Tinderbox

TINDERBOX BILLETSALGET PÅ RETTE VEJ, 6.000 BILLETTER TILBAGE

Del
N/A
N/A

TINDERBOX BILLETSALGET PÅ RETTE VEJ, 6.000 BILLETTER TILBAGE

I efteråret 2014 offentliggjorde vi planerne for vores nye festival i Odense med et ambitiøst dansk og udenlandsk musikprogram. En lille måned før TINDERBOX finder sted, er det tid til at gøre status.

Det har været en fantastisk rejse frem mod første udgave af TINDERBOX, og vi er taknemmelige og lykkelige for al den opbakning vi har fået fra det lokale musikmiljø, foreninger, leverandører, kommende frivillige og ikke mindst Odense & Co og Odense Kommune.

Vi er superglade for i dag at kunne fastslå, at vi kommer til at nå vort mål for festivalens første år. Tinderbox-salget er eksploderet den seneste måneds tid, og vi har på nuværende tidspunkt rundet 19.000 solgte billetter, og det er vi mere end lykkelige for. Med tillæg af musikere, crew, frivillige, gæster og ansatte til festivalen, så har festival-ledelsen besluttet, at der kun sælges yderligere 6.000 billetter for at sikre, at folk får den bedst mulige festivaloplevelse. Som tidligere fortalt er der fokus på bedre plads, kvalitet og god stemning på TINDERBOX .

”Vi er rigtig glade for Tinderbox-salget på nuværende tidspunkt; det betyder at vi forventeligt kommer i mål med det salgstal og mål vi satte os i starten, 25.000 solgte billetter. Vi har godt kunnet mærke, at der hos nogle har været en tilbageholdenhed omkring en ny festival i Odense, men det synes jeg er både naturligt og forventeligt, når festivalen endnu ikke har fundet sted, og derfor er det ekstra dejligt at se den fart, salget har haft i den seneste tid. Økonomisk forventer vi stadig røde tal i år, men som tidligere udtalt, så ser vi de første år som en investering i festivalens fremtid, og der er ingen tvivl om, at vi er mere end på rette vej, og det er skønt”, udtaler festivalchef Brian Nielsen.

TINDERBOX har også skabt store dønninger og mange negative kommentarer i starten, blandt andet har de gamle festivaler og store dele af pressen haft travlt med at fremhæve negative vinkler frem for at give den nye spiller på festivalmarkedet fair play. Vi har dog hele tiden lyttet til den positive del af medierne, vores snart 50.000 fans på Facebook, de mange positive mails vi har modtaget, og den store opbakning fra kunstnere og resten af den internationale musikbranche. Vi har fastholdt mottoet ”Where words fail, music speaks”, og vi glæder os utroligt meget til at præsentere den fantastiske plads når vi åbner portene fredag den 26. juni kl. 12 for de første gæster!

Tinderbox finder sted d. 26.-28. juni i Tusindårsskoven med blandt andre følgende artister på programmet; Calvin Harris, The Prodigy, Hozier, James Blake, Kent, Major Lazer, Modest Mouse, Faithless, Axwell /\ Ingrosso, Emeli Sandé, Mø, TopGunn, Black Rebel Motorcycle Club, Robbie Williams, Ellie Golding, D-A-D, Faith No More, Royal Blood og The Cardigans.

Nøgleord

Kontakter

Pressekontakt
presse@downthedrain.dk
+45 48 88 00 81


Tinderbox
presse@tinderbox.dk

Billeder

Følg pressemeddelelser fra Tinderbox

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tinderbox

Presseakkrediteringen til Tinderbox 2025 er åben!11.4.2025 12:18:46 CEST | Pressemeddelelse

Kære presse, Sommeren nærmer sig, og det betyder, at vi også rykker tættere på årets udgave af Tinderbox, som finder sted den 26.-28. juni i Tusindårsskoven i Odense. Vi glæder os til at byde dig velkommen på festivalen og har nu åbnet for ansøgninger til presseakkreditering. For at kunne hjælpe dig bedst muligt med din dækning af festivalen, vil du i ansøgningsformularen blive bedt om at besvare en række spørgsmål – blandt andet om dine generelle interesseområder og din forventede dækning af årets festival. I formularen har du også mulighed for allerede nu at give os besked, hvis du ønsker at interviewe en medarbejder fra organisationen forud for eller under festivalen. Vi vil sætte stor pris på, at du benytter dig af denne mulighed, så vi har god tid til at imødekomme din anmodning. Før du ansøger, beder vi dig læse vores regler og vilkår for akkreditering HER. ANSØG HER Sidste frist for ansøgning er den 30. april. Ansøgninger behandles løbende, og du kan senest forvente svar på din

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye