Comedystjernen Russel Peters kommer til Danmark på ny turné
10.12.2024 10:00:00 CET | All Things Live ApS | Pressemeddelelse
Den verdensberømte komiker Russell Peters kommer til København som en del af sin comedy turné ’Relax *It’s Not That Serious World Tour. Danske comedyfans kan glæde sig grin og gensyn med comedystjernen i DR Koncerthuset 27. april 2025.

Der er skarp humor, globalt udsyn og mesterlig stand-up på programmet fra en af verdens mest elskede komikere, når Russell Peters slår vejen forbi Danmark i 2025.
Russell Peters begyndte sin stand-up-karriere som 19-årig i hjembyen Toronto. Efter 15 år med optrædener på comedyklubber i Canada og Storbritannien fik han sit gennembrud i 2004 med sit legendariske Comedy Now!-show på CTV.
Siden er han blandt andet blevet kåret som en af Rolling Stone’s 50 Best Comics of All Time, og har sat publikumsrekorder på ikoniske spillesteder som Madison Square Garden, The Sydney Opera House og Londons O2 Arena, hvor han slog den britiske rekord for flest solgte billetter til et comedyshow.
“His relentless drive and unfiltered comedy continue to resonate, proving that for Peters, the best laughs come from keeping it real.” – Monday Magazine
Med specials som Outsourced (2006), Red, White and Brown (2008) og The Green Card Tour (2010) har Peters forenet fans på tværs af kulturer og kontinenter. I 2013 blev han den første komiker nogensinde til at skabe en Netflix Original Comedy Special. Hans seneste turné, The Deported World Tour, blev set af over 400.000 fans i 40 byer og resulterede i Amazon Prime-specialen Russell Peters Deported.
Udover sine stand-up-succeser har Peters modtaget Gemini-, Peabody-, Emmy- og Canadian Screen Awards for sine præstationer som vært, producer og skuespiller. Til foråret kan danske fans se frem til en aften, hvor Russell Peters med sin knivskarpe humor og globale charme gør det umuligt ikke at grine med.
RUSSELL PETERS - RELAX *IT’S NOT THAT SERIOUS WORLD TOUR
27. APRIL 2025 – DR KONCERTHUSET, KØBENHAVN
BILLETSALGET STARTER: 13. DECEMBER KL. 10
BILLETPRISER FRA: 440,- (PLUS GEBYR)
BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK / DRKONCERTHUSET.DK
Nøgleord
Kontakter
Marie Louise BankMarketingkoordinator & Social Media Manager
marielouise@allthingslive.comLinks
Om All Things Live
All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.
Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock, over opera og hiphop til de allerstørste pop-navne, og vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Andrea Bocelli, Michael McIntyre, Kevin Hart, Trevor Noah, MORTEN, Fabräk, Pauline, Nabiha og lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Ruben Søltoft og BROS.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS
The Bausa tager deres Scandi House-univers med til Store Vega22.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sensommeren får et ekstra skud varme, når norske The Bausa indtager Store Vega den 25. september som en del af deres første europæiske headlinerturné.
Den britiske stjerne-komiker Bill Bailey kommer til Danmark22.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Før streaming. Før tv. Før biografen. Før selv radioen. Der var vaudeville! Bill Bailey hylder den stolte tradition med en fejring af komik, musik og alskens bemærkelsesværdige talenter i K.B. Hallen 29. april næste år.
Rune Rask kører TECHNOTOGET ind i K.B. Hallen11.6.2026 12:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter udsolgte koncerter i Odense, København og Aarhus er Rune Rask klar til at sætte TECHNOTOGET på skinner igen. Den 23. oktober 2027 ruller det kompromisløse DJ-univers i K.B. Hallen til hans hidtil største headliner-koncert.
Hiphop-fænomenet Swae Lee kommer til Danmark11.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den ene halvdel af den succesfulde hiphop-duo Rae Sremmurd kommer til Europa på sin Same Difference Tour, der ligeledes rammer Danmark! Herboende fans kan se frem til at opleve Swae Lee live i både København og Aalborg til august.
Rodrigo y Gabriela besøger Danmark med ny musik10.6.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den prisvindende duo bringer deres verdensklasse guitarspil til Danmark på turnéen med deres nye album Our Home 4. maj 2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum