Badminton for udsatte mennesker: OMBOLD og Badminton Danmark går sammen
Et nyt samarbejde mellem NGO’en OMBOLD og Badminton Danmark skal hjælpe mennesker ramt af misbrug, hjemløshed og psykisk sårbarhed.

OMBOLD har siden 2003 skabt stærke fællesskaber for mennesker i udsatte positioner ved hjælp af fodbolden. I år har NGO’en med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond udvidet sine aktiviteter med floorball, løb og badminton, og det er netop i den forbindelse, at OMBOLD og Badminton Danmark nu har indgået et samarbejde.
Samarbejdet mellem OMBOLD og Badminton Danmark er en del af en større vision om at gøre idræt tilgængelig for alle – uanset livssituation. Med badminton som ny idræt, bliver der åbnet for, at endnu flere mennesker i udsatte positioner kan blive en del af det fællesskab der naturligt opstår, når man dyrker idræt sammen.
Denne ambition deles af Badminton Danmark, der ser store muligheder i samarbejdet.
- Vi ser et stort potentiale i samarbejdet med OMBOLD, fordi vi sammen kan nå mennesker, som ellers ikke ville have fundet vej til en badmintonklub. Vi håber, at vi med badminton kan skabe gode oplevelser for en udsat målgruppe, og her er en række lokale klubber en helt central medspiller, da det er dem, der sammen med OMBOLD, skal skabe rammerne for at nye spillere med en udsat baggrund føler sig velkomne, siger Kristian Pinderup Langbak, direktør i Badminton Danmark.
Et skridt videre for OMBOLD
Badminton Danmark vil bruge sin viden om badminton til at udvikle et trænings- og turneringskoncept for nybegyndere. De vil også hjælpe med at finde klubber, der kan tilbyde træninger, der passer til målgruppen.
Og lige netop badminton har et ret stort potentiale. når det kommer til at appellere til udsatte mennesker, fortæller direktør i OMBOLD, Martin S. Pedersen.
- Badminton har kvaliteter, der gør det velegnet til at blive populært blandt mennesker, som ikke normalt dyrker idræt. Badminton er en sport, som næsten alle har prøvet, den er nem at komme i gang med, og den kan spilles mange steder. Med Badminton Danmarks store erfaring og klubbernes lokale tilknytning er vi sikre på, at vi sammen kan få mange nye badmintonspillere på banen.
En del af et større projekt
Samarbejdet er en del af et treårigt initiativ støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond, hvor OMBOLD arbejder med at introducere udsatte voksne til flere idrætsgrene ud over fodbold. Pilotprojektet inkluderer badminton, floorball og løb/gang, og badmintondelen vil blive udrullet i samarbejde med lokale foreninger i København Aalborg, Holbæk og Sønderborg.
Nøgleord
Kontakter
Kasper SusaaKommunikationsansvarlig
Tlf:+45 51 35 91 60kasper@ombold.dkRonni Burkal ElkjærPresseansvarligBadminton Danmark
Tlf:61931632rbel@badminton.dkOmbold
NGO’en OMBOLD er et forandringsskabende og inkluderende idrætsfællesskab for socialt udsatte mennesker. Idrætsfællesskabet danner grobund for positiv udvikling i forhold til fysisk og mental sundhed, og gennem fællesskabet skaber spillerne nye venskaber og forøget livskvalitet.
OMBOLD har siden 2003 engageret og aktiveret mere end 20.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger, via vores åbne lokale træninger, stævner og AsfaltLigaen.

Følg pressemeddelelser fra Ombold
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ombold
Idræt kan gøre en forskel i det socialfaglige arbejde med udsatte borgere2.10.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra VIVE samler erfaringer fra OMBOLDs arbejde med Idrætscertificering af indsatser til borgere i hjemløshed og social udsathed. Rapporten peger på, at idræt for nogle borgere kan gøre en positiv forskel, når det kommer til at styrke trivsel, skabe sociale fællesskaber og mindske brugen af rusmidler.
Gadefodbold med socialt formål: Danmarksmesterskaberne i OMBOLD kommer til Svendborg24.9.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Svendborg danner den 26.-27. september rammen om Danmarksmesterskaberne i OMBOLD, hvor over 250 spillere og frivillige fra 16 kommuner på tværs af landets regioner samles til gadefodbold og til socialt fællesskab, håb og nye netværk for mennesker, der lever eller har levet med hjemløshed, misbrug eller psykisk sårbarhed. I år har mesterskabet fået rekordmange tilmeldte hold, hvilket viser stigende interesse og engagement fra spillere, foreningsliv og kommuner.
OMBOLD x AGF Sponsorcup bringer fodbold og fællesskab for hjemløse og udsatte borgere til Aarhus - lokal støtte skaber sociale forandringer.8.9.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når lokale aktører går på banen til OMBOLD x AGF Sponsorcup den 10. september i Aarhus, spilles der gadefodbold for at støtte OMBOLDs sociale idrætsfællesskaber for mennesker i udsatte livssituationer. Overskuddet går til lokale træninger og turneringer for målgruppen og kulminerer dagen efter med De Åbne Aarhusmesterskaber, hvor OMBOLD-spillere fra hele landet mødes i Aarhus til den helt store gadefodboldfest.
Fodbold med plads til alle! Ballerup Kommune og OMBOLD er værter for De Åbne Sjællandske Mesterskaber i fodbold for hjemløse1.9.2025 12:41:09 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 3. september bliver fodbold et frirum, når mere end 200 spillere ramt af hjemløshed, misbrug eller psykisk sårbarhed mødes til en turnering i Ballerup, hvor samhørighed og spilleglæde trumfer resultater.
Danmarks Hjemløselandshold rejser til VM i Fodbold for hjemløse22.8.2025 07:15:22 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 22. august rejser Danmarks Hjemløselandshold til Verdensmesterskaberne i Hjemløsefodbold (Homeless World Cup) i Oslo. 16 spillere – otte kvinder og otte mænd – samles i Kastrup Lufthavn, inden turen går mod en uge med sport, stolthed og fællesskab, hvor de repræsenterer både Danmark og det håb, mod og den styrke, der skal til for at gå nye veje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum