To europæiske markeder giver stor vækst til danske autoophuggere
11.12.2024 12:25:40 CET | Autoparts24 ApS | Pressemeddelelse
Mens markedet for brugte reservedele generelt oplever en støt stigende efterspørgsel, så har det seneste år budt på så stor vækst på to europæiske markeder, at de samlet set er ved at udvikle sig til at være blandt de største eksportmarkeder for danske autoophuggere, der leverer salg igennem Autoparts24.

De seneste år er markedet for brugte reservedele for alvor begyndt at rykke på sig i en række europæiske lande i takt med, at forbrugerne i stigende grad har et ønske om at bidrage til den grønne omstilling og samtidig spare penge i forbindelse med bilreparationer, der i mange lande er blevet stadig dyrere siden pandemien.
Den positive udvikling forventes at fortsætte i de kommende år, hvor særligt det tyske marked for brugte reservedele af analytikere vurderes til at opleve op til tocifrede vækstrater årligt.
Holland og Belgien i stor vækst
To europæiske markeder, der allerede er begyndt at rykke voldsomt på sig, er Holland og Belgien, hvor danske autogenbrugere i år har oplevet en vækst i salg på henholdsvis 30 og 45 procent gennem markedspladsen hos Autoparts24.
En udvikling der har været med til at gøre Benelux til et af de vigtigste eksportmarkeder for danske aktører på markedet for autogenbrug.
Men selvom forbrugernes ønsker om lavere priser og grøn omstilling har været vigtig i udviklingen, så har den også været stærkt drevet af en målrettet indsats for at øge synligheden på de to markeder, lyder vurderingen fra Troels Meier, der er direktør i Autoparts24.
– Vi har gjort en masse tiltag for at åbne markedet i de her lande, hvor vi blandt andet har øget vores tilstedeværelse online markant, og det har vi nu kunne se resultaterne af. Og det er især glædeligt, fordi et af vores vigtigste fokusområder er at åbne de europæiske markeder for dansk autogenbrug, siger han.
Kvalitet er afgørende
En anden og helt afgørende årsag til udviklingen skal også tilskrives de danske autoophuggere, der over de seneste år er blevet stadig bedre til at dokumentere og registrere reservedelene, hvilket har været med til at øge både kvaliteten og interessen for det danske marked.
– Der er de seneste år sket et helt generelt løft af kvaliteten i forhold til dele, registreringer og dokumentation hos vores samarbejdspartnere, og det har både spillet en afgørende rolle i den konkrete udvikling, men det vil også gøre det i fremtiden, siger Troels Meier.
Om Autoparts24
Autoparts24 er dansk og en af Europas største onlinemarkedspladser for salg af brugte originale reservedele. Over 100 udvalgte autoophuggere over hele Europa sørger for, at vi altid har mere end fire millioner unikke reservedele på lager, der bliver leveret til private og professionelle på få dage. Til glæde for miljøet og økonomien.
Følg pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS
Rekordmange nyere elbiler skrottet i 202627.10.2026 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
I årets første otte måneder er 121 elbiler under fem år blevet skrottet. Her var flere af dem kun få måneder gamle. Det er godt 60 procent flere end i samme periode sidste år og seks gange så mange som i 2023. Det viser tal, som Miljøstyrelsen har udleveret til Autoparts24.
Autoparts24 runder salg til 94 lande20.10.2026 06:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af internationale kunder har i 2026 sat rekord hos Autoparts24, hvor der foreløbigt er solgt varer til 94 lande over hele verden. Samtidig viser en række mindre markeder i Asien og Østeuropa hastig vækst.
To forseelser fylder: Her er de hyppigste årsager til P-afgifter i København25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden nytår har bilister i København modtaget 211.000 p-afgifter af Københavns Kommune, og her står to overtrædelser af alene for omkring 40 procent af alle p-afgifter. Samtidig har en ny vej overtaget tronen som den, hvor flest bilister får en regning for at have parkeret ulovligt. Det viser tal fra Københavns Kommune, som Autoparts24 har analyseret.
Her er de hyppigste årsager til P-afgifter i Odense25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste år modtog bilister i Odense godt 12.000 parkeringsafgifter af Odense Kommune, og her var en række forseelser i særlig grad til årsag til, at bilister kom tilbage til en bil med en seddel i forruden. Samtidig tegnede et parkeringsområde sig alene for næsten hver femte afgift. Det viser tal fra Odense Kommune, som Autoparts24 har analyseret.
To forseelser fylder: Her er de hyppigste årsager til p-afgifter i Aarhus25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden nytår har bilister i Aarhus modtaget knap 34.800 parkeringsafgifter fra Aarhus Kommune, og her tegner forseelser sig alene for mere end halvdelen af de udstedte p-afgifter. Samtidig er ét sted i byen både det med flest p-afgifter og klager. Det viser tal fra Aarhus Kommune, som Autoparts24 har analyseret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum