HusCompagniet A/S

HusCompagniet vender hjem til Horsens

12.12.2024 08:00:00 CET | HusCompagniet A/S | Pressemeddelelse

Del

HusCompagniet åbner igen dørene i Horsens og vender tilbage til byen, hvor det hele begyndte i 1970’erne. Som Nordens største udbyder af nybyggede enfamiliehuse glæder virksomheden sig over at kunne kalde Horsens for hjem igen. 

Huscompagniet åbner nyt kontor i Horsens. Fra venstre ses Jesper Neumann, Afdelingsdirektør, Carsten Jæger Nørbjerg, Salgschef og  Søren Haugaard, Direktør for enfamiliehuse
Huscompagniet åbner nyt kontor i Horsens. Fra venstre ses Jesper Neumann, Afdelingsdirektør, Carsten Jæger Nørbjerg, Salgschef og Søren Haugaard, Direktør for enfamiliehuse

På det nye kontor på Østerlundvej i Horsens vil østjyder og horsensianere få adgang til personlig og lokal rådgivning, der hjælper dem med at realisere deres drøm om at bygge nyt. Horsens har altid været en vigtig del af HusCompagniets historie, og lige siden man lukkede det lokale kontor i 2022, har det stået højt på ønskelisten at vende tilbage til byen:

“Der har manglet noget i vores DNA ved ikke at være til stede i Horsens. Det var en svær beslutning at lukke kontoret for to år siden på grund af det udfordrende boligmarked, men vi har hele tiden haft en ambition om at vende tilbage. Nu har vi fundet de helt rigtige rammer, hvor et dedikeret team på 10-15 medarbejdere – fra byggerådgivere og byggeledere til bogholdere – står klar til at hjælpe, og vi glæder os meget til at byde velkommen på vores nye kontor i Horsens,” fortæller Søren Haugaard, direktør for enfamiliehuse i HusCompagniet.

Horsens er en by i rivende udvikling, og HusCompagniet vil være en aktiv del af byens fremtid ved at tilbyde tryghed og stabilitet i byggeprocessen for dem, der går med en drøm om at bygge nyt. Med en Trustpilot-score på 4,8 ud af 5 har HusCompagniet allerede vist sig som en stærk og pålidelig partner for nybyggere i hele landet:

“Det er kernen i vores arbejde, at kunderne mærker tryghed. Med mere end 50 års erfaring ved vi, at der er meget på spil, når man bygger et hjem. På vores nye kontor i Horsens, kan man forvente de samme standarder, som vores kunder i resten af landet belønner os for, når vi igen slår dørene op i deres by”, uddyber Søren Haugaard.

En strategisk vigtig placering

Horsens’ beliggenhed gør byen til et naturligt bindeled mellem HusCompagniets kontorer i Kolding og Aarhus, og giver HusCompagniet mulighed for at være tæt på kunderne i hele Østjylland. Det nye kontor understøtter virksomhedens værdier om at være tæt på kunderne og tilbyde lokal rådgivning:

“Med det nye kontor får byggeinteresserede i Horsens og Østjylland mulighed for skræddersyet rådgivning. Vi ser frem til at hjælpe lokalområdets familier med at realisere deres boligdrømme og være til stede lokalt,” siger Jesper Neumann, afdelingsdirektør i HusCompagniet.

HusCompagniet ser nu frem til at byde velkommen i de nye lokaler på Østerlundvej 8 i Horsens fra foråret 2025.  

Links

Om HusCompagniet

HusCompagniet er Nordens største husbygger, der bygger på et fundament af mere end 50 års erfaring. Siden 1972 har de specialiseret sig i at designe og opføre enfamiliehuse, rækkehuse og dobbelthuse, og har i alt bygget mere end 28.500 huse. De er i dag den foretrukne partner for danske familier, der ønsker at bygge nyt og komme trygt i hus. Rækkehuse og dobbelthuse har været en del af porteføljen fra begyndelsen, men i 2020 etableres HusCompagniets B2B afdeling med fokus på totalentrepriser til professionelle ejendomsudviklere og investorer. I 2022 oprettede de HusCompagniet Productions og investerede i egen fabrik i Esbjerg, hvor der i dag produceres tagkassetter og vægelementer med træ som kernekomponent. I både B2C og B2B forretningen er ambitionen altid at levere kvalitet, innovative løsninger og finansiel tryghed.

For flere oplysninger om HusCompagniet se huscompagniet.dk

Følg pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S

HusCompagniet leverede fortsat vækst og fastholder forventningerne til 20266.11.2026 08:01:28 CET | Pressemeddelelse

Efter god eksekvering i 3. kvartal og aflevering af udskudte projekter efter den kolde vinterperiode øgede HusCompagniet omsætningen på tværs af segmenterne med 13% til 2.458 mio. kr. i de første ni måneder af 2026. I rækkehusforretningen stabiliserede resultaterne sig fortsat med god fremdrift i de tre udfordrede B2B-projekter – hvoraf ét er afsluttet – og fortsat fremskridt i den strategiske rekalibrering med særlig vægt på at etablere en stærkere og mere fokuseret organisation. I oktober sikrede HusCompagniet samtidig et godt fundament for at forfølge strategien om at udvikle flere projekter på egen jord med en ny og tilpasset treårig kreditfacilitet med Danske Bank og Nykredit. Den fortsatte omsætningsvækst var drevet af god eksekvering af ordrebogen og højere gennemsnitlige salgspriser, kombineret med flere afleveringer i den danske del af forretningen. Bruttomarginen faldt som forventet på grund af effekterne af den usædvanligt kolde vinter og udgjorde 15,4% mod 17,1% i sammenlig

3F og HusCompagniet indgår samarbejdsaftale, der skal sikre ordentlige forhold i typehusbranchen5.11.2026 10:00:40 CET | Pressemeddelelse

3F Byggegruppen og Danmarks største husbygger, HusCompagniet, har indgået en samarbejdsaftale, der skal styrke indsatsen mod social dumping, kritiske arbejdsforhold og uigennemsigtige leverandørkæder. Med aftalen etablerer 3F og HusCompagniet et tættere samarbejde om forebyggelse, kontrol og ordentlige forhold på byggepladserne. Det er begge parters ønske, at aftalen skal være med til at løfte standarden for hele typehusbranchen.

Sidste chance i populær udstykning i Tirsbæk Bakker: HusCompagniet sætter de otte sidste grunde til salg23.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Kommende nybyggere med drømme om en moderne bolig midt i den østjyske natur skal være hurtigt ude. HusCompagniet udbyder nu de sidste otte grunde i det stærkt efterspurgte område Margrethehøj Etape 3 i Tirsbæk Bakker. Alle øvrige grunde i udstykningen er solgt eller reserveret på rekordtid, og der er ingen nye grunde på vej i området foreløbigt.

HusCompagniet opruster indsatsen mod kritiske forhold og lovbrud i byggeriet: Ansætter markant 3F-profil til nyoprettet stilling24.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Uordnede og ulovlige forhold i komplekse leverandørkæder er en udfordring for hele byggebranchen. Nu styrker HusCompagniet sin indsats og ansætter den tidligere næstformand i 3F’s Byggegruppe, Palle Bisgaard, i en nyoprettet stilling som Social Compliance Manager med direkte reference til HusCompagniets Group CEO, Martin Ravn-Nielsen. Ansættelsen skal styrke kontrolindsatsen på byggepladserne i både B2C- og B2B-forretningen og bidrage til at identificere og forebygge uregelmæssigheder og aftalebrud i leverandørkæden.

Nybyggere dropper typehus-kataloget: Østjyderne vil designe deres eget hus i 60'er- og 70'er-retrostil15.9.2026 10:00:04 CEST | Pressemeddelelse

Måden, danskerne bygger nyt hus på, har ændret sig markant. Kommende østjyske husejere vælger ikke længere bare en standardmodel i et katalog, og det har forvandlet byggeprocessen, hvor arkitekterne i dag sparrer tæt med kunderne om deres personlige idéer. Lige nu er det især ønskerne om at genfortolke 1960’er- og 70’er-stilen, der fylder på tegnebordet hos HusCompagniet i Aarhus.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye