Vild adventsgave: Nordjyde vinder 8 millioner i Lotto
8.12.2024 08:50:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Lørdagens Lotto trækning bragte hele tre nye, danske millionærer med sig. Den største adventsgave gik til en heldig Aalborgenser, som løb med førstepræmiepuljen, hvilket udløser en gevinst på hele 8 millioner kroner.

Et sted i Aalborg vågner et heldigt asen til noget af en gave denne 2. søndag i advent. Vedkommende har nemlig via sit PLUS-abonnement købt en Lotto kupon, som ramte de syv rigtige tal, der udløser førstepræmiepuljen på 8 millioner kroner.
Således kan den heldige vinder nu se frem til en ekstra sød juletid, idet der snart tikker 8 skattefrie millioner ind på bankkontoen.
Tre nye millionærer lørdag aften
Det er dog ikke kun på Fyn, det tegner til at blive en ekstra god jul, for selvom man ikke lige rammer syv rigtige, kan Lotto kuponen alligevel være mange penge værd. Det er Millionærchancen beviset på, hvor der vanen tro lørdag aften også blev trukket lod om 2x1 millioner kroner blandt alle spillede rækker.
De to vindere af Millionærchancen har denne gang det til fælles, at de begge har lagt vejen forbi en af Danske Spils forhandlere:
- Den ene vinder har købt sin kupon hos Byens Bager i 8870 Langå. Vedkommende havde desuden 4 rigtige, hvilket udløser en ekstra gevinst på 70 kr. Det betyder, at den samlede gevinst lyder på 1.000.070 kroner.
- Den anden vinder har købt sin kupon hos Shell på Viborgvej i 7500 Holstebro, og kan se frem til at modtage 1 million kroner.
”Det er skønt at dele gevinster ud til glade danskere. Vi bliver også altid glade, når nogen vinder i vores lotterier – selvom det sker mange gange hver uge. Vinder man et stort beløb hos Danske Spil, står vores særlige rådgivere klar til at sikre, at man får en god start på livet som nyslået millionær – eller mangemillionær,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke.
Lotto, vindertal, 7. december
3, 6, 10, 16, 28, 29, 31
Lotto, tillægstal, 7. december
15
Om Lotto
Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner. Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564,007 kroner.
Om Millionærchancen
Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti – i september 2023 omdøbt til Millionærchancen - som betyder, at der fast hver lørdag bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle ugens spillede rækker.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil forudser flyvende Tauson31.8.2026 12:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Clara Tauson spiller første runde i US Open i aften – og Danske Spil forventer, at hun cruiser direkte videre til anden runde.
Danske Spil sender weekend-millioner til både Jylland og Sjælland31.8.2026 09:27:47 CEST | Pressemeddelelse
To heldige danskere blev millionærer på Lotto i lørdags. Se her, hvor de nyslåede millionærer kommer fra.
Smed kuponen i skraldespanden – vandt alligevel million i Lotto29.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig Nordjyde vandt for nyligt 1.000.000 i Lotto – selv om han var tæt på at miste kuponen ikke én, men TO gange.
Vinder milliongevinst i Eurojackpot midt i sabbatår28.8.2026 09:50:49 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Esbjerg Kommune havde planlagt at stoppe op for at skifte retning i livet, og så vandt han den store gevinst i Eurojackpot, så nu kan han forlænge pausen.
“Lillemor, vi har vundet 177.000 kroner på Oddset!”26.8.2026 14:07:35 CEST | Pressemeddelelse
En heldig mand fra Fredericia ramte i går 20 kampe på Oddset. For besværet vandt han en kæmpe gevinst og måske en forlænget ferie sydpå.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum