Bellagroup A/S

Crowne Plaza Copenhagen Towers ansætter Malene Friis som ny General Manager

Del

Med omfattende international erfaring og direktørerfaring fra en række københavnske hoteller træder Malene Friis pr. 16. december ind som General Manager for IHG-hotellet, der siden 2009 har opbygget en stærk bæredygtighedsfortælling midt i Ørestad. Samtidig træder hun ind i den øverste ledelse af Bellagroup, som driver Crowne Plaza Copenhagen Towers side om side med Bella Center Copenhagen, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott Hotel. 

Malene Friis. Foto: Daniel Urhøj
Malene Friis. Foto: Daniel Urhøj

Gennem mere end 25 år har Malene Friis markeret sig som en stærk leder i hotelbranchen. Med en BA i International Hotel Management fra Paris og certificeringer fra både Cornell University og INSEAD kombinerer hun solid faglig indsigt med praktisk erfaring. Hun har tidligere haft ledende roller i både boutiquehoteller og større hotelkæder, herunder i spidsen for genåbningen af Scandic Falkoner.

Christian Folden Lund, CEO i Bellagroup, ser frem til samarbejdet:

"Malene bringer en unik kombination af strategisk indsigt, international erfaring og en passion for at skabe enestående gæsteoplevelser. Vi er stolte over at kunne byde hende velkommen som en del af Crowne Plaza Copenhagen Towers og ser frem til de resultater, hun vil skabe sammen med teamet."

Malene Friis udtaler om sin nye rolle:

"Jeg ser frem til at bygge videre på Crowne Plaza Copenhagen Towers’ stærke fundament inden for bæredygtighed og innovation. Hotellet har et dedikeret team, som jeg glæder mig til at arbejde sammen med om at skabe mindeværdige oplevelser for vores gæster. Samtidig er jeg blevet draget af det unikke organisations-setup i Bellagroup, hvor jeg ikke bare får ansvaret for eget hotel og egen bundlinje, men samtidig kan sparre og vidensdele med gruppens øvrige, kendte hoteller og venues.”

Med Malenes tiltrædelse takker Crowne Plaza Copenhagen Towers samtidig Jens Frank-Mikkelsen for 6,5 år som General Manager. En tid, som både har båret præg af innovation og udvikling, COVID-19-nedlukninger og den følgende genstart af et af byens markante hoteller ovenpå en global pandemi.

Christian Folden Lund udtrykker sin taknemmelighed:

"Jens har leveret en vigtig indsats og styret hotellet gennem både op- og nedture. Vi takker ham for hans bidrag og ønsker ham alt det bedste fremover."

Om Crowne Plaza Copenhagen Towers

Crowne Plaza Copenhagen Towers ligger i hjertet af Ørestad tæt på motorvej, Øresundstog og Københavns Lufthavn. Hotellet er et franchisebrand under IHG - Intercontinental Hotel Group - verdens største hotelbrand med over 5.500 hoteller. Crowne Plaza Copenhagen Towers har 366 værelser fordelt på 25 etager, restauranterne BARK og Storm, samt et dedikeret konferencecenter med 28 fleksible mødelokaler og et imponerende ballroom, der kan rumme op til 800 gæster.

Anerkendt som et af Nordens mest bæredygtige hoteller har Crowne Plaza Copenhagen Towers siden åbningen i 2009 gjort sig bemærket både nationalt og internationalt for sine grønne initiativer og innovative løsninger, bl.a. med facadeintegrerede solceller, genbrugsmaterialer og temperaturstyring ved brug af grundvand.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Malene Friis. Foto: Daniel Urhøj
Malene Friis. Foto: Daniel Urhøj
Download
Foto: Crowne Plaza Copenhagen Towers
Foto: Crowne Plaza Copenhagen Towers
Download
Foto: Crowne Plaza Copenhagen Towers
Foto: Crowne Plaza Copenhagen Towers
Download

Bellagroup A/S

Bellagroup er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, events og hospitality.

Venuedelen består af kongres-, event- og mødedestinationerne Bella Center Copenhagen, Bella Arena og Bella Sky Conference & Event, CIFF Showrooms og International House. Bellagroups egenproducerede, store events tæller bl.a. CIFF - Copenhagen International Fashion Fair, Bogforum og Copenhagen Gaming Week.

Bellagroup driver tre hoteller med internationalt anerkendte brands: Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott Hotel med til sammen næsten 1.600 værelser

Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

Bellagroup opnår anerkendt SBTi-godkendelse af sine klimamål10.3.2025 09:58:09 CET | Pressemeddelelse

Bellagroup, som tæller Bella Center Copenhagen, Bella Arena, Copenhagen Marriott Hotel, AC Hotel Bella Sky og Crowne Plaza Copenhagen Towers, har opnået en vigtig milepæl i sin bæredygtighedsrejse: en officiel godkendelse af virksomhedens klimamål fra Science Based Targets initiative (SBTi). Det placerer Bellagroup blandt en eksklusiv gruppe af virksomheder i hospitality-sektoren, der har fået valideret deres CO2e-reduktionsmål efter de strengeste videnskabelige standarder.

Sætter vild rekord: Gaming Week i Bella Center må melde resten af årets festival udsolgt14.2.2025 12:50:03 CET | Pressemeddelelse

Copenhagen Gaming Week 2025 har for alvor cementeret sin position som et af årets mest eftertragtede events for gaming- og spilkultur. Efter at have meldt alle lørdagsbilletter udsolgt allerede tilbage i januar, kan festivalen nu annoncere, at også samtlige resterende billetter til i dag, fredag d. 14. februar, er revet væk. Det betyder de facto, at hele festivalen, der finder sted i Bella Center Copenhagen i disse dage, nu er totalt udsolgt.

Nu kan der ansøges: Gratis adgang til Copenhagen Gaming Week for skoler, klubber, foreninger og fritidsordninger i uge 715.1.2025 13:25:08 CET | Pressemeddelelse

Copenhagen Gaming Week giver fritidsordninger, børne- og ungdomsklubber, foreninger og skoler mulighed for at ansøge om gratis billetter til Danmarks hurtigst voksende festival for spilkultur. Festivalen finder sted i uge 7 i Bella Center Copenhagen på Amager og tilbyder en unik mulighed for at dyrke børn og unges fællesskaber inden for gaming, gadesport og spil i alle tænkelige former.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye