Prophets of Rage, Tiësto og Alanis Morissette til Tinderbox

Billetsalget sættes i gang med manér og ikke mindre end syv heftige navne tilføjes plakaten inklusive French Montana og C.V. Jørgensen
Optakten til Tinderbox 2018 startede med et brag i sidste uge, hvor verdensstjernerne Depeche Mode blev præsenteret som første hovednavn. Nu følges der op med hele syv nye navne til plakaten, der kombinerer noget af det største rock, hiphop og pop fra 90erne med Danmarks største popgruppe, en af verdens største dj’s og et super hot hiphop-navn.
Prophets of Rage kombinerer tre af musikerne fra legendariske Rage Against the Machine med rapperne B Real (Cypress Hill) og Chuck D (Public Enemy) i et band, der er blevet kaldt et soundtrack til modstandsbevægelsen mod Donald Trump. Verdens vildeste liveband har sammen med de to verdensklasse rappere samlet det bedste materiale fra alle gruppernes bagkataloger til deres vanvittigt intense koncerter. Så vær klar til at gå amok til ”Insane in the Brain”, ”Fight the Power” og ikke mindst ”Killing in the Name”.
Alanis Morissette er med over 60 millioner solgte album og 7 Grammy-statuetter en af de mest succesfulde soloartister gennem de sidste 25 år. Gennembruddet kom med sange som ”Ironic” og ”You Oughta Know” fra albummet ”Jagged Little Pill”, der i dag er en af de bedst sælgende debutplader nogensinde. Alanis har dog i de senere år været en meget sjælden gæst på disse kanter, og hun har faktisk ikke givet en dansk koncert siden 2008. Så det er på høje tid, at den fænomenale sangskriver vender tilbage til Danmark.
Tiësto er både blevet kaldt ”The Greatest DJ of All Time” og ”The Godfather of EDM”, fordi den hollandske megastjerne ikke bare leverer gigantiske hits, men også altid sammensætter et overdådigt og overraskende show til sine koncerter. Så vi er meget spændte på at se, hvad der sker, når Tinderbox for første gang skal lægge scene til en koncert med Tiësto.
Nik & Jay er uden tvivl landets største popduo nogensinde med et svimlende antal hits og platinplader. De er samtidig også et af de mest farvestrålende og energiske navne på den danske musikscene, der altid leverer den vildeste fest, hvilket til juni kan opleves for første gang i Tusindaarskoven.
Skunk Anansie har i sangeren Skin en helt utrolig karismatisk og engageret frontfigur, der til koncerterne vælter folk bagover med hits som ”Hedonism”, ”Charity” og ”Weak”. Det hårdtslående band er en helt unik liveoplevelse, som man i den grad kan glæde sig til at opleve tilbage på Fyn for første gang siden Midtfyns Festival i 2000.
French Montana har indspillet med alle fra Drake og Lil Wayne til Kanye West og The Weeknd på sine tyve mixtapes. Men rapperens største hit er ”Unforgettable” fra foråret, der allerede har over en halv milliard afspilninger på Spotify og det samme på Youtube. Den marokkanskfødte rapper har indtil for nylig kun spillet ganske få koncerter, så det bliver sensationelt, når han til sommer spiller sin første danske koncert nogensinde på Tinderbox.
C.V. Jørgensen vendte i 2009 under Aarhus Festuge tilbage til den danske rockscene efter syv års pause til en heltemodtagelse af kæmpe proportioner. Så ikke overraskende blev hans efterfølgende turné modtaget med stående ovationer, da han for første gang i otte år gav koncerter rundt i landet. Efter turnéen gled den højtelskede sangskriver igen tilbage i anonymiteten, men nu er C.V. Jørgensen heldigvis tilbage og klar til at give koncerter i 2018.
Dermed er der nu otte fantastiske navne på plads til at sparke billetsalget i gang med manér – og da der nærmest er kø for at få lov til at spille på Tinderbox 2018 går der ikke længe, inden der kommer endnu flere til.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt
presse@downthedrain.dk
+45 48 88 00 81
Tinderbox
presse@tinderbox.dk
Links
Følg pressemeddelelser fra Tinderbox
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tinderbox
Presseakkrediteringen til Tinderbox 2025 er åben!11.4.2025 12:18:46 CEST | Pressemeddelelse
Kære presse, Sommeren nærmer sig, og det betyder, at vi også rykker tættere på årets udgave af Tinderbox, som finder sted den 26.-28. juni i Tusindårsskoven i Odense. Vi glæder os til at byde dig velkommen på festivalen og har nu åbnet for ansøgninger til presseakkreditering. For at kunne hjælpe dig bedst muligt med din dækning af festivalen, vil du i ansøgningsformularen blive bedt om at besvare en række spørgsmål – blandt andet om dine generelle interesseområder og din forventede dækning af årets festival. I formularen har du også mulighed for allerede nu at give os besked, hvis du ønsker at interviewe en medarbejder fra organisationen forud for eller under festivalen. Vi vil sætte stor pris på, at du benytter dig af denne mulighed, så vi har god tid til at imødekomme din anmodning. Før du ansøger, beder vi dig læse vores regler og vilkår for akkreditering HER. ANSØG HER Sidste frist for ansøgning er den 30. april. Ansøgninger behandles løbende, og du kan senest forvente svar på din
Tinderbox afslører 13 nye navne til årets line-up31.3.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Internationale stjerneskud, danske darlings og elektroniske sværvægtere er på programmet, når Tinderbox i dag løfter sløret for 13 nye navne, der så godt som fuldender årets plakat og line-up.
Seks artister klar til Groovebox på Tinderbox 202528.3.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tinderbox løfter i dag sløret for seks artister til Groovebox, der skal være med til at sikre festen i Tusindårsskoven til sommer. Artisterne er et mix af danske og internationale stemmer, der alle bringer nostalgiske hits og høj energi med sig.
Tinderbox melder udsolgt af partoutbilletter på rekordtid8.2.2025 07:50:05 CET | Pressemeddelelse
Efter en overvældende efterspørgsel på billetter, har den odenseanske festival udsolgt af partoutbilletter mere end fire måneder før festivalstart.
Fire fremadstormende kvinder offentliggøres til Tinderbox29.1.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et anmelderrost lokalt stjerneskud, et stort amerikansk country-håb og to andre stærke kvinder føjes til plakaten. Festivalen afslører i samme omgang, hvem der i år får æren af at skyde musikprogrammet i gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum