Tinderbox

Tinderbox lancerer Tinderbox Rooms

Del
N/A
N/A

Tinderbox Rooms er et nyt tiltag til de mange tilrejsende gæster, der mangler et sted at sove under festivalen

Der er altid rift om hotelværelserne i Odense under Tinderbox, og igen i år måtte byens hoteller melde alt udsolgt mange måneder før festivalens start. Derfor lancerer Tinderbox nu et nyt tiltag, der som supplement til campingmuligheden på Fyens Væddeløbsbane skal sikre så mange som muligt adgang til overnatning under festivalen.

Det nye tiltag hedder Tinderbox Rooms og præsenteres i samarbejde med SDE Campus One, Odense. Ved køb af en Tinderbox Rooms-pakke får man 2 partoutbilletter til Tinderbox 2019, 2 overnatninger for to på Campus One inklusive morgenmad, og 2 stykker Tinderbox-merch, så man er klar til en fantastisk weekend i Tusindårsskoven.

- Vi er bevidste om, at tusindvis af mennesker uden for Odense er interesserede i at deltage i Tinderbox, men at nogle af dem desværre ikke kan få logistikken til at passe på grund af manglende overnatning. Derfor arrangerede vi for nogle år siden den populære campingmulighed på Fyens Væddeløbsbane, og det suppleres nu med et spændende nyt samarbejde med Syddansk Erhvervsskole. Det giver mulighed for, at vi nu kan sætte nogle overnatningspakker i salg, der inkluderer både billetter og et værelse samt lidt lækkert festival-merch, så flere har mulighed for overnatning under festivalen, siger talsmand for Tinderbox, John Fogde.

En Tinderbox Rooms-pakke indeholder:

- To overnatninger for to på SDE Campus One, Odense inkl. Morgenmad (torsdag-fredag)
- 2 stk. partoutbilletter til Tinderbox 2019
- 2 stk. TB19 merchandise (vil ligge klar på værelset)

Bemærk værelserne er dobbeltværelser med køjesenge.

Pris: 5.695,- kr. (ekstra overnatning kan tilkøbes ved kontakt til Eva Pasgaard på eva@downthedrain.dk.

Der er et stærkt begrænset antal Tinderbox Rooms tilgængeligt, men bemærk at billetter til overnatning på Fyens Væddeløbsbane allerede er i salg og kan købes via Tinderbox.dk.

Salget af Tinderbox Rooms starter fredag 3. maj kl. 10.00 via Tinderbox.dk.

Nøgleord

Kontakter

Pressekontakt
presse@downthedrain.dk
+45 48 88 00 81


Tinderbox
presse@tinderbox.dk

Billeder

Links

Følg pressemeddelelser fra Tinderbox

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tinderbox

Presseakkrediteringen til Tinderbox 2025 er åben!11.4.2025 12:18:46 CEST | Pressemeddelelse

Kære presse, Sommeren nærmer sig, og det betyder, at vi også rykker tættere på årets udgave af Tinderbox, som finder sted den 26.-28. juni i Tusindårsskoven i Odense. Vi glæder os til at byde dig velkommen på festivalen og har nu åbnet for ansøgninger til presseakkreditering. For at kunne hjælpe dig bedst muligt med din dækning af festivalen, vil du i ansøgningsformularen blive bedt om at besvare en række spørgsmål – blandt andet om dine generelle interesseområder og din forventede dækning af årets festival. I formularen har du også mulighed for allerede nu at give os besked, hvis du ønsker at interviewe en medarbejder fra organisationen forud for eller under festivalen. Vi vil sætte stor pris på, at du benytter dig af denne mulighed, så vi har god tid til at imødekomme din anmodning. Før du ansøger, beder vi dig læse vores regler og vilkår for akkreditering HER. ANSØG HER Sidste frist for ansøgning er den 30. april. Ansøgninger behandles løbende, og du kan senest forvente svar på din

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye