Beredskaberne skal rustes bedre til klima, cyberangreb og grøn teknologi
Der er brug for mere materiel, mere uddannelse og flere øvelser til de kommunale beredskaber samt en grundig analyse af fremtidens behov, hvis vi skal skabe tryghed for danskerne, lyder det fra KL forud for forhandlinger om en beredskabsaftale.
Forhandlingerne om en beredskabsaftale indledes for alvor tirsdag.
”Det er godt, at der nu kommer gang i drøftelserne om danskernes sikkerhed. Vi skal op på et beredskabsniveau i Danmark, hvor vi er klar til at stå imod det øgede trusselsbillede, en stigende mængde cyberangreb, klimaforandringer og ny grøn teknologi. Og hvor vi vigtigst af alt kan skabe tryghed dér, hvor danskerne lever og bor,” siger Johannes Lundsfryd Jensen, formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg.
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen har tirsdag spillet ud med forslag til primært at styrke Beredskabsstyrelsen med mere materiel, mere mandskab og flere øvelser på tværs.
”Hvis regeringen ikke for alvor vil styrke de kommunale beredskaber i denne omgang, må vi lægge til grund, at det betyder, at der så senere vil komme et markant løft af det kommunale beredskab. For det er nemlig dem, der i 98 pct. af tilfældene står alene på stedet, når oversvømmelserne rammer, hackerne truer med at lamme vores elnet, eller en elbus bryder i brand. De kommunale beredskaber redder liv og værdier for milliarder, når krisen rammer. At nøjes med at styrke Beredskabsstyrelsen svarer lidt til at forsøge at slukke en ildebrand med en vandpistol,” siger Johannes Lundsfryd Jensen og fortsætter:
”Vi går meget gerne i dialog med ministeren om, hvor der bør sættes ind. De kommunale beredskaber har brug for mere materiel, mere uddannelse og flere øvelser, hvis vi skal kunne skabe tryghed for danskerne. Og så har vi brug for hurtigst muligt at få lavet en sårbarhedsvurdering, så vi ved, hvordan vi klogt og målrettet investerer i fremtidens beredskab, så ressourcerne bliver brugt mest effektivt.”
Kommunerne skal være en del af cyberforsvaret
Johannes Lundsfryd ser det som positivt, at ministeren i sit oplæg har fokus på, at Danmark skal være bedre rustet til cyberangreb. Også her er det dog afgørende, at kommunerne tænkes med.
”Vi er et af verdens mest digitaliserede samfund. Men det gør os også til et af de mest digitalt sårbare samfund. Så sent som i går blev flere offentlige myndigheder, herunder en lang række kommuner, ramt af ondsindede hackerangreb. Derfor er vi nødt til at opruste på det spor, der handler om cybersikkerhed. Det handler især om at gøre kommunerne til en del af det danske cyberforsvar, så kommunerne ikke bliver bagindgangen til hele det offentlige system for hackere," siger Johannes Lundsfryd Jensen.
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Læs mere: www.kl.dk
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Nyt udspil om kollektiv trafik: Danmark skal hænge sammen20.12.2024 07:34:02 CET | Pressemeddelelse
Det skal være attraktivt at bo, leve, arbejde, uddanne sig og drive virksomhed i alle dele af landet. Det skal den kollektive trafik være med til at understøtte. Derfor foreslår KL en helt ny model, hvor kommunerne og staten er ene om at have ansvaret.
Aarhus Kommune vil stå i spidsen for EU-projektet LIFE ACT13.12.2024 13:29:27 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Kommune og KL er klar til at stille sig i spidsen for at sikre, at vigtige EU-midler til klimatilpasning fortsat kommer de danske kommuner til gavn. Klimatilpasningen laves lokalt.
Peter Rahbæk Juel bliver KL’s nye næstformand6.12.2024 12:42:18 CET | Pressemeddelelse
En række rokeringer i KL’s bestyrelse og udvalg er på plads.
Styrk vores alle sammens sikkerhed – styrk det kommunale beredskab2.12.2024 07:04:36 CET | Pressemeddelelse
De kommunale beredskaber er i frontlinjen, når det kommer til danskernes sikkerhed. Derfor skal de også fremtidssikres og gøres stærkere, mener KL, som i et nyt udspil giver 5 anbefalinger til hvordan.
KL tager godt imod politisk aftale om rød løber for produktionsvirksomheder21.11.2024 15:02:37 CET | Pressemeddelelse
Det er positivt, at regeringen og aftalepartierne gør det tydeligt, at den røde løber for produktionsvirksomheder skal rulles ud i alle dele af Danmark. Sådan lyder det fra KL-formand Martin Damm i en reaktion på dagens politiske aftale.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum