Ukrainsk forsker: 'Et privilegium og en ære at besøge Danmark og RUC'
Alla Fridrikh er postdoc på Institut for Mennesker og Teknologi, hvor hun har tilbragt næsten et år. Hun kommer fra Ukraine, flygtede fra krigen og har haft muligheden for at fortsætte sin forskning i Danmark.

”Det er et privilegium og en ære for mig at kunne besøge Danmark og Roskilde Universitet. Jeg har været interesseret i projektorienteret arbejde og læring i mange år og har implementeret det i praksis på Rivne State University of the Humanities i Ukraine. Mine studerende har en stor interesse for projektbaserede aktiviteter, især dem, der involverer interkulturelt internationalt samarbejde. Jeg har lært om projektorienterede tilgange, som man lærer om Mona Lisa i folkeskolen - gennem bøger, ikke i praksis. Især på RUC får jeg lov til at se den ægte vare - som hvis jeg endelig besøgte Louvre," siger Alla Fridrikh, der har en ph.d. i pædagogik og uddannelsesvidenskab.
Hun har fået mulighed for at være gæsteforsker på Roskilde Universitet gennem Scholars at Risk Ukraine, som hjælper ukrainske forskere med at fortsætte deres arbejde i et trygt og internationalt miljø på danske universiteter.
Alla Fridrikh er til daglig tilknyttet Rivne State University of the Humanities, men forskning og undervisning er vanskelig på grund af krigen i Ukraine.
Hun siger:
"Vi prøver at holde flaget højt, men vores børns og vores egen sikkerhed er alles førsteprioritet - det, vi alle tænker på hele tiden. Det tager energien fra at tænke på andre ting. Det kan være utroligt udfordrende at fortsætte videnskabelig forskning, mens man er i undtagelsestilstand og udsættes for vedvarende stress."
En af de heldige søstjerner
Alla Fridrikh havde indsendt en ansøgning til Scholars at Risk Denmark, som i sidste ende førte hende til en postdoc-stilling ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.
"Der er en historie i mindfulness-terapi: En mand går op og ned ad en strand. På grund af en storm er der tusindvis af søstjerner i sandet, som ikke kan komme tilbage til det livgivende hav. Længere nede ad stranden smider en pige søstjerner i havet - en efter en. Manden kommer hen til hende og spørger: "Hvorfor smider du dem i vandet? Du kan ikke redde dem alle, vel?" Hvortil pigen svarer: "Nej, men jeg kan stadig redde et par stykker". Jeg er en af de søstjerner, der får lov til at leve videre: Jeg fylder mit hoved med praktiske og teoretiske ideer - ikke kun nyhedsudsendelsernes rædsler," tilføjer Alla.
På Roskilde Universitet fortsætter hun sin forskning i den komplekse rolle, som flersprogethed spiller i at støtte integrationen af ukrainske flygtninge i Europa. Her undersøges flersprogethed som et middel til interaktion og tilpasning, der letter disse flygtninges samfundsmæssige og kulturelle assimilation.
"Jeg har endelig formået at forberede mine publikationer, som blev forsinket på grund af udmattelse, stress og hyppige strømafbrydelser," siger Alla Fridrikh.
Alla Fridrikhs tid i landet er næsten forbi. Hun slutter på RUC ved årsskiftet.
Scholars at Risk
Scholars at Risk er et internationalt netværk, der arbejder for at beskytte truede forskere og undervisere. Det blev grundlagt i 1999 med base i New York, USA.
Siden 2019 har Roskilde Universitet været med i den danske del af netværket, der har 13 danske uddannelsesinstitutioner som medlemmer.
Scholars at Risk Ukraine (SAR-U) er et fælles initiativ med Scholars at Risk Danmark, og programmet er støttet af Novo Nordisk Fonden, Carlsbergfondet og Villum Fonden.
Læs mere om den danske del af netværket på Scholars at Risk's hjemmeside.
Kontakter
Pressetelefon (ml. 09.00 og 16.00 i hverdagene)
Tlf:2887 0027Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Samfundsvidenskabelige forskere på RUC får bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond23.10.2025 09:51:39 CEST | Pressemeddelelse
To forskere fra Roskilde Universitet modtager tilsammen ca. 6 mio. kr. til nye projekter om henholdsvis arbejdsmigration og oprindelige folks rettigheder i den grønne omstilling.
Roskilde Universitet tager yderligere skridt for at sikre kvalitet og relevans15.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Roskilde Universitet har udfordringer med optag af et større antal studerende uden for Europa, som ikke har kunnet leve op til gængse krav til studieaktivitet og fagligt niveau, hvilket har haft en betydning for kvaliteten af visse uddannelser. Derfor indfører universitetet nu yderligere tiltag.
Ny forskning: Sømænds mentale sundhed under pres af digitalisering til søs14.10.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Feltarbejde ombord på skibe viser, hvordan teknostress antager særlige former i det maritime miljø. Forskeren bag studiet peger på mulige løsninger.
Ny millionbevilling skal kortlægge omkostninger og kvalitet for udsatte borgere på socialområdet10.10.2025 08:20:32 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt ledet af Roskilde Universitet og VIVE modtager 8 millioner af Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge, om de stigende udgifter til socialområdet faktisk giver bedre kvalitet og forløb for borgerne.
To nye æresdoktorer på Roskilde Universitet9.10.2025 09:38:14 CEST | Pressemeddelelse
Sociologen Laurent Thévenot og kemikeren Mark Ediger udnævnes til æresdoktorer på Roskilde Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum