Sean Paul og Afrojack til Tinderbox

Jamaicansk fødte Sean Paul er klar til at forvandle Tinderbox til en caribisk natklub, når verdensstjernen besøger den odenseanske festival til sommer. Sammen med Sean Paul præsenteres dj-stjernen Afrojack som hovednavn på Magicbox, hvor også Nonsens er klar til at fyre den af. Endelig annonceres de første navne til Tinderbox’ nye scene; nemlig Nathaniel Rateliff & The Night Sweats, Chinah, Saveus, Jonah Blacksmith og Fickle Friends.
Sean Paul er en af de største reggae- og dancehall-artister i dette årtusinde. Han topper lige nu hitlisterne verden over sammen med popstjernen Sia på deres monsterhit ”Cheap Thrills”, og nu kan publikummet på den tredje udgave af Tinderbox glæde sig til at opleve ham sammen med yderligere syv nye navne på festivalprogrammet.
”Sean Paul er et kæmpe navn, og vi glæder os meget til at servere en fest til den lyse morgen. Sean Paul har selv leveret en stribe kæmpehits, og så har hans unikke stemme gjort ham til en attraktiv samarbejdspartner for verdensstjerner som Beyoncé, Sia, Enrique Iglesias, Major Lazer, Rihanna, Santana, Clean Bandit og Busta Rhymes. Ham kan Tinderbox-publikummet roligt glæde sig til at høre i Tusindårsskoven lørdag aften,” siger Tinderbox' pressetalsmand, Morten Hopballe.
Dancehall-legenden fik sit gennembrud i 2002, da albummet ”Dutty Rock” og hittet ”Get Busy” ramte pladebutikkerne – og Beyoncé inviterede Sean Paul til at rappe på singlen ”Baby Boy”, der ligesom ”Get Busy” gik nummer et i USA. Da ”The Trinity” kom ud i 2006 fortsatte stimen af hits med ”Temperature” og "(When You Gonna) Give It Up to Me (featuring Keyshia Cole)”, men specielt verdenshittet ”Rockabye”, der er et samarbejde med Clean Bandit, vil de færreste kunne stå stille til.
Dj-verdensstjerne til Magicbox
Der bliver helt sikkert også fest på Magicbox, når verdensstjernen Afrojack sætter gang i pulten fredag aften. Den hollandske dj er altid med på listen, når DJ Mag hvert år udvælger de 100 bedste dj’s i verden, og det er ikke så mærkeligt. Siden 2007 har han udsendt hits under navnet Afrojack, og det har ført til ture i studiet med verdensstjerner som Beyoncé, Pitbull, Ne-Yo, David Guetta og Madonna.
Det er dog ikke kun i studiet, at Afrojack er garant for magi. Som headliner på festivaler som Tomorrowland, Ultra Music Festival og Coachella har han begejstret tusinder med sine svedige hits og vilde shows. Alt det kan Tinderbox-publikummet nu glæde sig til, når Afrojack fyrer op under Magicbox fredag aften.
På Magicbox kommer også den bornholmske dj-trio Nonsens, der siden 2012 har sat deres tydelige aftryk på den elektroniske scene i Danmark. Et så tydeligt aftryk, at Jay-Zs pladeselskab Roc Nation håndplukkede de tre bornholmske drenge til at remixe M.I.A.'s ”Bad Girls”, som i den version nåede verden rundt.
Første navne til den nye scene
Endelig er det en stor fornøjelse at kunne offentliggøre de første navne til Tinderbox' nye scene. Scenen, der er den fjerde på festivalen, vil præsentere en række nye, spændende danske og internationale navne, som også kan være med til at give publikum nogle musikalske overraskelser.
”Det er med stor glæde, at vi kan fortælle, at den amerikanske singer songwriter Nathaniel Rateliff & The Night Sweats, der leverer en superinteressant blanding af country og soul, skal spille på den nye scene sammen med de fremadstormende danske navne Chinah, Saveus og Jonah Blacksmith samt det britiske indiepop-band Fickle Friends,” siger Morten Hopballe og tilføjer:
”Med dagens otte navne har vi præsenteret lidt over halvdelen af de kunstnere, der kan opleves på sommeren Tinderbox, og vi er virkelig stolte over det program. Kings of Leon, The Killers, Martin Garrix, Pet Shop Boys, Travis Scott, MØ, Lukas Graham og Sean Paul er både verdensstjerner og drømmenavne for vores festival, der udover det kan præsentere fantastiske navne som Kim Larsen & Kjukken, Die Antwoord, Jimmy Eat World, Tove Lo, Gogol Bordello, Suspekt og nu også Afrojack på Magicbox. Og så mangler der stadig en del offentliggørelser.”
35 navne klar på plakaten
Følgende navne er dermed annonceret til Tinderbox 2017: The Killers, Kings of Leon, Martin Garrix, Mø, Kim Larsen & Kjukken, Lukas Graham, Pet Shop Boys, Die Antwoord, Sean Paul, Gogol Bordello, Jacob Dinesen, Jimmy Eat World, Magtens Korridorer, Suspekt, Thomas Helmig, Tove Lo, Travis Scott, Phlake, Nathaniel Rateliff & The Night Sweats, Chinah, Saveus, Jonah Blacksmith, Fickle Friends, Afrojack, Galantis, Kongsted, Martin Solveig, Nora en Pue, RL Grime, W&W, Tujamo, Kaskade, Filatov & Karas, Nonsens og AXRG.
Dermed er der præsenteret 35 af de 60 navne, der kommer på den tredje udgave af Tinderbox, der løber af stabelen 22.-24. juni 2017. Køb billet på www.tinderbox.dk.
De 35 navne er fordelt således på de enkelte dage:
Torsdag: The Killers, Mø, Kim Larsen & Kjukken, Die Antwoord, Tove Lo, Magtens Korridorer, Gogol Bordello, Chinah, Fickle Friends, Galantis, Kaskade, Tujamo
Fredag: Kings of Leon, Jimmy Eat World, Thomas Helmig, Suspekt, Nathaniel Rateliff & The Night Sweats, Martin Solveig, Afrojack, Filatov & Karas, Nora en Pure, RL Grime
Lørdag: Pet Shop Boys, Travis Scott, Lukas Graham, Martin Garrix, Sean Paul, Phlake, Jacob Dinesen, Saveus, Jonah Blacksmith, Kongsted, W&W, Nonsens, AXRG
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt
presse@downthedrain.dk
+45 48 88 00 81
Tinderbox
presse@tinderbox.dk
Links
Følg pressemeddelelser fra Tinderbox
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tinderbox
Presseakkrediteringen til Tinderbox 2025 er åben!11.4.2025 12:18:46 CEST | Pressemeddelelse
Kære presse, Sommeren nærmer sig, og det betyder, at vi også rykker tættere på årets udgave af Tinderbox, som finder sted den 26.-28. juni i Tusindårsskoven i Odense. Vi glæder os til at byde dig velkommen på festivalen og har nu åbnet for ansøgninger til presseakkreditering. For at kunne hjælpe dig bedst muligt med din dækning af festivalen, vil du i ansøgningsformularen blive bedt om at besvare en række spørgsmål – blandt andet om dine generelle interesseområder og din forventede dækning af årets festival. I formularen har du også mulighed for allerede nu at give os besked, hvis du ønsker at interviewe en medarbejder fra organisationen forud for eller under festivalen. Vi vil sætte stor pris på, at du benytter dig af denne mulighed, så vi har god tid til at imødekomme din anmodning. Før du ansøger, beder vi dig læse vores regler og vilkår for akkreditering HER. ANSØG HER Sidste frist for ansøgning er den 30. april. Ansøgninger behandles løbende, og du kan senest forvente svar på din
Tinderbox afslører 13 nye navne til årets line-up31.3.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Internationale stjerneskud, danske darlings og elektroniske sværvægtere er på programmet, når Tinderbox i dag løfter sløret for 13 nye navne, der så godt som fuldender årets plakat og line-up.
Seks artister klar til Groovebox på Tinderbox 202528.3.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tinderbox løfter i dag sløret for seks artister til Groovebox, der skal være med til at sikre festen i Tusindårsskoven til sommer. Artisterne er et mix af danske og internationale stemmer, der alle bringer nostalgiske hits og høj energi med sig.
Tinderbox melder udsolgt af partoutbilletter på rekordtid8.2.2025 07:50:05 CET | Pressemeddelelse
Efter en overvældende efterspørgsel på billetter, har den odenseanske festival udsolgt af partoutbilletter mere end fire måneder før festivalstart.
Fire fremadstormende kvinder offentliggøres til Tinderbox29.1.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et anmelderrost lokalt stjerneskud, et stort amerikansk country-håb og to andre stærke kvinder føjes til plakaten. Festivalen afslører i samme omgang, hvem der i år får æren af at skyde musikprogrammet i gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum