Kræftens Bekæmpelse og Tønder Kommune sammen om hjælp til kræftramte
16.12.2024 13:08:46 CET | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse
I 2025 kan kræftpatienter og pårørende som noget nyt få gratis rådgivningssamtaler i Tønder.

Snart behøver kræftramte borgere i Tønder Kommune og omegn ikke køre den lange vej til Kræftrådgivningen i Aabenraa, hvis de har brug for samtaler om den svære situation.
Fra 7. januar 2025 bliver det nemlig muligt for kræftpatienter og pårørende at bestille tid til rådgivningssamtaler i Tønder med en rådgiver fra Kræftrådgivningen i Aabenraa.
- Det har længe været et stort ønske at få et lokalt rådgivningstilbud i kommunen, hvor kræftramte har mulighed for at tale deres svære situation igennem med en professionel rådgiver fra Kræftrådgivningen i Aabenraa, siger Annegrethe Henriksen, formand for Tønder Lokalforening.
- Vi er glade for, at det er en realitet fra årsskiftet og hilser samarbejdet med Tønder Kommune hjertelig velkommen, siger Annegrethe Henriksen.
Også i Tønder Kommune er man glade for samarbejdet om det nye tilbud til kræftramte borgere:
- Tønder Kommune har allerede et velfungerende rehabiliteringsforløb til kræftpatienter, og det nye tilbud vil på en fin måde supplere og styrke kommunens nuværende indsats på kræftområdet, siger Anita Lindenborg, Afdelingsleder Sundhed, Tønder Kommune.
Tilbuddet er særligt til kræftramte borgere, der kan have svært ved at finde overskuddet til at køre helt til Kræftrådgivningen i Aabenraa.
- Afstandene i det sønderjyske er store og især vestpå. For kræftpatienter og pårørende i Tønder Kommune kan det være svært at finde overskuddet til at køre til Kræftrådgivningen i Aabenraa. Vi er derfor glade for, at der nu kan tilbydes rådgivningssamtaler tættere på borgerne, siger Birgitte Nør-Hansen, rådgivningsleder i Kræftrådgivningen i Aabenraa.
Rådgivningstilbuddet er etableret i samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Tønder, Kræftrådgivningen i Aabenraa og Tønder Kommune.
Fakta:
- Første mulighed for rådgivningssamtale er tirsdag 7. januar – og herefter hver tirsdag i lige uger.
- Det er nødvendigt med tidsbestilling hos Kræftrådgivningen i Aabenraa på 70 20 26 72 eller mail aabenraa@cancer.dk
- Man kan få samtaler af en times varighed i tidsrummet 12.00 – 17.00.
- Samtalerne finder sted på Jomfrustien 8 i Tønder.
Nøgleord
Kontakter
Didder OppermannPresse- og kommunikationsrådgiverKræftens Bekæmpelse
Tlf:21151331biropp@cancer.dkBilleder

Om Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.
Besøg os på Cancer.dk.
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Topforsker Niels Mailand modtager eftertragtet EU-bevilling23.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Europæisk millionbevilling til forskning i cellernes skjulte netværk og deres rolle i kræft.
Tusindvis søger støtte hos Kræftens Bekæmpelse efter kræftdiagnose18.6.2026 06:20:48 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har flest kræfttilfælde i EU. Det præger også rådgivningstilbud.
Nye tal: Færre brystkræftpatienter i Vestdanmark får behandling til tiden12.6.2026 12:05:30 CEST | Pressemeddelelse
Ny sundhedsminister skal mindske uligheden gennem Kræftplan V.
Kræftens Bekæmpelse ønsker Ida Auken tillykke: En af de vigtigste opgaver i dansk politik3.6.2026 10:51:44 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsministeren skal sikre, at alle i Danmark får mulighed for at leve gode og sunde liv.
Jesper Fisker: Gode ambitioner - men tobak er glemt2.6.2026 19:25:51 CEST | Pressemeddelelse
Trods mangel på initiativer om tobak og nikotin er der positive takter i regeringsgrundlaget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum