AP Pension

Forsvaret er flyttet ind på Strødamsvej på Østerbro

Del

Forsvaret kunne forleden indvie deres nye faciliteter på Strødamsvej på Østerbro, hvor AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, er udlejer. De nye lejere omfatter blandt andet Forsvarets Dag og Livgardens Musikkorps og samtidig løser de nye faciliteter et par akutte pladsudfordringer for Forsvaret.

Livgardens Musikkorps indviede deres nye store øvelokale
Livgardens Musikkorps indviede deres nye store øvelokale Foto: Forsvaret

Forsvaret er flyttet ind på Strødamvej

Den Kongelige Livgardens Musikkorps var tæt på at blive hjemløse, fordi deres tidligere lejemål var opsagt. Men takket være en koordineret og hurtig indsats fra alle involverede parter lykkedes det at komme i mål med at tilpasse bygningen på Strødamsvej, så den ikke bare løser det akutte problem, men også kommer til at danne rammen for flere af Forsvarets aktiviteter.

- Det var ved at blive en haster-haster-opgave at finde nye øvefaciliteter til Livgarden. Efter flere tilløb dukkede denne bygning op. Der var ganske vist meget mere plads end Musikkorpset havde brug for, men vi tænkte, at vi nok skulle få brugt de ekstra kvadratmeter, og det fik vi ret i. Det er en rigtig god milepæl for faciliteter til et voksende forsvar, sagde Generalmajor Anders Mærkedahl Pedersen, som er Chef i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Musik, historie, fremtid og indkøb

I bygningen er der indrettet en stor øvesal til musikkoppset, samt seks mindre øvelokaler i nederste etage, hvor musikerne kan øve i små instrumentgrupper eller solo. I samme del af bygningen får Livgardens Historiske Samling plads til opmagasinering.

På førstesalen flytter Forsvarets Dag ind. Der har længe været behov for at finde tidssvarende rammer og plads til at vokse nu, hvor der er udsigt til endnu flere skal trække i trøjen. Fremover vil op mod 6.500 sjællandske unge årligt komme forbi Strødamvej, for at få vurderet, om de er egnede til tjeneste i Forsvaret (det der tidligere hed session).

På øverste etage er der cirka 80 kontorpladser, der i den kommende tid kommer til at huse medarbejdere fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Som mange andre steder i Forsvaret er der vokseværk, og samtidig er de nuværende faciliteter under renovering.

Administrerende direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson, holdt tale på dagen, hvor han bød Forsvaret velkommen i de nye faciliteter. Han lagde samtidig ikke skjul på, at AP Ejendomme  håber på at kunne udvide samarbejdet med Forsvaret de kommende år.

- Vi er utrolig glade for og stolte over, at vi kunne bidrage til at få en del af Forsvarets store puslespil til at gå op. Vi håber ikke, det er sidste gang, vi kan bidrage til at løse et af Forsvarets bygningsmæssige behov. Det gælder både udlejning af eksisterende bygningsmasse men også i forhold til Forsvarets behov for at opføre helt nye faciliteter som f.eks. kaserner de kommende år, sagde Peter Olsson.

Kontakter

Eddi FrantsenJournalist, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Tlf:3053 9198

Billeder

Livgardens Musikkorps indviede deres nye store øvelokale
Livgardens Musikkorps indviede deres nye store øvelokale
Foto: Forsvaret
Download
Livgardens Musikorps nye store øvelokale
Livgardens Musikorps nye store øvelokale
Foto: Forsvaret
Download
Forsvarets Dag er klar til at åbne dørene for op md 6.500 sjællandske unge årligt
Forsvarets Dag er klar til at åbne dørene for op md 6.500 sjællandske unge årligt
Foto: Forsvaret
Download

Om AP Ejendomme

AP ejendomme er ejet 100 procent af det kundeejede AP Pension, som forvalter cirka 185 mia. kr. for sine 485.000 danske pensions- og forsikringskunder. AP Ejendomme forvalter en portefølje af bolig- og erhvervsbyggeri i Danmark på cirka 20 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra AP Pension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra AP Pension

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye