Tinderbox

Tinderbox er klar til rekordår

Del
Foto: Camilla Lundbye
Foto: Camilla Lundbye

Om bare to dage åbnes pladsen for Tinderbox 2023, og der tegner sig et par dage med masser af glade festivalgæster og ideelt festivalvejr.

På torsdag d. 22. juni er det endnu engang blevet tid til at fylde Tusindårsskoven i udkanten af Odense med musik, glade mennesker og god stemning. Der er plads til 50.000 og der er kun ganske få billetter tilbage. Så skynd dig, hvis du vil være med til årets største fest på Fyn.

Vejret bliver som i de sidste uger varmt, men ikke ulideligt, da vejrudsigten melder om en kombination af sol og overskyet, hvilket er ideelt festivalvejr.

Et rekordstort antal frivillige står klar til at hjælpe med at skabe den bedste festivaloplevelse for de mange publikummer. Der vil eksempelvis blive sat ekstra frivillige på ved indgangen, når der åbnes for pladsen og ved andre peak hours, så alle dirigeres rundt til de rigtige køer. Derudover vil der løbende blive informeret på alle platforme, så gæsterne ved, hvornår der er mindst risiko for ventetid.

Brug den officielle Tinderbox app – her kan du nemt navigere rundt på pladsen og finde den musik du gerne vil høre. App’en vil være fyldt med praktisk information, gode tips og løbende opdateringer.

Hvis du ikke gider stå i kø foran indgangene, så er det muligt at få sat armbånd på ved June Bar i Odense tirsdag-onsdag mellem kl.17-21. Og mange har allerede udnyttet denne mulighed.

Til sidst 8 gode råd til at få en fantastisk festival:

  • Kom i god tid når pladsen åbner og tjek, at du står i den rette kø. Spørg endelig en af de frivillige i området, hvis du er i tvivl.
  • Hvis du ankommer på cykel, så giv den gerne et særligt kendetegn og tag et billede af stedet du har sat den, så du nemt kan finde den, når du skal hjemad.
  • Husk at drikke rigeligt væske i varmen - og drik gerne lidt ekstra vand hjemmefra, så du er godt hydreret.
  • Brug solcreme - men husk at det kun er tilladt at medbringe det på tube eller i en plastikbøtte
  • De fleste gerne vil spise og drikke mellem kl. 17.30 og 19.30. Men hvis du enten spiser før eller efter disse peakhours, så vil køerne garanteret være meget kortere.
  • De fleste vil gerne spise og drikke det samme men udfordr dig selv og prøv noget nyt. Der er mere end 30 forskellige madboder på pladsen og mange forskellige barer. Og ikke alle har lige lange køer.
  • Er der kø til toiletterne og mange mennesker før eller efter en koncert så bevæg dig lidt væk. Der hvor der er mange mennesker er der mest kø. Men der er mange toiletter på pladsen og ikke alle er fyldte hele tiden.
  • Selv på de varmeste dage, kan det blive køligt om aftenen, så medbring gerne en trøje til de sene nattetimer.



Nøgleord

Kontakter

Pressekontakt
presse@downthedrain.dk
+45 48 88 00 81


Tinderbox
presse@tinderbox.dk

Billeder

Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra Tinderbox

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tinderbox

Presseakkrediteringen til Tinderbox 2025 er åben!11.4.2025 12:18:46 CEST | Pressemeddelelse

Kære presse, Sommeren nærmer sig, og det betyder, at vi også rykker tættere på årets udgave af Tinderbox, som finder sted den 26.-28. juni i Tusindårsskoven i Odense. Vi glæder os til at byde dig velkommen på festivalen og har nu åbnet for ansøgninger til presseakkreditering. For at kunne hjælpe dig bedst muligt med din dækning af festivalen, vil du i ansøgningsformularen blive bedt om at besvare en række spørgsmål – blandt andet om dine generelle interesseområder og din forventede dækning af årets festival. I formularen har du også mulighed for allerede nu at give os besked, hvis du ønsker at interviewe en medarbejder fra organisationen forud for eller under festivalen. Vi vil sætte stor pris på, at du benytter dig af denne mulighed, så vi har god tid til at imødekomme din anmodning. Før du ansøger, beder vi dig læse vores regler og vilkår for akkreditering HER. ANSØG HER Sidste frist for ansøgning er den 30. april. Ansøgninger behandles løbende, og du kan senest forvente svar på din

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye