Flere store navne til Tinderbox

Suede, Of Monsters and Men, Mac Miller, The Sandmen og Ukendt Kunstner udgør dette års sidste offentliggørelser til programmet for Tinderbox 2016
Kun et par minutter tog det, før Suede kunne melde udsolgt til deres kommende koncert i Koncerthuset København til februar; et show der er sat op i forbindelse med lanceringen af deres nye album ”Night Thoughts”, som udkommer d. 22. januar 2016.
Der er altså til stadighed massiv efterspørgsel efter de engelske britpop-legender, og vi kan nok forvente at høre kæmpehits som ”Animal Nitrate”, ”Trash”, ”Beautiful Ones” og ”The Wild Ones”, når Suede besøger Tusindårsskoven til sommer. Suede spiller lørdag på Tinderbox.
De får følgeskab af de islandske kometer Of Monsters and Men, den Pittsburgh- og USA-baserede rapper Mac Miller, et af Danmarks igennem tiderne bedste rockband The Sandmen og ikke mindst vinderne af P3 Prisen i år, Ukendt Kunstner.
”Med dagens tilføjelser in mente tør jeg godt sige, at programmet for 2016 bliver fantastisk! Det har været vigtigt for os at brede programmet ud, så vi dækker flere af de gængse genrer, og det synes jeg er lykkedes rigtig godt indtil videre. Vi oplever da også en meget stor efterspørgsel på billetter, og derfor skal man nok ikke vente for lang tid med at købe, hvis man for eksempel kun vil til Tinderbox torsdag, hvor vi blandt andet jo præsenterer Rammstein og The National”, udtaler festivalchef Brian Nielsen.
Tinderbox 2016 afholdes 23.-25. juni 2016 i Tusindårsskoven og har indtil videre følgende navne på programmet:
Rammstein, Volbeat, David Guetta, The National, Suede, Lukas Graham, Malk De Koijn, Dizzy Mizz Lizzy, The Minds of 99, Lost Frequencies, Mac Miller, Of Monsters and Men, Otto Knows, The Sandmen, Ukendt Kunstner, Yellow Claw og RL Grime.
Der tilføjes navne løbende.
Billetter er til salg på tinderbox.dk.
For yderligere info, kontakt os på info@tinderbox.dk eller 70 20 26 22.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt
presse@downthedrain.dk
+45 48 88 00 81
Tinderbox
presse@tinderbox.dk
Links
Følg pressemeddelelser fra Tinderbox
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tinderbox
Tinderbox 2025: En uforglemmelig weekend i Tusindårsskoven29.6.2025 09:21:57 CEST | Pressemeddelelse
Tre dage med musik, fællesskab og mindeværdige øjeblikke var rammen for rekordmange glade gæster i Tusindårsskoven. Fra første tone torsdag eftermiddag stod det klart, at publikum var klar til at skabe en fest. Weekenden bød på lidt af det hele fra den danske sommer – fra regnslag og festivalstemning under gråt skydække torsdag til solskin og sommerglæde resten af weekenden.
Tinderbox fuldender årets lineup med 5 nye artister16.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske hitmagere og elektroniske stjerner sætter punktum for et bredt og stjernespækket musikprogram på en tæt på udsolgt Tinderbox 2025.
Presseakkrediteringen til Tinderbox 2025 er åben!11.4.2025 12:18:46 CEST | Pressemeddelelse
Kære presse, Sommeren nærmer sig, og det betyder, at vi også rykker tættere på årets udgave af Tinderbox, som finder sted den 26.-28. juni i Tusindårsskoven i Odense. Vi glæder os til at byde dig velkommen på festivalen og har nu åbnet for ansøgninger til presseakkreditering. For at kunne hjælpe dig bedst muligt med din dækning af festivalen, vil du i ansøgningsformularen blive bedt om at besvare en række spørgsmål – blandt andet om dine generelle interesseområder og din forventede dækning af årets festival. I formularen har du også mulighed for allerede nu at give os besked, hvis du ønsker at interviewe en medarbejder fra organisationen forud for eller under festivalen. Vi vil sætte stor pris på, at du benytter dig af denne mulighed, så vi har god tid til at imødekomme din anmodning. Før du ansøger, beder vi dig læse vores regler og vilkår for akkreditering HER. ANSØG HER Sidste frist for ansøgning er den 30. april. Ansøgninger behandles løbende, og du kan senest forvente svar på din
Tinderbox afslører 13 nye navne til årets line-up31.3.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Internationale stjerneskud, danske darlings og elektroniske sværvægtere er på programmet, når Tinderbox i dag løfter sløret for 13 nye navne, der så godt som fuldender årets plakat og line-up.
Seks artister klar til Groovebox på Tinderbox 202528.3.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tinderbox løfter i dag sløret for seks artister til Groovebox, der skal være med til at sikre festen i Tusindårsskoven til sommer. Artisterne er et mix af danske og internationale stemmer, der alle bringer nostalgiske hits og høj energi med sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum