Hjælp den grønne omstilling på vej - og øg din boligs værdi
Vidste du, at du kan bidrage til den grønne omstilling samtidig med at du forbedrer din bolig og øger dens værdi?

Grøn omstilling er en slags samlebetegnelse for de tiltag, vi gør for at forbruge mindre fossil energi som kul, gas og olie, og i stedet flytte vores energiforbrug til mere klimavenlige energikilder som vind, sol og vand. Det gælder ikke mindst i forhold til at opvarme boligen.
Derfor kan der også være sund fornuft i at gå med på den grønne omstilling for dig som boligejer. Ikke alene fordi, det gavner klimaet, men også fordi det luner i budgettet at spare på varmen.
Men det er ikke gratis, at optimere sin bolig energimæssigt. Det koster penge at at sætte solfangeranlæg op eller skifte vinduer, så der er god grund til at tænke sig om og lægge en plan, inden du går i gang med energirenoveringer.
Først og fremmest skal du sætte dig ind i, hvor det giver bedst mening at sætte ind i din bolig.
Der er ingen grund til at skifte en velfungerende varmepumpe ud, mens det sagtens kan give mening at afskaffe oliefyret og installere fjernvarme i stedet. Og hvis vinduerne ikke fejler noget og er skiftet inden for en kortere årrække, så er det bedre at satse på efterisolering eller en anden energiforbedring, der giver mere værdi for pengene.
Er det umagen værd?
Det korte svar er: Ja! Det er umagen værd at holde på varmen.
Det letteste energisparetrick for de fleste husejere, er efterisolering af loftet. Hvis der ligger 200 mm isolering er det ikke svært at lægge 100-200 mm mere, alt efter hvad der er plads til.
Murværket kan også efterisoleres. Som tommelfingerregel kan man antage at huse bygget før 1979 har gavn af efterisolering af ydermurene.
Der er flere metoder. Har dit hus hulmur uden isolering, så er der virkelig noget at hente.
Man kan også isolere ydermurene indvendigt. Det er en stor opgave. Her skal der sættes isolerende plader op på indersiden af væggene. Samtidig skal der spartles og males, og paneler og karme skal tilpasses de nye tykkere mure. Det er oftest noget, man kan gøre i forbindelse med store renoveringer.
Udskiftning af vinduer og yderdøre er en af de større økonomiske udskrivninger, når man taler om efterisolering og energioptimering. Men har du en bolig med ældre termoruder og yderdøre, eller gamle forsatsruder, så er der meget energi at spare, ved at skifte til nye vinduer og yderdøre
Det giver ekstra komfort inden døre, og den energi, du sparer, giver kontant afregning i form af en lavere varmeregning. Samtidig har nye vinduer og døre også positiv indvirkning på værdien af din bolig, hvis du skal sælge eller have den vurderet i forbindelse med omlægning af lån.
Få varmen på en anden måde
Man kan hurtigt spare penge på varmebudgettet ved at skifte el-radiatorerne ud med en luft-til-luft-varmepumpe - eller fjernvarme, hvis det er en mulighed. Og det gamle oliefyr er heller ikke hverken billigt eller effektivt i forhold til f.eks. en luft-til-vand-varmepumpe. Andre igen kan have gavn af et varmegenindvindingsanlæg, der ventilerer og cirkulerer varmen og luften i boligen.
Vil du gerne selv producere energi, så er solfangeranlæg en mulighed. Solfangeranlæg bliver stadig mere populære, og hvis du producerer mere strøm end din husstand forbruger, kan den overskydende strøm samtidig sælges tilbage til elnettet eller du kan lagre den på såkaldte husstandsbatterier.
Mulighederne for at gøre din bolig mere klimavenlig og energibesparende er mange, og der er flere end nævnt her.
Går du med tanker om at energirenovere din bolig, så er energiberegneren fra Totalkredit et godt sted at starte. Her får du konkrete forslag til energiforbedringer, som du kan lave i dit eget hjem.
Prøv energiberegneren her og se, hvor meget du kan spare.
| Sådan bruger du energiberegneren |
|
1. Indtast din adresse Beregneren kan regne på fritliggende parcelhuse. 2. Tjek husets oplysninger Beregneren indhenter oplysninger om huset fra Bygnings- og Boligregisteret (BBR) eller husets energimærke. Hvis oplysningerne ikke er korrekte, kan du ændre dem ved at klikke på ”Ret oplysninger”. 3. Se forbedringsforslag Du får vist flere forslag til mulige forbedringer og et bud på, hvad forbedringerne vil koste at udføre. Du kan også se, hvor meget CO2 din energioptimering vil spare atmosfæren for. |
Nøgleord
Kontakter
Presse (Estate)Nykredit Mægler
Tlf:+45 4455 1504Tlf:+45 5123 8432Billeder




Links
Om Estate
Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Kædens ejendomsmæglere har alle stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere med køb og salg af bolig.
Estate er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Estate
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Estate
Nu lander de endelige 2024-vurderinger13.1.2026 10:11:22 CET | Pressemeddelelse
Vurderingsstyrelsen skruer op for tempoet. Over 120.000 boligejere har nu modtaget deres endelige 2024-vurdering, som for mange vil betyde en automatisk efterregulering af skatten.
Sneen falder – Så skal du ud og skovle!5.1.2026 09:41:03 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er over os. Sneen ligger tungt over landet og ude på vejene kører sneploven og saltbilen: Men hvad med inde på fortovet? Hvem skal rydde sne, salte og gruse dér? Og hvad, hvis der sker en ulykke på dit fortov?
Forelsket i et fredet hus? Se her før du slår til27.12.2025 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
At købe et fredet hus er noget helt særligt. Det er ikke bare et boligkøb, men også et ansvar. En fredning følger huset – ikke ejeren – og som køber overtager du derfor en række juridiske, økonomiske og praktiske forpligtelser, som adskiller sig markant fra køb af en almindelig bolig.
Boligmarkedet i Hovedstaden holder niveau23.12.2025 07:17:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet i Region Hovedstaden fulgte i november det velkendte sæsonmønster med færre handler end i oktober. Alligevel ligger aktiviteten fortsat på et historisk højt niveau, og set over de seneste måneder har markedet vist en bemærkelsesværdig stabilitet.
Beregningsfejl i 1 million forskudsopgørelsen19.12.2025 16:10:21 CET | Pressemeddelelse
Omkring én million boligejere er ramt af en fejl i forskudsopgørelsen for 2026. Indefrysningsbeløbet bliver rettet automatisk – og den samlede skat bliver korrekt. Det lover Vurderingstyrelsen. Her er overblikket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum