Billund Kommune er Danmarks mest ejendomsvenlige kommune
Billund Kommune fastholder sin plads i toppen af EjendomDanmarks undersøgelse over landets mest ejendomsvenlige kommuner.

For andet år i træk kan Billund Kommune kalde sig landets mest ejendomsvenlige.
Det viser EjendomDanmarks årlige undersøgelse, der vurderer de danske kommunernes evne til at skabe attraktive rammer for ejendomsinvesteringer.
”Et stort tillykke til Billund Kommune med endnu en førsteplads. Det er et godt eksempel på, hvordan man kan skabe og fastholde et solidt fundament for vækst – noget, der er helt afgørende for et stærkt lokalsamfund,” siger Peter Stenholm, der er adm. direktør i EjendomDanmark.
Undersøgelsen måler kommunernes ejendomsvenlighed ud fra objektive kriterier som dækningsafgift, grundskyldspromille, lejeregulering, byggesagsbehandlingstid- og gebyrer samt ejendomsforbrydelser. Parametre, som kommunerne selv har mulighed for at påvirke.
Flere forbedringer
Siden EjendomDanmark begyndte at måle kommunernes ejendomsvenlighed i 2012, har Billund Kommune nu taget førstepladsen hele syv gange.
Ifølge Peter Stenholm udmærker kommunen sig på flere områder:
”Billund har hverken dækningsafgift, lejeregulering eller byggesagsgebyrer – forhold, der gør det attraktivt for investorer at realisere projekter i kommunen," forklarer han og tilføjer:
"I år er det især den reducerede byggesagsbehandlingstid, der har givet kommunen et løft. Den er faldet fra 18 dage til kun 14 dage. Samtidig er antallet af ejendomsforbrydelser også markant reduceret i løbet af de seneste år."
Borgmester i Billund Kommune, Stephanie Storbank, glæder sig endnu en gang over anerkendelsen:
”Billund Kommune skal være en attraktiv kommune at være ejendomsejer og investor i. Derfor er jeg rigtig stolt over, at vi ifølge EjendomDanmark fastholder titlen som Danmarks mest ejendomsvenlige kommune,” siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune og fortsætter:
”Vi ved, hvor frustrerende lange sagsbehandlingstider kan være for både borgere og erhvervslivet, og vi har derfor et vedholdende fokus på at tilbyde en effektiv byggesagsbehandling. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi er lykkedes med at sænke sagsbehandlingstiden på trods af, at vi oplever et fortsat højt antal sager, der skal behandles. Det er rigtig godt. For kun ved at være effektive kan vi understøtte erhvervslivets vokseværk.”
Top ti: De mest ejendomsvenlige kommuner
Udover Billund placeres også Solrød og Ringsted Kommune i toppen af listen over Danmarks mest ejendomsvenlige kommuner:
- Billund
- Solrød
- Ringsted
- Struer
- Aabenraa
- Stevns
- Herning
- Samsø
- Faxe
- Ikast-Brande
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder



Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Grøn trepart tager et stort skridt fremad i Billund Kommune18.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et stort flertal i kommunalbestyrelsen i Billund Kommune principvedtog tirsdag aften omlægningsplanen for den grønne trepart.
Stil op til Kultur- og Fritidsrådet og gør en forskel8.12.2025 11:30:04 CET | Pressemeddelelse
Brænder du for kultur- og fritidsområdet i Billund Kommune? Så har du nu chancen for at komme helt ind i maskinrummet og være med til at gøre en forskel for alle borgere i vores kommune. Fra i dag og frem til og med den 12. januar er der nemlig mulighed for at melde sit kandidatur til kultur- og fritidsrådsvalget den 29. januar.
Skills for alle 8. klasser: Her er vinderne5.12.2025 16:40:26 CET | Pressemeddelelse
I dag dystede alle kommunens 8. klasser igen til Skills Stafetten på tid og evner i forskellige discipliner fra de lokale erhvervsuddannelser.
Skal dit barn snart starte i skole?4.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forældre til børn, der snart når skolealderen, får i disse dage brev i deres digitale postkasse om skoleindskrivning. Indskrivningen er åben fra den 5. januar til 15. januar 2026.
Her er vinderne af Handicapprisen 2025 i Billund Kommune3.12.2025 20:13:23 CET | Pressemeddelelse
Onsdag aften har Handicaprådet i Billund Kommune kåret vinderne af Handicapprisen 2025. Prisen går i år til hhv. GGIF - Solsikkeholdet og Bofællesskabet Lyngsø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum