Ny CEPOS-analyse: Danskerne får mindre ud af det offentlige sygehusvæsen pr. skattekrone end tidligere
Skatteyderne får mindre for pengene på de offentlige sygehuse. Antal ansatte er steget med 9 procent siden 2019, men antal behandlede patienter er uændret

Danskerne har i perioden fra 2019 og frem til i dag fået for lidt ud af de ekstra milliarder, som er tilført det offentlige sygehusvæsen.
Til gengæld har danskerne fået flere og billigere behandlinger for de skattekroner, der bliver brugt på behandlinger på de private sygehuse, hvor produktiviteten er øget markant.
Det viser en ny analyse fra CEPOS.
Selvom antallet af ansatte på landets offentlige sygehuse er steget med 9 procent siden 2019, formåede de offentlige hospitaler i 2023 ikke at nå en tilsvarende stigning i aktivitetsniveauet.
”Vi får de samme behandlinger som for fire år siden – men til en væsentlig højere pris. Det er tydeligt, at danskerne får mindre ud af sygehusvæsenet pr. skattekrone, end vi har fået tidligere,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Analysen viser, at aktiviteten i sygehusvæsenet i 2023 lå på niveau med 2019 for antallet af patienter, hvorimod antallet af indlæggelser og ambulante ophold stadig ligger væsentligt under 2019-niveau.
Der har derimod været en stigning i antallet af operationer, men kun på godt 5 procent i perioden, hvilket altså ikke står mål med en ressourceforøgelse på 9 procent samlet set - og herunder en forøgelse af antallet af læger med hele 15 procent.
”Det er ikke imponerende i forhold til de ressourcer, der er blevet tilført. På de fleste områder er vi stadig ikke tilbage på niveauet fra 2019,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Helt anderledes ser det ud for de private hospitaler. Her er aktiviteten steget med ca. 30 procent, mens antallet af ansatte kun er steget med ca. 20 procent.
”Regeringen har gjort det helt rigtige overfor de private, hvor tildelingen af flere behandlinger og flere ressourcer har været knyttet sammen med et krav om øget produktivitet i form af en lavere pris,” siger Karsten Bo Larsen og tilføjer:
”Det er helt uforståeligt, at regeringen har undladt at stille lignende krav til produktiviteten på de offentlige sygehuse. Særligt fordi det tidligere har vist sig som det mest effektive middel til at afvikle ventelisterne,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.
Nøgleord
Kontakter
Karsten Bo LarsenForskningschefCEPOS
Tlf:41220476Karsten@cepos.dkJens HolmbergPressechefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Nye CEPOS-beregninger: Her er uddannelserne, der giver flest penge på kontoen4.7.2025 12:56:47 CEST | Pressemeddelelse
Nye CEPOS-beregninger viser, hvilke uddannelser der giver den højeste løn – og hvordan især kvinder oftere vælger lavtlønnede jobs
CEPOS roser klimafremskridt – men EU fastholder dyr og unødvendig dobbeltregulering2.7.2025 15:26:10 CEST | Pressemeddelelse
Kommissionen går i den rigtige retning med kulstofbinding, øget fleksibilitet og enklere klimatold, men svigter egne principper ved at fastholde dobbeltregulering. Udspillet overflødiggør et selvstændigt dansk klimamål efter 2030, mener CEPOS
CEPOS: Politikerne bør bruge det øgede råderum på reformer, der styrker dansk økonomi23.6.2025 12:25:53 CEST | Pressemeddelelse
Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, har følgende kommentarer til den nye opjustering af det økonomiske råderum
CEPOS lancerer ny pensionsreform: Danskerne skal tage ansvar for egen alderdom18.6.2025 10:25:21 CEST | Pressemeddelelse
CEPOS vil styrke det individuelle ansvar i pensionssystemet med lovpligtig opsparing og sikre den største skattelettelse i moderne tid
Ny CEPOS-analyse: Danmark risikerer at hæfte for andres gæld i ny EU-finansiering11.6.2025 15:11:45 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens åbning for fælles gæld i EU kan undergrave den økonomiske stabilitet og bane vejen for økonomisk og politisk centralisering, viser ny analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum