Folkekirkens Nødhjælp advarer: Ny flygtningestrøm i Syrien
10.12.2024 13:00:28 CET | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Mens millioner af syrere og statsledere fra den vestlige verden fejrer Assads afgang, udfolder sig en ny humanitær krise i den kurdisk-kontrollerede del af landet, der grænser op til Tyrkiet.
Usikre udsigter til fremtiden under de nye oprørere, HTS, og de seneste ugers kamphandlinger i det nordvestlige Syrien har drevet tusindvis af mennesker på flugt.
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, deler optimismen med de millioner af syrere, som fejrer faldet af Assad. Den brutale diktator, som er ansvarlig for krigsforbrydelser og grove overtrædelser af menneskerettighederne. Samtidig ser Jonas Nøddekær med den største bekymring på udviklingen i det nordøstlige Syrien:
”Omkring 100.000 syrere er den seneste uge flygtet til det nordøstlige Syrien. De nye flygtninge har indtaget hovedbyen Raqqas stadion, som de har inddraget som et helle midt i kaos, og de mangler alt.”
Men ikke nok med det, nu er der udbrudt væbnede kampe mellem tyrkisk-støttede militser og kurdiske styrker i området, og det kan få enorme humanitære konsekvenser.
”De tyrkisk-støttede militser udnytter kaos i hovedstaden Damaskus til at positionere sig stærkere i de kurdisk kontrollerede områder i det nordøstlige Syrien. De strategiske positioneringskampe mellem forskellige væbnede grupperinger sender endnu flere syriske familier på flugt fra krig og ødelæggelse.”
Jonas Nøddekær understreger, at den humanitære situation i hele Syrien, og særligt i det nordøstlige Syrien, i forvejen var meget kritisk. 9 ud af 10 lever i fattigdom, og med nye flygtningestrømme forværres behovene for hjælp.
”Vi taler altså om mennesker, der i forvejen er tynget af over et årtis krig. De lever under fattigdomsgrænsen og kæmper dagligt med at få mad på bordet. Og desværre er flygtningestrømmen kun tiltagende,” siger Jonas Nøddekær.
Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet med humanitære indsatser i det kurdisk kontrollerede nordøstlige Syrien siden 2015 og er til stede i Raqqa og Deir ez-Zor.
Kontakter
Otto LykketoftPolitik og presserådgiver
Tlf:28705780otly@dca.dkOm Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp er tilstede, hvor nøden er størt. Vi er hjælper mennesker i verdens brændpunkter. Vi giver akut nødhjælp, når katastrofen rammer, og vi arbejder for at sikre langsigtet og bæredygtig udvikling i verdens fattigste lande.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Jonas Nøddekær markerer 25-års jubilæum med et forsvar for idealerne15.9.2026 08:15:08 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær udgiver debatbogen Idealer i en kynisk tid – et modsvar til krig og kaos. Et personligt opråb om Danmarks og Europas ansvar i en verden, hvor rå magt vinder frem.
Næsten hver anden dansker ville skifte job, hvis der blev krig8.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse: 45 procent af danskerne ville være villige til at lade sig omskole til humanitære opgaver som nødhjælp og minerydning, hvis Danmark kom alvorligt under pres. Erfaringer fra Ukraine viser, hvor afgørende det er.
Folkekirkens Nødhjælp modtager store donationer til nødhjælpsarbejdet i Nepal4.9.2026 13:03:49 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp har indsamlet 2,4 millioner kroner, siden katastrofen ramte Nepal. Midlerne kommer fra Grundfos Fonden, der har doneret 760.000 kroner, Danida, der har bidraget med 640.000 kroner, og private danske bidragydere, som tilsammen har doneret en million kroner. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær udtrykker stor taknemmelighed for opbakningen til indsatsen i Nepal: ”Jeg er meget taknemmelig for den store generøsitet, vi har mødt fra både Grundfos Fonden, Udenrigsministeriet og private bidragydere. Det viser, at vi er rigtig mange, der ønsker at hjælpe i denne akutte situation. Og hver en krone gør en forskel.” Midlerne går til Folkekirkens Nødhjælps nødhjælpsindsats i Nepal. Katastrofen har allerede kostet mere end 1.250 mennesker livet, og over 5.500 mennesker er fortsat meldt savnet. ”Chancen for at finde mennesker i live falder time for time. Derfor arbejder vi på højtryk sammen med myndighederne for at sikre, at de akutte redningsaktioner kan genn
Folkekirkens Nødhjælp i omfattende nødhjælpsindsats i Nepal26.8.2026 17:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Flere hundrede meldes savnet efter voldsomme oversvømmelser i Nepal. Oversvømmelserne har især ramt Rasuwa-distriktet, hvor hele lokalsamfund er blevet oversvømmet, og veje, broer og bygninger er ødelagt. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i de berørte områder og er i tæt kontakt med myndighederne for at koordinere nødhjælpsindsatsen. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær understreger, at de næste timer bliver afgørende: ”Vi kender endnu ikke katastrofens fulde omfang. Situationen er kaotisk, og flere hundrede mennesker meldes savnet. De næste timer bliver afgørende for at finde og redde mennesker, som kan være fanget eller afskåret af vandmasserne,” siger Jonas Nøddekær. Han frygter, at dødstallet vil stige markant: ”Lige nu handler det først og fremmest om at redde liv og få overblik over situationen. Men vi må desværre forberede os på, at dødstallet kan stige betydeligt i de kommende dage. Folkekirkens Nødhjælp står klar til at hjælpe de berørte familier med blandt ande
Folkekirkens Nødhjælp modtager over 50 millioner kroner til nødhjælps- og udviklingsindsatser i Den Centralafrikanske Republik25.8.2026 11:10:01 CEST | Pressemeddelelse
En ny bevilling fra Verdensbanken skal give økonomisk hjælp og større tryghed til tusindvis af familier i Den Centralafrikanske Republik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum