Tinderbox

Tinderbox Band Battle vender tilbage

Del
Holmen Hustlers var en af vinderne af Tinderbox Band Battle 2017
Holmen Hustlers var en af vinderne af Tinderbox Band Battle 2017

I år præsenteres musikkonkurrencen for fynske bands i samarbejde med TV 2/Fyn

Sidste år bød spillestederne Kansas City, Studenterhus Odense og Musikhuset Posten på tre aftener med musik leveret af bands med tilknytning til Fyn, og resultatet blev at tre bands – Holmens Hustlers (billedet), A Man From Jupiter og Grusom – alle fik mulighed for at give koncert under Tinderbox 2017.

Tinderbox Band Battle vender tilbage i år, men ikke nok med at de tre spillesteder igen lægger scener til finaleaftenerne med unge fynske talenter, så er TV 2/Fyn denne gang med som officiel mediepartner og med til at udvælge, hvem der skal spille på Tinderbox 2018.

- Vi glæder os til at gå all in på dækningen af Tinderbox Band Battle både på tv og på vores digitale platforme, siger Martin Mulvad Ernst, fagredaktør for kultur og folketjeneste på TV 2/Fyn.

- For os som public service broadcaster og moderne regionalt mediehus er det både interessant og relevant at bidrage til en styrket inddragelse af publikum i udvælgelsen af de tre håbefulde koncertbands. Og at udvide TV 2/Fyns samarbejde med Tinderbox understreger helt konkret de fælles ambitioner, vi har omkring at understøtte det fynske kulturliv både i ord og handling, siger Martin Mulvad Ernst.

Sidste år blev de tre bands udvalgt af en jury bestående af professionelle repræsentanter fra musikbranchen efter at være kommet gennem et nåleøje med 88 tilmeldte bands. Men denne gang bliver hele Fyn altså involveret i udvælgelsesprocessen.

- Vi har været meget glade for samarbejdet med de tre spillesteder og er meget begejstrede over nu også at kunne indgå dette samarbejde med TV 2/Fyn, der sikrer, at alle deltagerne i de tre finaleaftener bliver præsenteret for tusindvis af seere på tv og sociale medier. Målet med Tinderbox Band Battle er netop at understøtte det lokale musikmiljø, og eksponeringen kan forhåbentlig hjælpe alle de unge talenter og ikke kun de tre navne, der får mulighed for at give koncert under Tinderbox, siger pressechef for Tinderbox, John Fogde.

Tilmeldingen til Tinderbox Band Battle præsenteret i samarbejde med TV 2/Fyn åbner mandag 12. marts via Tinderbox.dk, og man kan tilmelde sig indtil søndag 25. marts. Herefter vil de tre spillesteder udvælge kandidater til hver finaleaften, som man vil kunne stemme på fra fredag 30. marts til onsdag 4. april. Dagen efter annonceres det, hvilke navne man vil kunne opleve på de tre finaleaftener:

10/4 - Musikhuset Posten

11/4 - Studenterhus Odense

12/4 - Kansas City

Der findes en vinder til hver finaleaften, der vil blive tilbudt en plads i programmet under Tinderbox 2018.

Nøgleord

Kontakter

Pressekontakt
presse@downthedrain.dk
+45 48 88 00 81


Tinderbox
presse@tinderbox.dk

Billeder

Holmen Hustlers var en af vinderne af Tinderbox Band Battle 2017
Holmen Hustlers var en af vinderne af Tinderbox Band Battle 2017
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Tinderbox

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tinderbox

Presseakkrediteringen til Tinderbox 2025 er åben!11.4.2025 12:18:46 CEST | Pressemeddelelse

Kære presse, Sommeren nærmer sig, og det betyder, at vi også rykker tættere på årets udgave af Tinderbox, som finder sted den 26.-28. juni i Tusindårsskoven i Odense. Vi glæder os til at byde dig velkommen på festivalen og har nu åbnet for ansøgninger til presseakkreditering. For at kunne hjælpe dig bedst muligt med din dækning af festivalen, vil du i ansøgningsformularen blive bedt om at besvare en række spørgsmål – blandt andet om dine generelle interesseområder og din forventede dækning af årets festival. I formularen har du også mulighed for allerede nu at give os besked, hvis du ønsker at interviewe en medarbejder fra organisationen forud for eller under festivalen. Vi vil sætte stor pris på, at du benytter dig af denne mulighed, så vi har god tid til at imødekomme din anmodning. Før du ansøger, beder vi dig læse vores regler og vilkår for akkreditering HER. ANSØG HER Sidste frist for ansøgning er den 30. april. Ansøgninger behandles løbende, og du kan senest forvente svar på din

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye