Energistyrelsen udmelder indikative forbrugerprislofter på fjernvarme for 2023-2025
For at styrke gennemsigtigheden og øge forbrugerbeskyttelsen på fjernvarmeområdet er det besluttet at indføre et prisloft på forbrugerpriserne på fjernvarme. Energistyrelsen udmelder nu de indikative prislofter for 2023-2025. De endelige prislofter for forbrugerpriserne på fjernvarme for 2023-2025 udmeldes den 2. januar 2025, forudsat at lovforslag om gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder vedtages.
Formålet med prisloftet på fjernvarme er blandt andet at sikre gennemsigtighed i prisen på fjernvarme og styrke forbrugerbeskyttelsen. Konkret vil prisloftet give forbrugerne en indikation af, om deres varmeforsyningsvirksomhed har høje priser sammenlignet med omkostningerne til en individuel luft-til-vand-varmepumpe. Dertil vil fjernvarmeforbrugere med høje varmepriser få bedre mulighed for at fravælge fjernvarme.
Der er ikke tale om et prisloft i traditionel forstand, da varmeforsyningsvirksomhederne ikke direkte begrænses i, hvad de kan opkræve hos forbrugerne.
Prisloftniveauerne for 2023-2025 forventes foreløbigt, med et politisk besluttet forsigtighedstillæg på 15 procent, at blive:
- Prisloft 2023: 486 kr./GJ i 2023-prisniveau
- Prisloft 2024: 410 kr./GJ i 2024-prisniveau
- Prisloft 2025: 412 kr./GJ i 2025-prisniveau
Mere information om fastsættelsen af prislofterne, herunder datagrundlag, fremgår på https://ens.dk/ansvarsomraader/varme/forbrugerprisloft-paa-fjernvarme
Energistyrelsen arbejder fortsat med opfølgning på de modtagne høringssvar i forbindelse med høring over udkast til Bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for varmeforsyningsvirksomheder, der skal implementere de nærmere regler om prisloftet. Endvidere pågår der fortsat lovbehandling i Folketinget af Forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder), som indfører bestemmelser i varmeforsyningsloven vedrørende prisloftet. Det tages der forbehold for i beregningen af ovenstående niveauer.
De endelige prislofter for 2023-2025 udmeldes af Energistyrelsen den 2. januar 2025, forudsat at lovforslag om gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder vedtages.
Fra 2026 vil Forsyningstilsynet hvert år skulle beregne prislofterne og offentliggøre en oversigt over varmeforsyningsvirksomheder, der i gennemsnit har haft beregnede forbrugerpriser over prisloftet over en treårig periode. Varmeforsyningsvirksomheder på oversigten vil skulle udarbejde en plan for nedbringelse af priserne, og hvis virksomheden ikke får nedbragt priserne tilstrækkeligt, vil det kunne betyde, at forbrugerne får ophævet deres forbrugerbindinger.
Baggrund for prisloftet
Med Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 blev det politisk besluttet at indføre et prisloft på forbrugerpriserne på fjernvarme for at styrke gennemsigtigheden og øge forbrugerbeskyttelsen på fjernvarmeområdet. Med den opfølgende klimaaftale om gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder fra juni 2024 blev det besluttet, at prisloftet skal tage afsæt i omkostningerne for en individuel luft-til-vand-varmepumpe.
FAKTA
Prisloftet på fjernvarme
- Prisloftet indføres, såfremt Folketinget vedtager Forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder), som blev fremsat den 6. november 2024.
- Prisloftet på fjernvarme har blandt andet til hensigt at give forbrugerne en indikation af, om deres varmeforsyningsvirksomhed har høje priser sammenlignet med omkostningerne til en individuel luft-til-vand-varmepumpe.
- Der er tale om et nationalt prisloft, der vil gælde alle varmeforsyningsvirksomheder, som leverer opvarmet vand, uanset størrelse. Der er ikke tale om et prisloft i traditionel forstand, hvor prisloftet lægger et loft over, hvor meget en varmeforsyningsvirksomhed vil kunne indregne i sine varmepriser.
- Prisloftet kan ikke i sig selv informere den enkelte forbruger om, hvilken varmeløsning der vil være mest økonomisk fordelagtig. Det skyldes, at prisen for opvarmning med forskellige varmeløsninger vil variere for den enkelte forbruger og afhænge af en række forhold, eksempelvis:
- Karakteristika ved den konkrete bolig, der skal opvarmes, herunder boligens størrelse og isolering, kvaliteten af forbrugerens eget varmeanlæg m.v.
- Lokale forhold som variationer i elomkostninger
- Der vil endvidere være omkostninger forbundet med at skifte eller etablere varmeløsning, som ikke er inkluderet i prisloftet. Det kan f.eks. være omkostninger for en fjernvarmekunde, der ønsker at udtræde af kundeforholdet med en varmeforsyningsvirksomhed.
- Ligeledes kan der være eventuelle omkostninger ved at tilslutte sig fjernvarme, som ikke er fuldt afspejlet i den beregnede forbrugerpris på fjernvarme, som sammenlignes med prisloftet.
- Herudover kan andre forhold, som fx bebyggelsens tæthed, pladsbegrænsninger og adgang til fjernvarme være relevante i forhold til valg af varmeløsning.
Kontakter
Energistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:+45 33 95 08 00presse@ens.dkEnergistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Stor interesse for milliardpulje til CO₂-fangst og -lagring: 16 selskaber ønsker at søge26.3.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er 28,7 milliarder kroner til fangst og lagring af CO₂ i den nye CCS-pulje. For at kunne søge støtte skal ansøgerne først prækvalificeres. 16 selskaber har søgt, og Energistyrelsen går nu i gang med at vurdere ansøgningerne med henblik på at udvælge de 10, som får mulighed for at deltage i udbuddet.
Energistyrelsen offentliggør rapport om kommercielle nøglefaktorer i relation til udbud af havvind17.3.2025 12:14:26 CET | Nyhed
Energistyrelsen offentliggør en rapport og tilhørende resumé udarbejdet af Boston Consulting Group om kommercielle nøglefaktorer i relation til udbud af havvind.
Forbruget af kul fortsætter med at falde drastisk14.3.2025 06:03:02 CET | Pressemeddelelse
Kulforbruget i Danmark er faldet med godt 31 pct. i 2024 sammenlignet med året før. Det viser Energistyrelsens foreløbige energistatistik, der giver et samlet overblik over Danmarks energiproduktion og energiforbrug.
To selskaber vil lagre CO2 i de kystnære områder på havet7.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har modtaget to ansøgninger fra selskaber, der ønsker at undersøge muligheden for at lagre CO2 i undergrunden i de kystnære områder Inez, Lisa og Jammerbugt på havet.
Ny innovation på vej – projekter søger om 881 millioner kroner ved EUDP5.3.2025 10:05:29 CET | Pressemeddelelse
Der er igen rift om midlerne til udvikling og demonstration af ny energiteknologi i Danmark. Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har netop lukket for årets første ansøgningsrunde – og endnu engang er interessen overvældende. EUDP har modtaget hele 104 ansøgninger, der samlet søger om 881 millioner kroner i støtte til fremtidens energiløsninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum