Tre lokale foreninger og initiativer modtager fondsmidler

Del

Tre lokale foreninger og initiativer har modtaget 40.000 kr., som de kan bruge til lokale projekter og aktiviteter til glæde for lokalsamfundene. Pengene er uddelt af Fonden for Andelskasserne i område Syd.

Repræsentanter fra Ulbølle Petanqueklub sammen med Anne Holm og Kenneth Poulsen Rasmussen (bagerst til højre), bestyrelsesmedlemmer i Fonden for Andelskasserne i område Syd og Jens Madsen (bagerst til venstre), centerdirektør i Andelskassen i Svendborg
Repræsentanter fra Ulbølle Petanqueklub sammen med Anne Holm og Kenneth Poulsen Rasmussen (bagerst til højre), bestyrelsesmedlemmer i Fonden for Andelskasserne i område Syd og Jens Madsen (bagerst til venstre), centerdirektør i Andelskassen i Svendborg

Danmark er fyldt med energiske ildsjæle. Men selv den stærkeste virketrang kan bremses, hvis der ikke er økonomi til at føre de gode idéer ud i livet. Fonden for Andelskasserne i område Syd har netop til formål at støtte initiativer og aktiviteter, der vil gøre en synlig forskel i lokalsamfundene og har derfor givet en økonomisk hjælpende hånd på 40.000 kr. til tre initiativer i Svendborg og omegn.

De tre modtagere er:

  • Ulbølle Petanqueklub har fået 25.000 kr. som tilskud til elvarme.
  • Svendborg Orienteringsklub har modtaget 5.000 kr., der skal gå til Find-vej-i-poster i Hallindskoven.
  • Stenstrup Idrætsforening har modtaget 10.000 kr. Pengene skal bruges på et socialt håndboldstævne for U13-piger.

Det glæder Mikael Skov, som er næstformand for Fonden for Andelskasserne i område Syd, at fonden kan være med til at sprede glæde og udvikling i lokalsamfundene.

”Uddeling af midler er vigtigt for os i fonden. Fonden er oprindeligt opstået fra de gamle Andelskasseområder, og vi er derfor glade for, at vi på den måde kan understøtte de lokale ildsjæle og udviklingen i lokalsamfundene, hvor vi stammer fra,” siger Mikael Skov.

For at komme i betragtning til fondens midler skal aktiviteterne finde sted i fondens område og fremme udviklingen af sociale, kulturelle og kreative fællesskaber. Vigtigt, fordi fællesskaberne bringer mennesker sammen og er til glæde for en bred kreds af lokale borgere.

For nylig mødtes ildsjæle fra de lokale initiativer i Andelskassen i Svendborg for at modtage den økonomiske håndsrækning fra fonden. Her deltog centerdirektør for Andelskassen i Svendborg, Jens Madsen også.

”Som områdets lokale bank er det dejligt at være med, når fonden bag banken uddeler midler til lokale initiativer. Det er i vores DNA at give noget tilbage til det lokalsamfund, som vi er en del af, og det glæder mig at se, at pengene vil blive brugt til gavn for både børn, unge, voksne og ældre mennesker i lokalområdet,” siger Jens Madsen.

På Andelskassens hjemmeside andelskassen.dk/om-banken/organisation-og-ledelse/fonde/fonden-for-andelskasserne-i-omraade-syd/ kan man holde sig orienteret om ansøgningsfristen for næste uddeling af støttemidler. Her finder man også ansøgningsskema og yderligere information om, hvilke betingelser ansøgningerne skal opfylde.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Repræsentant fra Svenborg Orienteringsklub sammen med Anne Holm og Kenneth Poulsen Rasmussen (bagerst til højre), bestyrelsesmedlemmer i Fonden for Andelskasserne i område Syd og Jens Madsen (bagerst til venstre), centerdirektør i Andelskassen i Svendborg
Repræsentant fra Svenborg Orienteringsklub sammen med Anne Holm og Kenneth Poulsen Rasmussen (bagerst til højre), bestyrelsesmedlemmer i Fonden for Andelskasserne i område Syd og Jens Madsen (bagerst til venstre), centerdirektør i Andelskassen i Svendborg
Download
Repræsentanter fra Stenstrup Idrætsforening sammen med Anne Holm (midten til højre) og Kenneth Poulsen Rasmussen (bagerst til højre), bestyrelsesmedlemmer i Fonden for Andelskasserne i område Syd og Jens Madsen (bagerst til venstre), centerdirektør i Andelskassen i Svendborg
Repræsentanter fra Stenstrup Idrætsforening sammen med Anne Holm (midten til højre) og Kenneth Poulsen Rasmussen (bagerst til højre), bestyrelsesmedlemmer i Fonden for Andelskasserne i område Syd og Jens Madsen (bagerst til venstre), centerdirektør i Andelskassen i Svendborg
Download

Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 19 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.

Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

Andelskassen i markant strategiskifte: Flytter hovedsæde til Aarhus og styrker formue- og virksomhedsrådgivning i landets to største byer.21.11.2024 08:26:56 CET | Pressemeddelelse

En lang række privatpersoner, virksomhedsejere og familieformuer får ikke den mængde opmærksomhed, rådgivning og professionelle services, som de fortjener og har brug for. Det vil Andelskassen lave om på. Det sker igennem en ambitiøs og gennemgribende nytænkning af bankens værditilbud og rådgivning over for eksisterende og nye kunder. ”Vi kan og skal være meget mere for de interessante kunder, som i dag ikke får, hvad de fortjener i deres eksisterende bank. Hvad enten de er formuende privatpersoner, familier eller virksomhedsejere i SMV-segmentet. Vi læner os nu meget mere i retning af dem, og jeg glæder mig til at vise, hvad Andelskassen kan give dem af værdi gennem relationer, rådgivning og viden,” siger Jan Pedersen, adm. direktør i Andelskassen. Strategien frem mod 2030 hedder ”Virksomheden, familien, formuen. Stærkere sammen”. Den indeholder en række centrale indsatsområder: Markant øget fokus på Private Banking og familieformue-rådgivning Ejerledere får adgang til netværk og nye

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye