Andet programrul til Copenhagen Gaming Week 2025 afsløret: Stærke navne og unikke oplevelser føjes til line-uppet i vinterferien
Bella Arena og Bella Center Copenhagen står klar til at tage imod endnu flere af gaming-verdenens største stjerner og de mest efterspurgte aktiviteter indenfor alle genrer af spilkulturen, når Copenhagen Gaming Week løber af stablen d. 13., 14. og 15. februar 2025. Med andet programrul tilføjes nu en lang række publikumsfavoritter, der spænder fra underholdende YouTube-stjerner til gaming-legender og interaktive oplevelser.

"Vi er stolte over at kunne føje så mange stærke navne og aktiviteter til årets line-up, som virkelig rammer bredt blandt både børn og voksne. Interessen for Copenhagen Gaming Week 2025 er enorm – allerede nu, to måneder før eventet, har vi solgt flere billetter, end vi gjorde i hele sidste år,” fortæller Head of Copenhagen Gaming Week, Andreas Bjerrum Larsen, og uddyber:
”Man skal ikke vente for længe, hvis man gerne vil være en del af Copenhagen Gaming Week 2025. Med de nye, lavere billetpriser, hvor børn kan få en heldagsoplevelse for kun lidt over 100 kr., er festivalen samtidig en oplagt julegaveidé, som garanterer spilleglæde og oplevelser i vinterferien.”
Nye programhøjdepunkter: Gaming-stjerner og sjove aktiviteter
Mød flere kendte creators fra FirstGrade:
- Oskar og Elias: De skøre og sjove YouTube-brødre inviterer til Meet & Greets.
- RobinSamse: Det populære creator-par er til stede alle dage med spil, leg og læring.
- Tidzlinjen og Moller: Mød to af ungernes største favoritter til Copenhagen Gaming Week.
- Deniz1418: Kom helt tæt på den popoulære sanger, streamer og creator.
Power City: En gamingby i hjertet af Bella
Sammen med elektronikgiganten Power opbygges en hel by fuld af tech, tilbud og vilde aktiviteter:
- Vercinger: YouTube-gaming-eksperten kan opleves fredag og lørdag i POWER City.
- GoldenJ og ShadysGaming: Fortnite-fans kan møde de to stjerner fredag i POWER City.
- Nintendo og Civilization 7: Spil de nyeste titler, inklusiv det længe ventede Sid Meier's Civilization 7, alle tre dage.
EA FC PlayZone
Gå i kamp med venner og familie i det nyeste EA FC 25 – en oplevelse for fodboldelskere i alle aldre.
Astralis-shoppen
Køb eksklusivt merchandise fra Danmarks legendariske Counter-Strike-hold alle dage på festivalen.
Alt det bedste fra første programrul
Allerede i november var Copenhagen Gaming Week 2025 ude med det første, imponerende program-lineup, som tæller alt fra Alexander Husum, Lakserytteren, Eiqu Miller og Agge til det gigantiske Nordic Card Show og unikke områder som Fortnite Dropzone, GAME’s gadesportsaktiviteter og TAGS: Tomorrow’s Awesome Games Showcase. Retro-gaming, brætspil og samlerkort er også en stor del af festivalens bredtfavnende program.
For flere informationer om programmet og billetkøb, besøg: www.copenhagengamingweek.dk
Om Copenhagen Gaming Week
Copenhagen Gaming Week finder sted d. 13., 14. og 15. februar 2025 og er Danmarks ultimative spilfestival for hele familien. Festivalen byder på alt fra e-sport og gaming til samlerkort, brætspil og fysiske sportsgrene med det klare formål at skabe et samlingspunkt for spilleglæde og fællesskaber. Gæster kan opleve alt fra store turneringer til hands-on workshops, hvor de kan teste deres færdigheder og opdage nye spil, gadgets og trends.
Festivalen giver også mulighed for at møde og støtte Danmarks kommende spiludviklere, teste deres spil og bidrage med feedback. Derudover vil der være et stort udvalg af hardware og gaming gear tilgængeligt på festivalen, så besøgende kan opgradere deres setup.
- Copenhagen Gaming Week er udviklet i et partnerskab mellem Bellagroup, Wonderful Copenhagen og Blackbox Media.
- Copenhagen Gaming Week er støttet af Københavns Kommune med en udmøntning til planlægning og afholdelse af Copenhagen Gaming Week på 2,5 mio kr. i 2025 og 2 mio. kr. i 2026. Hertil kommer en toårig pulje på 700.000 kr., som kommunen vil bruge på aktivering ifm. eventen.
Nøgleord
Kontakter
Andreas Bjerrum LarsenHead of Copenhagen Gaming Week
anla@copenhagengamingweek.dkKaspar Mørk AriantoKommunikationsdirektørBellagroup
Tlf:22155657kaar@bellagroup.dkBilleder
Bellagroup A/S
Bellagroup er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, events og hospitality.
Venuedelen består af kongres-, event- og mødedestinationerne Bella Center Copenhagen, Bella Arena og Bella Sky Conference & Event, CIFF Showrooms og International House. Bellagroups egenproducerede, store events tæller bl.a. CIFF - Copenhagen International Fashion Fair, Bogforum og Copenhagen Gaming Week.
Bellagroup driver tre hoteller med internationalt anerkendte brands: Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott Hotel med til sammen næsten 1.600 værelser
Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Bellagroup opnår anerkendt SBTi-godkendelse af sine klimamål10.3.2025 09:58:09 CET | Pressemeddelelse
Bellagroup, som tæller Bella Center Copenhagen, Bella Arena, Copenhagen Marriott Hotel, AC Hotel Bella Sky og Crowne Plaza Copenhagen Towers, har opnået en vigtig milepæl i sin bæredygtighedsrejse: en officiel godkendelse af virksomhedens klimamål fra Science Based Targets initiative (SBTi). Det placerer Bellagroup blandt en eksklusiv gruppe af virksomheder i hospitality-sektoren, der har fået valideret deres CO2e-reduktionsmål efter de strengeste videnskabelige standarder.
Festival fordoblet på et år: 23.000 besøgende sætter Gaming Week-rekord i Bella Center17.2.2025 08:02:14 CET | Pressemeddelelse
Copenhagen Gaming Week havde urpremiere i januar 2024, og kun et år senere kan festivalen nu med rette kalde sig Danmarks hurtigst voksende event for gaming og bred spilkultur. Forventningen var op mod 20.000 besøgende, men drømmene blev overhalet af virkeligheden med hele 23.000 spilentusiaster i Bella Center Copenhagen fra den 13. til den 15. februar.
Sætter vild rekord: Gaming Week i Bella Center må melde resten af årets festival udsolgt14.2.2025 12:50:03 CET | Pressemeddelelse
Copenhagen Gaming Week 2025 har for alvor cementeret sin position som et af årets mest eftertragtede events for gaming- og spilkultur. Efter at have meldt alle lørdagsbilletter udsolgt allerede tilbage i januar, kan festivalen nu annoncere, at også samtlige resterende billetter til i dag, fredag d. 14. februar, er revet væk. Det betyder de facto, at hele festivalen, der finder sted i Bella Center Copenhagen i disse dage, nu er totalt udsolgt.
Melder lørdag udsolgt: Copenhagen Gaming Week oplever eksplosivt billetsalg29.1.2025 09:08:33 CET | Pressemeddelelse
Copenhagen Gaming Week 2025, som finder sted for blot anden gang i vinterferien d. 13.-15. februar i Bella Center Copenhagen, har allerede sat nye standarder for efterspørgsel. Nu melder arrangørerne, at lørdagens dagsbilletter er totalt udsolgt, hvilket understreger festivalens status som et af årets mest eftertragtede events for gaming og bred spilkultur.
Nu kan der ansøges: Gratis adgang til Copenhagen Gaming Week for skoler, klubber, foreninger og fritidsordninger i uge 715.1.2025 13:25:08 CET | Pressemeddelelse
Copenhagen Gaming Week giver fritidsordninger, børne- og ungdomsklubber, foreninger og skoler mulighed for at ansøge om gratis billetter til Danmarks hurtigst voksende festival for spilkultur. Festivalen finder sted i uge 7 i Bella Center Copenhagen på Amager og tilbyder en unik mulighed for at dyrke børn og unges fællesskaber inden for gaming, gadesport og spil i alle tænkelige former.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum