3F: Kæmpe problem med lave læsefærdigheder
10.12.2024 12:54:28 CET | 3F | Pressemeddelelse
Der skal sættes massivt ind med tilbud til både voksne ordblinde og voksne med sparsomme færdigheder, mener 3F.

Det er en skandale, at over 600.000 voksne danskere kun kan læse korte og simple afsnit i en tekst og har basale dårlige færdigheder i både regning og læsning. Det mener Danmarks største fagforbund, 3F, der vil have politikerne til at investere langt mere i efteruddannelse af voksne.
- Det er dybt pinligt, at så mange danskere på arbejdsmarkedet stadig ikke kan læse og skrive. Og det er stærkt bekymrende, at det især gælder ufaglærte og ældre. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt i et moderne velfærdssamfund, siger forbundssekretær i 3F, Søren Heisel.
En ny, stor undersøgelse af voksnes grundlæggende færdigheder i læsning og regning (kaldet PIAAC) viser, at 18 procent - knap hver femte dansker - kæmper med basale regne- og læsefærdigheder. Undersøgelsen viser samtidig, at Danmark er bundskraber blandt de nordiske lande, når det kommer til grundlæggende færdigheder.
- Jeg mener, at regeringen skal tage de her tal meget, meget, alvorligt. Der skal sættes massivt ind med tilbud til både voksne ordblinde og voksne med sparsomme færdigheder. Og tilbuddene skal være attraktive og fleksible. Tilbuddene skal være lettilgængelig og det kan ikke nytte noget, at folk skal gå ned i hverken indtægt eller arbejdstid eller rejse rundt efter kurser, siger Søren Heisel.
- Det er selvfølgelig helt essentielt for et fortsat konkurrencedygtigt samfund som Danmark, at arbejdskraften kan læse, skrive og regne. Det er jo en forudsætning i dag og ikke mindst i fremtiden, at man i alle jobs kan kommunikere på skrift. Ikke mindst med digitaliseringen af vores samfund bliver kravene kun større, siger Søren Heisel.
Undersøgelsen viser også, at der er en stor ulighed i danskernes færdigheder. Læsefærdighederne er nemlig de seneste ti år steget for personer med det højeste uddannelsesniveau, mens læsefærdighederne for personer med lavere uddannelsesniveauer ikke har ændret sig nævneværdigt i fra 2011 til 2022.
- Det er dybt bekymrende og med til at skabe større ulighed i vores samfund – hvilket jeg selvsagt er stor modstander af, siger Søren Heisel.
- Vi skal gøre meget mere for de voksne, de skal have den nødvendig efteruddannelse. Men jeg mener også, at vi skal sætte en stoppe for, at vores folkeskole efter 10 år afleverer elever, som ikke kan læse, skrive og regne eller er blevet screenet som ordblinde og fået den nødvendig hjælp. Grundskolen har en kæmpe udfordring på dette område, siger Søren Heisel.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Ny stor sejr for almindelige lønmodtagere12.9.2026 06:33:11 CEST | Pressemeddelelse
Vi står over for en voldsom og uacceptabel social ulighed i danskernes levetid, derfor er det afgørende, at regeringen nu styrker Ret til Tidlig Pension, lyder det fra 3F.
3F: God ordning om udenlandsk arbejdskraft3.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny ordning gør det lettere for danske virksomheder med en overenskomst at rekruttere internationale medarbejdere fra udvalgte tredjelande.
3F: Nu må arbejdsgiverne vise ansvar24.8.2026 09:09:58 CEST | Pressemeddelelse
3F vil bruge pisk og gulerod-modellen endnu mere, så arbejdsgivere, der indgår lange uddannelsesaftaler, bliver favoriseret.
3F: Nyttejob bør erstattes af uddannelse og opkvalificering9.7.2026 16:43:04 CEST | Pressemeddelelse
3F frygter, at nyttejobs fortrænger ordinære 3F-job, hvor medarbejderne arbejder på almindelige vilkår og er dækket af overenskomst.
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum