Tinderbox åbner skoven op til Moonshine

Under trækronerne bag Rød Scene skabes nu et idyllisk pusterum med kulinariske eventyr, øl og farverige cocktails
Tinderbox-gæsterne har efterspurgt et sted at sidde med overdækning og rum til en festlig og hyggelig stemning. Sådan et sted er det nye tiltag Moonshine, der fra sin placering inde i skoven bag Rød Scene byder på måneskin spejlet i discokugler og farverige drinks.
Når du træder ned ad den nye sti vil du øjeblikkeligt blive ramt af en særlig stemning af dj’s som spiller disco og funk direkte fra vinyl, mens rustikke hytter åbner op for barer, der serverer hjemmeblandet Hard Lemonade, Hard Ice Tea og Aperol Spritz sammen med festivalens sædvanlige sortiment af øl, sodavand og cider.
- Vi vil altid gerne skabe små oaser og frirum, og selvom der allerede er nogle stykker i Tusindårsskoven under Tinderbox, så synes vi helt klart, at der er plads til endnu et. Derfor lancerer vi i år Moonshine, der kombinerer lækker mad, friske cocktails og en indretning, der lægger op til en hyggelig pause fra den til tider hektiske feststemning på pladsen, siger pressechef for Tinderbox, John Fogde.
Moonshine bliver som en hyggelig hule dækket af Tusindårskovens trækroner, der samtidig udsmykkes med et væld af glinsende spejlkugler og lyskæder over mørkerøde borde og bænke til enhver, der trænger til en kort pause eller en mulighed for at sidde lidt med vennerne og nyde en bid mad fra de fabelagtige street food-gengangere Snack & Blues og Hooked.
Snack & Blues’ speciale er fried chicken med saftig økologisk kylling i hjemmebagte boller med aioli, dild-pickles, røget cheddar og brøndkarse. Burgeren fås også i en vegetarisk udgave med halloumi og er som mange af festivalens koncerter en must-taste, der blev beskrevet således i Politikens seks-hjertede anmeldelse: “Smage og teksturer smeltede perfekt sammen. Det er min nye yndlingsburger i byen. Og det siger ikke så lidt i en tid, hvor det bugner med ambitiøse burgerbarer.”
Fish ‘n’ Chips er lidt af festivalfavorit, når det kommer til Tinderbox’ bugnende madprogram og hos Hooked laver de en helt særlig velsmagende udgave af street food-klassikeren med friteret mørksej, vinegar fries, ærte/myntepuré og tartarsauce. Hooked er en rigtig street food-succeshistorie, der startede i det små med den klassiske food truck for efter bare få år at kunne åbne restauranten Hooked Nørrebros Seafood Kitchen i 2017. Det skal blive spændende at smage på den autentiske engelske fast food favorit og lidt af den konstant udviklende Nørrebro-gastronomi.
Moonshine bliver dermed ikke bare en lækker oase for dem som efterspurgte flere siddepladser. Det bliver også et behageligt, festligt, hyggeligt og gennemført område for festivalgæster, der sætter pris på, at Tinderbox er meget mere end scener og koncerter.
Moonshine findes i venstre side af passagen fra Rød Scene mod Magicbox.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt
presse@downthedrain.dk
+45 48 88 00 81
Tinderbox
presse@tinderbox.dk
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra Tinderbox
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tinderbox
Presseakkrediteringen til Tinderbox 2025 er åben!11.4.2025 12:18:46 CEST | Pressemeddelelse
Kære presse, Sommeren nærmer sig, og det betyder, at vi også rykker tættere på årets udgave af Tinderbox, som finder sted den 26.-28. juni i Tusindårsskoven i Odense. Vi glæder os til at byde dig velkommen på festivalen og har nu åbnet for ansøgninger til presseakkreditering. For at kunne hjælpe dig bedst muligt med din dækning af festivalen, vil du i ansøgningsformularen blive bedt om at besvare en række spørgsmål – blandt andet om dine generelle interesseområder og din forventede dækning af årets festival. I formularen har du også mulighed for allerede nu at give os besked, hvis du ønsker at interviewe en medarbejder fra organisationen forud for eller under festivalen. Vi vil sætte stor pris på, at du benytter dig af denne mulighed, så vi har god tid til at imødekomme din anmodning. Før du ansøger, beder vi dig læse vores regler og vilkår for akkreditering HER. ANSØG HER Sidste frist for ansøgning er den 30. april. Ansøgninger behandles løbende, og du kan senest forvente svar på din
Tinderbox afslører 13 nye navne til årets line-up31.3.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Internationale stjerneskud, danske darlings og elektroniske sværvægtere er på programmet, når Tinderbox i dag løfter sløret for 13 nye navne, der så godt som fuldender årets plakat og line-up.
Seks artister klar til Groovebox på Tinderbox 202528.3.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tinderbox løfter i dag sløret for seks artister til Groovebox, der skal være med til at sikre festen i Tusindårsskoven til sommer. Artisterne er et mix af danske og internationale stemmer, der alle bringer nostalgiske hits og høj energi med sig.
Tinderbox melder udsolgt af partoutbilletter på rekordtid8.2.2025 07:50:05 CET | Pressemeddelelse
Efter en overvældende efterspørgsel på billetter, har den odenseanske festival udsolgt af partoutbilletter mere end fire måneder før festivalstart.
Fire fremadstormende kvinder offentliggøres til Tinderbox29.1.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et anmelderrost lokalt stjerneskud, et stort amerikansk country-håb og to andre stærke kvinder føjes til plakaten. Festivalen afslører i samme omgang, hvem der i år får æren af at skyde musikprogrammet i gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum