Ny byggeorganisation samler kræfterne på tværs af Region Midtjylland
12.12.2024 10:18:40 CET | Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Region Midtjylland får en ny, samlet bygherreorganisation, som skal sikre kontinuitet, erfaringsopsamling og professionel gennemførelse af regionens byggeprojekter i de kommende år.

En ny og mere samlet organisering af de medarbejdere, som arbejder med byggerier i Region Midtjylland, skal skabe bedre videndeling, optimere ressourceanvendelsen og fastholde nøglemedarbejdere, så den opnåede erfaring og viden kan udveksles og gå i arv mellem byggerierne.
Kompleksiteten i de ofte meget store byggerier, Region Midtjylland sætter i gang, er stigende – blandt andet på grund af nye krav og regler, ændrede ansvarsforhold og samarbejdsformer.
Det kræver specialiseret viden og erfaring, som i mange tilfælde allerede er til stede i regionen og som flere nu kan få glæde af på tværs af byggerier og matrikler.
- Med den nye struktur rykker vi tættere sammen og bygger videre på et solidt fundament som sikrer, at vi også fremover kan levere byggerier af høj kvalitet og indenfor budgettet. Vi samler kræfterne, men fastholder den vigtige lokale dialog og forankring, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Tæt samarbejde
De medarbejdere, der i dag arbejder med byggeri på hospitaler, institutioner og i stabene, beholder deres nuværende arbejdssteder, men nogle vil fremover referere til den fælles bygherreorganisation i stedet for den lokale ledelse, mens andre bliver i den nuværende organisering. En central del af forslaget er nemlig at bevare tæt samarbejde med hospitalerne og sikre lokal tilstedeværelse, så klinikere, teknikere og brugere fortsat bliver hørt i byggeprocesserne.
Politisk beslutning
Beslutningen om at samle regionens syv nuværende bygherreorganisationer under én fælles ledelse blev truffet med Budget 2024, og implementeringen forventes at være helt på plads i begyndelsen af 2025.
I forbindelse med omstruktureringen er der ansat to nye projektdirektører, der begge har erfaringer med hospitalsbyggeri, nemlig Mette Dan-Weibel og Hans Peter Faber Mølholm.
Mette Dan-Weibel kommer fra en stilling som skandinavisk direktør for Sundhed i arkitektvirksomheden Link. Hans Peter Faber Mølholm kommer fra en stilling som afdelingsleder i rådgivningsvirksomheden Rambøll Danmark.
Kontakter
Anders Kühnau (S)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Formand for Danske Regioner
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Råstof-initiativet: Vi skal bruge mindre sand, grus og sten15.9.2026 10:57:09 CEST | Pressemeddelelse
Danmark løber tør for råstoffer, hvis vi ikke begrænser forbruget af sand, grus og sten til anlægsarbejder. Partnerskabet Råstof-initiativet vil gøre noget ved det.
Budgetaftale 2027: Flere tilbud tæt på borgeren, stærke hospitaler og løft til børn og unge3.9.2026 02:04:53 CEST | Pressemeddelelse
Flere patienter med diabetes får adgang til automatiske insulinpumper, kapaciteten hos fodterapeuter øges, og der kommer gratis parkering for patienter. Det er nogle af de konkrete initiativer i aftalen om Region Midtjyllands budget for 2027.
Regionen Midtjyllands indsats mod jordforurening på Harboøre Tange fortsætter1.9.2026 13:13:49 CEST | Pressemeddelelse
FMC Rønland, tidligere Cheminova, lukker produktionen på Harboøre Tange inden udgangen af 2026. Derfor har Region Midtjylland nu særligt fokus på den fremtidige håndtering af den omfattende forurening i området.
Presseinvitation: Følg budgetforliget i Region Midtjylland1.9.2026 11:06:56 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Midtjylland indleder onsdag 2. september forhandlingerne om næste års budget.
Region Midtjylland klar til nye sundheds- og omsorgspladser28.8.2026 11:18:39 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2027 har Region Midtjylland ansvaret for akutsygepleje og sundheds- og omsorgspladser. Nu har regionsrådet vedtaget rammer for opgaven.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum