Det Kongelige Operakor fylder kirkerummet med sang på turné
Det Kongelige Operakor skyder det nye år i gang med en række kirkekoncerter, hvor publikum kan opleve bruset fra de mange store stemmer, når de opfører den største musik skabt til kirkerummet.

I januar og februar tager Det Kongelige Operakor på turné til nogle af Danmarks smukkeste kirker: Grundtvigs Kirke i København, Sorø Klosterkirke og Maribo Domkirke. Her vil de opføre et repertoire af bl.a. Mozart, Brahms og Schubert, der viser bredden i korets store stemmer og de mange sangeres unikke talenter.
”Vi glæder os til at tage på turné og møde vores publikum i andre rammer,” fortæller Steven Moore, korsyngemester på Det Kongelige Teater, og fortsætter: ”Det er desuden første gang i min tid som korsyngemester, at vi opfører et helt program med kirkemusik fra forskellige dele af verden, så det er også en sjælden mulighed for at høre vores fremragende sangere i dette repertoire.”
Det Kongelige Operakor er Danmarks største professionelle kor med i alt 40 sangere, ligeligt fordelt på mænd og kvinder. Koret synger fast til Operaens forestillinger, og de besidder derfor ikke blot en vild sangkraft, men også en sans for drama og fortælling.
Alt dette bringer de med sig, når de træder ud af Operaen og ind i kirkerummet, akkompagneret af organist Jakob Lorentzen, der forener deres store stemmer med orglets kraftfulde toner og skaber en storslået musikalsk oplevelse.
Datoer:
Grundtvigs Kirke, søndag den 26. januar, kl. 15.00-16.40
Sorø Klosterkirke, søndag den 2. februar, kl. 15.00-16.40
Maribo Domkirke, søndag den 9. februar, kl. 15.00-16.40
Det Kongelige Teater på turné:
Det Kongelige Teater fortsætter sin omfattende turnévirksomhed i 2025. Vores faste succes med Kongelig sommeropera og Kongelig sommerballet fortsætter med besøg i 24 byer, mens to af vores teaterforestillinger Eks og Sat i verden spiller 48 gange rundt i landet. Sammen med Aalborg Symfoniorkester besøger Den Kongelige Ballet fem jyske byer med forestillingen Ballet de Luxe. Teaterlegepladsen Postyrium ruller igen forbi 16 byer, mens årets største udendørsteateroplevelse i Dyrehaven bliver den spektakulære familieforestilling Snedronningen, i samarbejde med Lyngby-Tårbæk Kommune.
163 turnédage i 2025, hvilket svarer til en aktivitet næsten hver anden dag et sted i Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Thit TaaningPR-studentermedhjælper
ttaa@kglteater.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Over 100.000 børn og voksne har besøgt Det Kongelige Teaters magiske teaterlegeplads27.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden september 2021 har Postyrium på hjul, Det Kongelige Teaters mobile oplevelsesunivers for børn, lagt vejen forbi udvalgte byer over hele landet, og nu har over 100.000 børn og deres voksne besøgt den magiske teaterlegeplads.
Unge tager ordet – og scenen – på grundlovsdag22.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. juni forvandles Skuespilhusets foyer til en levende demokratisk scene, når Talerskolen Røst og Det Kongelige Teater inviterer til en anderledes markering af grundlovsdag – med unge talere, korsang, scenekunst og sanselige smagsoplevelser.
Oplev Kongelig sommerballet fra Vrå til Stege15.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kongelig sommerballet er en elsket tradition, hvor Den Kongelige Ballet opfører en stribe gratis forestillinger i hele landet – under åben himmel i smukke, historiske omgivelser.
To af Nordens store kunstnere mødes i ny opera9.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nobelprismodtageren Jon Fosse og en af Danmarks mest betydningsfulde komponister Bent Sørensen forener ord og musik i ASLE OG ALIDA – en ny, dansk-norsk opera om tro, håb og kærlighed på Operaens Store Scene.
Ballet de Luxe8.5.2025 11:04:48 CEST | Pressemeddelelse
Balletsæsonen slutter med Ballet de Luxe – en fejring af dansk og klassisk ballet i særklasse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum