Forsikringsforbundet og F&P Arbejdsgiver tager hul på OK-forhandlingerne
10.12.2024 08:00:00 CET | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Parterne har udvekslet krav, og i dag mødes F&P Arbejdsgiver og Forsikringsforbundet til et opstartsmøde som første skridt på vej mod en ny overenskomstaftale i forsikrings- og pensionsbranchen.
Det er første gang, at overenskomstforhandlingerne på forsikrings- og pensionsområdet foregår mellem de to parter, da F&P Arbejdsgiver er en ny arbejdsgiverorganisation. På begge sider af bordet sidder dog erfarne forhandlere med Forsikringsforbundets landsformand, Charlotte Hougaard, og F&P Arbejdsgivers direktør, Sanne Claudius Stadil, i spidsen.
Forsikringsforbundet vil ved de kommende forhandlinger bl.a. prioritere emner som løn, trivsel og kompetenceudvikling.
”Vores medlemmer peger på løn, og hvordan den udmøntes, som en klar førsteprioritet. Det udgangspunkt har vi selvfølgelig med til forhandlingerne. Samtidig vil vi meget gerne finde nogle fælles løsninger på de trivselsudfordringer, vi oplever i branchen, og sikre medarbejderne gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse”, siger Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet.
Hos arbejdsgiverne fremhæver direktøren især fleksibilitet og konkurrenceevne som centrale temaer.
”Vores medlemsvirksomheder peger særligt på større fleksibilitet i overenskomstaftalerne og konkurrencekraft som vigtige temaer. Jeg er på ingen måde i tvivl om, at det bliver svære og hårde forhandlinger, men vi går konstruktivt til værks fra begge sider”, siger Sanne Claudius Stadil, direktør for F&P Arbejdsgiver.
Forsikringsforbundet og F&P Arbejdsgiver har udvekslet de krav, som parterne skal forhandle om ved de kommende forhandlinger. Det første forhandlingsmøde finder sted i slutningen af januar. Overenskomsten dækker over 13.500 medarbejdere i forsikrings- og pensionsbranchen.
Den nye overenskomst træder i kraft den 1. april 2025.
Billeder

F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Pensionsreform må ikke rokke ved lysten til at spare op5.3.2026 13:48:00 CET | Pressemeddelelse
Det har igennem årtier været en grundtanke i den danske pensionsmodel, at det skal kunne betale sig for danskerne at spare op til pension og tage ansvar for sin økonomi i alderdommen, hvis man kan. Derfor er det bekymrende, at Socialdemokratiet i deres pensionsudspil vil finde en del af finansieringen ved at fjerne pensionsfradraget for de pensionsopsparere, der betaler topskat. Det kan ramme ca. 450.000 pensionsopsparere – og alvorligt svække lysten til at spare op.
F&P: Regeringens 2035-plan indeholder nødvendige økonomiske prioriteringer24.2.2026 10:30:05 CET | Pressemeddelelse
Regeringen nye økonomiske plan frem mod 2035 har fokus på de rigtige områder i en urolig verden og sikrer forsat økonomisk stabilitet, lyder det fra F&P.
Klimatilpasningsplan II er et stort skridt på vej mod et klima-sikkert Danmark23.2.2026 13:02:46 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter milliarder til projekter, der skal sikre danske kyster, og det skal ske med statslig koordinering og prioritering. Det er et stort skridt i den rigtige retning mod et mere klimasikret Danmark, hvor de store og komplicerede projekter fremmes, mener F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
Regeringens totalberedskab er nødvendigt i en urolig tid20.2.2026 11:41:34 CET | Pressemeddelelse
Danmark og Europa har længe været udfordret med komplekse trusler og kriser. Derfor er det godt, at regeringen nu lancerer et totalberedskab for Danmark, lyder det fra forsikrings- og pensionsbranchen.
Tøvejr på vej – forebyg skader på dit hus19.2.2026 12:33:35 CET | Pressemeddelelse
Uger med hård frost bliver afløst af varmegrader, lover DMI. Det får nu Forsikringsoplysningen til advare husejere mod tøbrudsskader – for når sneen smelter, kommer vandet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
