Sydafrikansk rave-hiphop, svensk popstjerne og danske publikumsfavoritter til Tinderbox

De danske publikumsfavoritter Kim Larsen & Kjukken, Magtens Korridorer, Suspekt og Thomas Helmig skriver sig på Tinderbox 2017-plakaten sammen med den svenske popstjerne Tove Lo og den sydafrikanske trio Die Antwoord.
Med de seks nye navne på plakaten kommer Tusindårsskoven både til at genlyde af sydafrikansk rave-hiphop pakket ind i et energisk show, poppede svenske verdenshit og en nærmest endeløs række af danske hits, som publikum på næste års Tinderbox helt sikkert vil skråle med på.
Det er nemlig sydafrikanske Die Antwoord, svenske Tove Lo, Kim Larsen & Kjukken, Magtens Korridorer, Suspekt og Thomas Helmig, der nu er blevet føjet til Martin Garrix og Lukas Graham på Tinderbox' spilleplan.
”Vi er stolte over at kunne føje de seks nye navne til næste sommers program. Seks navne, der understreger Tinderbox' brede appel, og seks navne, som vi er sikre på, at publikum vil tage rigtig godt imod,” siger Tinderbox' pressetalsmand, Morten Hopballe, og tilføjer, at Kim Larsen & Kjukken var en af de allermest ønskede kunstnere hos publikum.
Den sydafrikanske trio Die Antwoord er noget af det vildeste, der har ramt musikscenen gennem de sidste ti år. De fik deres gennembrud med den virale video ”Enter the Ninja”, og siden har de taget deres unikke blanding af sydafrikansk Zef-kultur og farvestrålende rave-hiphop med rundt i verden gentagene gange – og hver gang har de imponeret med vanvittigt energiske og medrivende shows.
”Det bliver med garanti et af de vildeste shows, vi til dato har set i Tusindårsskoven – på højde med Major Lazor forrige år – ligesom Tove Lo helt sikkert bliver en fascinerende oplevelse i den anden ende af skalaen,” siger Morten Hopballe og tilføjer:
”Kim Larsen & Kjukken, Magtens Korridorer, Suspekt og Thomas Helmig kræver ikke nogen nærmere introduktion, og vi er virkelig stolte over, at vi nu kan skrive dem på 2017-plakaten.”
Kim Larsen er nærmest at betragte som et nationalklenodie, og den 71-årige hitmager har stort set aldrig været mere populær. I sommer væltede han Bøgescenen på Smukfest, og da han satte billetter til salg til sin efterårsturné, røg de så hurtigt, at der blev offentliggjort fem ekstrakoncerter - der også blev udsolgt inden for den første time.
En anden dansk hitmager, Thomas Helmig, har leveret popklassikere siden 1985, og hans koncert på Tinderbox bliver et af bare fire shows hen over sommeren 2017. Det samme gælder for rapgruppen Suspekt, der senest væltede sig i flotte ord efter deres optræden til P3 Guld. Endelig vender Johan Olsen tilbage til Tusindårsskoven. I år optrådte han sammen med Volbeat, men til sommer står han på scenen og leverer med garanti et brag af en rockkoncert sammen med de andre drenge i Magtens Korridorer.
Den svenske popstjerne Tove Lo er et sjældent eksempel på en skandinavisk artist, der både har international succes med sin egen karriere samt som sangskriver for andre. Hun har skrevet sange for blandt andre Icona Pop, Zara Larsson og Ellie Goulding, hun har skrevet og indspillet med Years & Years, Coldplay, Flume og Adam Lambert, og så har hun i sin solokarriere hittet verden over med numre som ”Stay High”, ”Talking Body” og de seneste hits ”Cool Girl” og ”True Disaster”.
Tredje udgave af Tinderbox løber af stabelen 22.-24. juni 2017, og billetter kan købes på www.tinderbox.dk. Partoutbilletter har været til salg længe, og fra i morgen kl. 12.00 kan man også købe endagsbilletter til torsdag, fredag og lørdag.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt
presse@downthedrain.dk
+45 48 88 00 81
Tinderbox
presse@tinderbox.dk
Følg pressemeddelelser fra Tinderbox
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tinderbox
Presseakkrediteringen til Tinderbox 2025 er åben!11.4.2025 12:18:46 CEST | Pressemeddelelse
Kære presse, Sommeren nærmer sig, og det betyder, at vi også rykker tættere på årets udgave af Tinderbox, som finder sted den 26.-28. juni i Tusindårsskoven i Odense. Vi glæder os til at byde dig velkommen på festivalen og har nu åbnet for ansøgninger til presseakkreditering. For at kunne hjælpe dig bedst muligt med din dækning af festivalen, vil du i ansøgningsformularen blive bedt om at besvare en række spørgsmål – blandt andet om dine generelle interesseområder og din forventede dækning af årets festival. I formularen har du også mulighed for allerede nu at give os besked, hvis du ønsker at interviewe en medarbejder fra organisationen forud for eller under festivalen. Vi vil sætte stor pris på, at du benytter dig af denne mulighed, så vi har god tid til at imødekomme din anmodning. Før du ansøger, beder vi dig læse vores regler og vilkår for akkreditering HER. ANSØG HER Sidste frist for ansøgning er den 30. april. Ansøgninger behandles løbende, og du kan senest forvente svar på din
Tinderbox afslører 13 nye navne til årets line-up31.3.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Internationale stjerneskud, danske darlings og elektroniske sværvægtere er på programmet, når Tinderbox i dag løfter sløret for 13 nye navne, der så godt som fuldender årets plakat og line-up.
Seks artister klar til Groovebox på Tinderbox 202528.3.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tinderbox løfter i dag sløret for seks artister til Groovebox, der skal være med til at sikre festen i Tusindårsskoven til sommer. Artisterne er et mix af danske og internationale stemmer, der alle bringer nostalgiske hits og høj energi med sig.
Tinderbox melder udsolgt af partoutbilletter på rekordtid8.2.2025 07:50:05 CET | Pressemeddelelse
Efter en overvældende efterspørgsel på billetter, har den odenseanske festival udsolgt af partoutbilletter mere end fire måneder før festivalstart.
Fire fremadstormende kvinder offentliggøres til Tinderbox29.1.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et anmelderrost lokalt stjerneskud, et stort amerikansk country-håb og to andre stærke kvinder føjes til plakaten. Festivalen afslører i samme omgang, hvem der i år får æren af at skyde musikprogrammet i gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum