føtex og Bilka indgår historisk partnerskab med Tjele Gods: Vil sætte ekstra skub i økologien
13.12.2024 07:00:00 CET | Salling Group | Pressemeddelelse
Økologiske varer fra Tjele Gods kommer fremover til at pryde hylderne i alle føtex og Bilka butikker. Tjele Gods er ved at skabe Danmarks førende økologiske landbrug, og samarbejdet passer derfor perfekt til føtex og Bilkas ambitioner om at udvide det økologiske varesortiment

I flere årtier har føtex og Bilka tilpasset varesortimentet for at opfylde kundernes behov og efterspørgsel. Derfor er føtex og Bilka nu klar med et strategisk samarbejde med Tjele Gods, der sætter nye standarder for fremtidens arbejde med økologi. Varesortimentet spænder bredt og vil bestå af bl.a. gulerødder, pastinakker, mejeriprodukter, bagerbrød og oksekød.
- Vi er rigtig spændte på at præsentere kunderne for de økologiske varer fra Tjele Gods. Økologi, kvalitet og sundhed er vigtige kendetegn for føtex og Bilka, og derfor passer de nye varer fra Tjele Gods perfekt ind i vores butikker, siger Rikke Lynggaard, kategoridirektør i Salling Group, og fortsætter:
- Tjele Gods er innovative i deres tilgang og går ikke på kompromis med hverken økologi eller råvarernes beskaffenhed, og den tankegang passer godt ind i føtex og Bilka.
Tjele Gods er beliggende i hjertet af Jylland mellem Viborg og Hobro. Deres omlægning til økologi startede i 2017, og arealet er kun vokset støt siden da. I dag dyrkes hele landbruget på Tjele Gods økologisk, og de glæder sig til at kunne tilbyde en række forskellige økologiske varer direkte fra gården til forbrugerne.
- For os er det vigtigt at dyrke og producere økologiske fødevarer, da vi mener det er med til at sikre bedre forhold for natur, dyr og mennesker. Siden omlægningen til økologi har vi målrettet arbejdet hen imod at kunne tilbyde gode økologiske produkter til forbrugeren. Derfor var det et naturligt skridt at indlede en dialog med føtex og Bilka, og der har fra start været et match. Værdimæssigt passer vi godt sammen, og forløbet har givet os en meget værdifuld indsigt i kundernes behov og efterspørgsler, som vi glæder os til at opfylde. De informationer arbejder vi nu på at forvandle til gode varer, som kunderne i føtex og Bilka forhåbentlig bliver glade for, siger ejer af Tjele Gods, Ditlev Lüttichau.
Økologi taget til nye højder
Sammen med Tjele Gods ønsker føtex og Bilka at tilbyde danskerne inspirerende og sunde varer, der samtidig tager afsæt i et stort fokus på økologi – produktionen tænkes i så lukket et økokredsløb som muligt. Grundtanken hos Tjele Gods er at være selvforsynende med næringsstoffer ved brug af husdyrgødning, kompost af plantemateriale og andre restprodukter, og derfor spiller dyrene en central rolle i næringsstofforsyningen til de økologiske afgrøder fra Tjele Gods. Grøntsager og kornprodukter vil være gødet 100 procent økologisk, og generelt tænkes produktionen, bredt set, at være et skridt længere fremme end hvad de økologiske regler foreskriver. En innovativ og nytænkende tilgang, der passer perfekt ind i Salling Groups ambitioner og dagligvarekoncernens strategi – ASPIRE28, der via blandt andet nytænkning og innovation skal flytte Salling Group til næste niveau.
- Økologi er essentielt, når vi sammensætter vores udvalg af grøntsager, mejeriprodukter, bagerbrød og kød, og netop det parameter er dybt forankret hos Tjele Gods. Vi har igennem flere år tilbudt vores kunder et flot økologisk udvalg i føtex og Bilka, men med det nye samarbejde med Tjele Gods ønsker vi at tage de næste skridt. Vi glæder os til at vise kunderne vores nye økologiske varer, siger Rikke Lynggaard.
Varerne fra Tjele Gods forventes at lande på hylderne i sensommeren 2025. Det nye varesortiment skal ses som endnu et eksempel på føtex og Bilkas ambitioner om at skabe inspirerende, innovative og sunde indkøbsoplevelser for kunderne.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Om Tjele Gods
Tjele Gods er en fredet herregård med ca. 4.000 ha tilhørende økologisk landbrug og skovdrift. Tjele Gods har været i slægten Lüttichaus eje siden 1739.
I dag ejes og drives godset af 10. generation, Ditlev Lüttichau.
På Tjele Gods er økologi en høj prioritet, hvor der findes både økologiske grøntsager, korn, malkekvæg og stude. Vores kvæg har en stor betydning for næringsstofforsyningen til vores økologiske afgrøder her på godset. Udover malkekvæget har vi også en mindre produktion af økologiske stude, som afgræsser de ekstensive arealer. At vores køer er økologiske, betyder blandt andet, at de er på græs minimum seks timer hver dag i sommerhalvåret og bliver endvidere kun fodret med 100% økologisk foder.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling Princip vil sætte kvalitetstid på menuen30.10.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Med kampagnen Bord, hvor I bor, vil Salling Group inspirere danskerne til at gøre mere ud af måltiderne derhjemme. Samtidig bliver Salling Princip for første gang tilgængeligt i Netto, så mere end 300 produkter med fokus på kvalitet og smag samles på tværs af koncernens kæder.
Henriette Gabel ny Chief People Officer i Salling Group26.10.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Med mange års international erfaring indenfor HR, talentudvikling, ledelse og organisationsforandringer bliver Henriette Gabel ny Chief People Officer i Salling Group.
Her er varerne på nødlagrene i Salling Groups beredskabsbutikker22.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling Group har sammensat et prioriteret udvalg af varer, som beredskabsbutikker og den bagvedliggende logistik skal prioritere ekstra højt for at kunne stå imod øget efterspørgsel.
Danskerne sætter det fælles måltid først på en travl hverdag21.10.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
51 procent af danskerne vil gerne spise oftere sammen med andre, end de gør i dag, og når hverdagen er travl, peger 33 procent på det at spise sammen som det vigtigste. Det fælles måltid giver sundere vaner, større glæde og mere nærvær. Det viser en ny undersøgelse, Norstat har lavet for føtex.
Salling Group køber Proshop og øger online-ambitionerne5.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling Group køber Proshop, en af Skandinaviens førende onlineplatforme, og styrker sin position indenfor elektronik, gaming, husholdningsprodukter og andre forbrugervarer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


