følg pressemeddelelser fra Tinderbox
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tinderbox
Søg presseakkreditering til Tinderbox 2026 nu!25.3.2026 13:47:27 CET | Presseinvitation
Kære presse, Sommeren nærmer sig, og det betyder, at vi også rykker tættere på årets udgave af Tinderbox, som finder sted den 25.-27. juni i Tusindårsskoven i Odense. Vi glæder os til at byde dig velkommen på festivalen og har nu åbnet for ansøgninger til presseakkreditering. For at kunne hjælpe dig bedst muligt med din dækning af festivalen, vil du i ansøgningsformularen blive bedt om at besvare en række spørgsmål – blandt andet om dine generelle interesseområder og din forventede dækning af årets festival. I formularen har du også mulighed for allerede nu at give os besked, hvis du ønsker at interviewe en medarbejder fra organisationen forud for eller under festivalen. Vi vil sætte stor pris på, at du benytter dig af denne mulighed, så vi har god tid til at imødekomme din anmodning. Før du ansøger, beder vi dig læse vores regler og vilkår for akkreditering HER. ANSØG HER Sidste frist for ansøgning er den 22. april. Ansøgninger behandles løbende, og du kan senest forvente svar på din
Tinderbox præsenterer seks 90’er- og 00’er-legender til Groovebox-scenen25.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Odense-festivalen offentliggør i dag de seks artister, der skal sørge for 90’er- og 00’er-festen i Groovebox-teltet den 25. til 27. juni i Tusindårsskoven. Der er garanti for kæmpe hits og nostalgi, der rammer lige i hjertekulen, når både danske og internationale navne indtager Groovebox.
Tinderbox præsenterer et tæt på fuldendt musikprogram26.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tinderbox har i løbet af efteråret og vinteren offentliggjort en lang række artister til årets musikprogram, og tidligere på måneden kunne festivalen melde udsolgt af partoutbilletter tidligere end nogensinde før. I dag er der mere godt nyt til de mange gæster, der er klar til sommerens store fest i Tusindårsskoven i Odense. Med dagens offentliggørelse af Snow Patrol, Joey Moe, Svea S, MAS, Goodboys og HALŌ er programmet til Tinderbox 2026 nu meget tæt på fuldendt.
Tinderbox slår billetrekord for andet år i træk3.2.2026 10:09:01 CET | Pressemeddelelse
Efter endnu et år med en overvældende efterspørgsel på billetter, har Odense-festivalen nu udsolgt af partoutbilletter tidligere end nogensinde før – og næsten fem måneder før festivalen finder sted den 25. til 27. juni.
Fire danske stjerneskud til Tinderbox 20262.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag fuldender Tinderbox en uges offentliggørelser med tilføjelsen af fire danske stjerneskud: Østen, ozzy, wicky og Kayak. Med det består plakaten nu af hele 49 danske og internationale artister, der er klar til at indtage festivalens fire store scener den 25. til 27. juni. Selvom programmet dermed er tæt på fuldendt, er der stadig flere navne på vej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
