Tinderbox

Nu er der kun få billetter tilbage til Tinderbox 2022

Del
Foto: Morten Rygaard
Foto: Morten Rygaard

Årets udgave af Tinderbox - og den første i tre år - nærmer sig med hastige skridt. Og nu skal man være hurtig, hvis man vil nå at være en del af festen - Tinderbox kan nemlig melde, at der nu kun er få partoutbilletter, to-dagesbilletter til fredag/lørdag og lørdagsbilletter tilbage.

Torsdag den 23. juni løber Tinderbox endelig af stablen igen med internationale hovednavne som Muse, Stormzy, Imagine Dragons og Zara Larsson og danske navne som The Minds of 99, Kashmir, Suspekt, Thomas Helmig, MØ, Tessa og Drew Sycamore på plakaten.

Udover de mange musikalske indslag, byder programmet i år også på Comedy med navne som Heino Hansen, Ane Høgsberg, Christian Fuhlendorff, Lars Hjortshøj og Natasha Brock, et live podcast format med Det, Vi Taler Om og Hav og Kamal samt det nye Forum-koncept, som sætter spot på bæredygtighed i samarbejde med Odense Kommune. 

Det er et program pakket til randen med spændende oplevelser, og som altså har fået så mange til at købe billet, at festivalen nu nærmer sig udsolgt. 

Om den store tilslutning til festivalen, udtaler direktør Brian Nielsen: 

- Det ligger nu fast, at 2022 bliver et rekordår for Tinderbox, hvor vi slår andre store år som 2016 med Rammstein og Volbeat på programmet og 2018, hvor Depeche Mode blandt andet var at opleve. 


Med få billetter tilbage at sælge på nuværende tidspunkt rammer vi festivalens maksimale kapacitet på 48.000 mennesker, og det bliver det største antal mennesker til Tinderbox i festivalens levetid. Vi har blandt andet udvidet arealerne ved MagicBox, og så har vores nye Forum talk-scene gjort festivalens kapacitet større.


Vi er super taknemmelige over, at så mange folk har valgt at beholde deres billet - i mange tilfælde i næsten tre år - og

så er vi bare lykkelige over publikums opbakning til Tinderbox helt generelt. Tak for det!


De resterende billetter kan købes via tinderbox.dk og ticketmaster.dk her.

Nøgleord

Kontakter

Pressekontakt
presse@downthedrain.dk
+45 48 88 00 81


Tinderbox
presse@tinderbox.dk

Billeder

Følg pressemeddelelser fra Tinderbox

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tinderbox

Presseakkrediteringen til Tinderbox 2025 er åben!11.4.2025 12:18:46 CEST | Pressemeddelelse

Kære presse, Sommeren nærmer sig, og det betyder, at vi også rykker tættere på årets udgave af Tinderbox, som finder sted den 26.-28. juni i Tusindårsskoven i Odense. Vi glæder os til at byde dig velkommen på festivalen og har nu åbnet for ansøgninger til presseakkreditering. For at kunne hjælpe dig bedst muligt med din dækning af festivalen, vil du i ansøgningsformularen blive bedt om at besvare en række spørgsmål – blandt andet om dine generelle interesseområder og din forventede dækning af årets festival. I formularen har du også mulighed for allerede nu at give os besked, hvis du ønsker at interviewe en medarbejder fra organisationen forud for eller under festivalen. Vi vil sætte stor pris på, at du benytter dig af denne mulighed, så vi har god tid til at imødekomme din anmodning. Før du ansøger, beder vi dig læse vores regler og vilkår for akkreditering HER. ANSØG HER Sidste frist for ansøgning er den 30. april. Ansøgninger behandles løbende, og du kan senest forvente svar på din

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye