Alle landets ældre spørges om tilfredshed med hjemmeplejen og plejehjemmet
Ældreminister Mette Kierkgaard har igangsat den første brugertilfredshedsundersøgelse nogensinde blandt alle ca. 123.000 opgjorte modtagere af hjemmehjælp. Næste år får også alle beboere på landets plejehjem muligheden for at give deres mening til kende.

I disse uger modtager Hr. og fru Hansen en brugertilfredshedsundersøgelse fra Danmark Statistik, der skal måle tilfredsheden med hjemmeplejen for Ældreministeriet.
Er du tryg ved de medarbejdere, der kommer i dit hjem? Har du viden nok om, hvilken hjælp og støtte du kan få? Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som skal belyse tilfredsheden med hjemmeplejen, herunder de centrale værdier i den kommende ældrelov om selvbestemmelse for den ældre, tillid til medarbejdere og samspil med pårørende.
- Ambitionen er at høre fra så mange som muligt. Det er vigtigt for os at høre om hjemmehjælpsmodtagernes tilfredshed med plejen og omsorgen. Ældre borgere er jo ikke den gruppe, der generelt klager til Ankestyrelsen, men det er ikke det samme, som at de alle er tilfredse, siger ældreminister Mette Kierkgaard.
De ca. 123.000 opgjorte modtagere dækker over alle personer over 67 år, der er visiteret til at have fået hjemmehjælp i eget hjem i seneste tilgængelige måneds indberetninger fra bopælskommunen. Hjemmehjælpen kan være både fra offentlig og/eller private leverandører.
Lettere at vælge plejehjem
De store nationale brugertilfredshedsundersøgelser blandt modtagere af hjemmehjælp og plejehjemsbeboere er en del af aftalen om en reform af ældreområdet og koster i alt 15 mio. kroner. Resultaterne opgøres på kommuneplan, og nogle af resultaterne vil blandt andet blive udstillet på den kommende reviderede plejeoversigt, der skal gøre det lettere at vælge plejehjem og hjemmehjælpsleverandør.
- Selvbestemmelse for den ældre er en af de bærende værdier i ældreloven. Ældreplejen skal tage udgangspunkt i den enkelte ældres behov og ønsker. Det er derfor helt afgørende, at vi løbende spørger ind til, om de ældre har indflydelse på hjælpen, og om der bliver taget hensyn til ens vaner og lyttet til en, siger Mette Kierkgaard.
Invitationen til at deltage i hjemmehjælpsundersøgelsen sendes ud med Digital Post eller brev til ikke-digitale borgere, og hvis Danmarks Statistik ikke modtager svar på internettet, vil Danmarks Statistik søge at gennemføre telefoninterviews. Man må også gerne få en pårørende til at hjælpe med at svare på spørgeskemaet. På den måde sikres det, at alle har mulighed for at deltage i undersøgelsen.
Næste års undersøgelse af plejehjemsbeboernes tilfredshed vil foregå ved fysiske interviews rundt om på landets plejehjem.
Spørgerammen er udviklet i tæt dialog med KL og Danmarks Statistik, og med ekstern bistand fra VIVE, som har stor erfaring med analyser og undersøgelser på ældreområdet. Spørgerammen er desuden testet i en mindre pilotundersøgelse.
Nøgleord
Kontakter
Ældreministeriets pressevagt
Tlf:2364 4292Billeder

Følg pressemeddelelser fra Ældreministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ældreministeriet
Europas største konference på ældre- og socialområdet afholdes i Aarhus20.6.2025 14:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Danmark tager allerede nu hul på det danske EU-formandsskab, når Aarhus den 23. Juni lægger by til en konference om fremtidens velfærd og banebrydende velfærdsteknologi med over 700 deltagere fra hele verden.
Otte kommuner går forrest: Får midler til etablering af nye lokalplejehjem3.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De første godt 30 millioner kroner, der skal få nye lokalplejehjem til at spire frem, er nu uddelt. Ældreminister Mette Kierkgaard er glad for kommunernes mod til at gribe de nye muligheder.
Demenspriser: Det handler om at skabe tryghed og nærvær14.5.2025 17:11:51 CEST | Pressemeddelelse
Ældreminister Mette Kierkgaard overrakte onsdag den 14. maj to priser til dem, der gør en særlig forskel for borgere med demens og deres pårørende.
Minister uddeler demenspriser til ildsjæle12.5.2025 13:44:23 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 14. maj uddeler ældreminister Mette Kierkgaard priser til den årlige konference DemensDagene i København.
20 plejehjem får penge til at forebygge omsorgstræthed9.5.2025 10:24:31 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere danskere får demens. Det stiller større krav til de medarbejdere, som tager sig af dem. Som led i ældrereformen uddeles 30 millioner kroner til 20 plejehjem, som har fået støtte til et helt nyt læringsforløb med demensrejseholdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum