Milepæl: Med to millioner kunder sikrer Swappie med sit fokus på bæredygtighed sin position som Europas førende forhandler af istandsatte iPhones
Swappie fortsætter vejen mod at være markedsleder inden for genbrugt elektronik, og oplever fortsat stor vækst på det europæiske marked.
København - Torsdag, 12. december 2024: Swappie, Europas største aktør inden for opkøb og salg af istandsatte iPhones, har nået en vigtig milepæl – nemlig at have to millioner kunder i butikken. Det understreger, at der er et voksende skift i gang mod større bæredygtig bevidsthed blandt elektronikforbrugere, samt at Swappie spiller en vigtig rolle på vejen mod cirkulær økonomi.
I 2023 landede Swappie en omsætning på 207,3 millioner euro, og cementerer dermed deres robuste position som markedsleder inden for istandsat elektronik. For at fortsætte succesen går Swappie nu efter at blive markedsleder på de fleste af de markeder, selskabet i dag er repræsenteret.
I en Epinion-undersøgelse foretaget for Swappie fremgik det, at godt halvdelen af danskerne faktisk gerne vil købe genbrugt elektronik. Men blandt de adspurgte, som ikke ønskede det, var grunden ofte, at de ikke følte sig trygge ved processen og det tyder altså på, at der er brug for mere udbredelse af viden om genanvendt elektronik, hvilket også er en af Swappies målsætninger.
”Swappie er stålsat på at gøre istandsat elektronik til et mainstream valg,” siger Emma Lehikoinen, der er Chief Operating Officer hos Swappie. ”Vores strategi og vores investeringer baserer sig på, at vi ønsker et langsigtet afkast på alle de markeder, vi opererer i. Vores enkle opkøbsservice gør det nemt for kunderne at sælge deres gamle iPhones til Swappie, så vi kan give telefonerne nyt liv og gøre istandsat elektronik af højeste kvalitet tilgængelig i alle hjem. Processen er ikke alene med til at reducere mængden af elektronisk affald, men understøtter samtidig den vision vi har hos Swappie om at fremme cirkulær økonomi.”
Henter støtte fra EIB-innovationspulje
I 2024 sikrede Swappie et lån på 17 millioner euro fra Den Europæiske Investeringsbank, EIB, som en del af bankens InvestEU-program. Midlerne skal bruges til at styrke research, udvikling samt robotkræfterne på Swappies fabrikker, og derigennem være med til at sikre hurtigere og endnu mere solide istandsættelser. Investeringen understreger desuden Swappies dedikation til at levere det bedste af det bedste inden for genanvendt elektronik.
Når vi ser fremad
Swappie fortsætter med at udvide sin tilstedeværelse i Europa, og vi er fortsat dedikeret til vores vision om at være en vigtig aktør på vej mod bredere cirkulær økonomi. Vi vil gerne gøre det så nemt som muligt for kunderne at sælge deres gamle iPhones og købe istandsatte produkter af højeste kvalitet, og vi vil dermed gerne løfte barren for, hvor langt vi kan nå med mere miljøbevidst forbrug.
Kontakter
Annabella Pultz
Tlf:33140000annabella@thinkpr.dkOm Swappie
Swappie, Europas største iPhone-refurbisher, er den førende end-to-end online-destination for salg og køb af genanvendte og istandsatte smartphones. Deres mission er at give folk en måde at opgradere deres telefoner på, som er af høj kvalitet, til at betale og miljøvenlig. Swappie er i øjeblikket til stede i hele Europa, herunder Danmark, Sverige, Italien og Tyskland. Virksomheden voksede i 2022 med et salg på 1,5 mia DKK., og siden starten i august 2016 er Swappie blevet en af de mest innovative og hurtigtvoksende virksomheder i Europa, har udvidet sit team til over 800 ansatte og rejst 1,1 mia DKK fra investorer til dato.
Følg pressemeddelelser fra Swappie
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.