Anima afslører: Flere rystende billeder af danske grise
12.12.2024 13:28:42 CET | Anima | Pressemeddelelse
Anima dokumenterer med billeder fra 2012, at landbrugets chokerede reaktion på TV2s grisedokumentar er utroværdig. Hundredevis af billeder fra tidligere fødevarekontroller viser præcis samme type af lidende dyr, som branchen nu kalder uacceptable.

Anima genudgiver i dag billeder fra Fødevarestyrelsens kontroller af grises velfærd fra 2012. Billederne viser syge og skadede grise i hobetal med præcis de samme problemer, som TV2 i en ny dokumentar har sat fokus på.
Landbruget har efter dokumentaren sagt, at de ikke kan leve med forholdene, og både branche og beslutningstagere har udtrykt overraskelse over, hvor slemt det står til.
"Som branche kan vi ikke holde til, at det er muligt at dokumentere sådanne forhold," udtaler Christian Fink Hansen, sektordirektør for branchefællesskabet Gris i Landbrug & Fødevarer til TV2.
Men Anima mener ikke, at reaktionen fra landbruget er oprigtig.
- Det klinger utrolig hult, når erhvervet siger, at billederne overrasker dem. For det man så i 2012 er identisk med billederne fra 2022 og i dag. Det er de samme blodige og afbidte haler, brok på størrelse med en håndbold og udhængende endetarm, og hvor trist det end er, så kan man ikke lade som om, det er overraskende, siger Animas direktør Joh Vinding.
Ligesom TV2s nye billeder, så har Anima indhentet dokumentationen via aktindsigt og de mere end 250 billeder er bestemt ikke for sarte sjæle.
De store problemer er ifølge Anima et produkt af dyrenes grundlæggende vilkår, der bl.a. indebærer f.eks. at hangrise kastreres og næsten alle smågrise får halen skåret af - uden bedøvelse. Søerne ligger fikseret i små båse en stor del af deres liv og titusindvis af smågrise dør hver dag i danske stalde.
Ingen penge uden mere dyrevelfærd
- Tiden er inde til at der bliver taget ansvar og handlet. Grisene får det ikke bedre af velmenende ord, og hvis vi ikke gør noget nu, så står vi om 10 år i præcis samme situation igen.
Anima mener at man bør se på industriens økonomiske incitamenter, så landmænd automatisk bliver opfordret til at prioritere dyrevelfærd.
- Et oplagt sted at tage fat er Svineafgiftsfonden, der hvert år fordeler omkring 200 millioner kr. Her burde alle penge til at promovere grisekød og forskning være betinget af, at man reelt løfter dyrevelfærden. Fx kunne man til en start udelukke alle projekter, der ikke vil kunne kvalificere sig til statens eget dyrevelfærdmærke, siger Joh Vinding.
Det samlede billedgalleri findes her: http://www.flickr.com/photos/86030706@N06/sets/72157635147396027/
Kontakter
Joh VindingDirektør
Tlf:61 71 07 38jv@anima.dkBilleder








Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Nye rystende optagelser fra grise-toppen: Anima politianmelder19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Optagelser afslører grumme forhold for dyrene hos endnu en række magtfulde griseproducenter, der nu er meldt til politiet. Anmeldelserne kommer i kølvandet på et borgerforslag om manglende dyrevelfærd hos danske grise.
Historisk sejr for dyrevelfærden i Norge kalder på handling i Danmark26.1.2026 04:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dyreværnsorganisationen Anima hylder 'historisk øjeblik,' efter den norske fjerkræbranche har annonceret en total omstilling væk fra hurtigtvoksende kyllingeracer næste år. Norge – hvor der årligt produceres 75 millioner slagtekyllinger – vil blive det første land i verden til at omstille 100% til langsommere voksende kyllinger.
Odense Kommune siger farvel til turbokyllinger22.1.2026 07:43:37 CET | Pressemeddelelse
Odense er tredje danske storby til at droppe turbokylling, og nu mangler kun København. Anima opfordrer hovedstaden til at følge efter
Grov vold afsløret på Arla-gård10.12.2025 15:15:40 CET | Pressemeddelelse
Skjulte optagelser fra Djurrättsalliansen viser mishandling af køer hos en Arla-producent på Öland i Sverige. Optagelserne viser køer, der bliver slået, sparket og trampet på. Nu kræver dyreværnsorganisationen Anima fuld gennemsigtighed i landbruget i form af livestreaming fra alle dyrefabrikker.
HISTORISK BESLUTNING: POLEN FORBYDER PELSFARME2.12.2025 14:33:45 CET | Pressemeddelelse
Præsident underskriver 8-årig udfasning, der stopper Europas største pelsproduktion og får danske politikere til at lægge pres på regeringen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum