Jyske Bank udvider direktionen med erfaren finansprofil
6.12.2024 12:26:31 CET | Jyske Bank A/S | Pressemeddelelse
Det øverste ledelseslag i Jyske Bank vokser fra fire til fem medlemmer, når Jacob Gyntelberg sætter sig i stolen som ny risikodirektør.

Jyske Banks direktion bliver fra fredag den 6. december udvidet med Jacob Gyntelberg som nyt medlem.
I sit nye job som Chief Risk Officer (CRO) får han ansvaret for områderne risiko, compliance, forebyggelse af finansiel kriminalitet, bæredygtighed samt for Jyske Banks juridiske enhed.
”Jeg håber at kunne bidrage med min erfaring fra andre banker og mit internationale perspektiv. Det er en spændende mulighed at være med til at få risiko og compliance samlet mere klart i organisationen og dermed styrke hele området,” siger bankdirektør Jacob Gyntelberg.
Frem til april i år var han i direktionen hos Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, EBA, i Paris. Her har han siden 2021 været direktør for ’Økonomi og Risiko Analyse’.
Jacob Gyntelberg har tidligere arbejdet en årrække for Bank for International Settlement (BIS) i Basel, ligesom han også har været ansat i Nationalbanken og haft ledende stillinger i Nykredit Bank, Danske Bank og Nordea.
Ordførende direktør i Jyske Bank, Lars Mørch siger:
”Jeg er glad og stolt over, at vi har kunnet tiltrække en kapacitet som Jacob Gyntelberg. Han har en unik profil, og med hans mangeårige erfaring med risikohåndtering kommer han til at styrke Jyske Bank.”
Jacob Gyntelberg er uddannet økonom fra Københavns Universitet (KU) og har en Ph.d.-grad fra samme sted.
Direktionen i Jyske Bank udgøres herefter af ordførende direktør Lars Mørch samt bankdirektørerne Niels Erik Jacobsen, Peter Schleidt, Erik Gadeberg og Jacob Gyntelberg.
Nøgleord
Kontakter
Susanne FaberPressechef
Tlf:+45 26 29 11 29sfab@jyskebank.dkBilleder

Om Jyske Bank A/S
Jyske Bank A/S er det næststørste danskejede pengeinstitut med 88 afdelinger i hele landet og cirka 4.000 medarbejdere. Banken tilbyder finansielle løsninger til privat- og erhvervskunder og er ejer af realkreditselskabet Jyske Realkredit og af leasingselskabet Jyske Finans, der tilbyder leasing af biler og maskiner. Jyske Bank har cirka 140.000 aktionærer. www.jyskebank.dk
Følg pressemeddelelser fra Jyske Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Jyske Bank A/S
Københavnerlejlighed kan veksles til drømmevilla: Få over 1.000 kvadratmeter for samme pris7.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De markante prisstigninger på ejerlejligheder i København har gjort mange lejlighedsejere til millionærer på papiret. For nogle åbner det døren til en boligdrøm, der tidligere var uden for rækkevidde: Parcelhuset med have, plads og flere kvadratmeter.
Jyske Bank udpeger ny bankdirektør for Digitalisering og Drift4.9.2026 08:04:48 CEST | Pressemeddelelse
Efter ti gode år i direktionen - og senest i spidsen for Digitalisering og Drift - giver bankdirektør Peter Schleidt stafetten videre til Klaus Naur pr. 1. oktober 2026. Bankens nye direktør kender organi-sationen særdeles godt, og han har siden februar kørt et tæt ledelsesmæssigt parløb med Peter Schleidt.
Jyske Bank køber Formuepleje A/S2.9.2026 08:06:29 CEST | Pressemeddelelse
Jyske Bank indgår bindende aftale om overtagelse af 100% af aktierne i Formuepleje A/S. Med opkøbet vil banken accelerere sin vækst inden for kapital- og formueforvaltning samt styrke sin position blandt de mest formuende kunder. Opkøbet er bl.a. betinget af relevante myndigheds-godkendelser.
Seks ud af ti unge føler økonomisk utryghed: Det kan gå ud over trivslen på studiet1.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af unge er i disse uger startet på en videregående uddannelse. Men for mange følger økonomisk usikkerhed med studiestarten. Ny undersøgelse fra Jyske Bank viser, at knap seks ud af ti unge mellem 18 og 34 år oplever økonomisk utryghed i hverdagen, og det kan få konsekvenser langt ud over økonomien.
Jyske Bank fremlægger et halvårsregnskab, der viser fremdrift19.8.2026 07:38:00 CEST | Pressemeddelelse
Regnskabet viser et resultat på 2.402 mio. kroner efter skat og et resultat per aktie på 39 kroner – herunder et rekordhøjt resultat per aktie på 22 kroner i andet kvartal. Særligt med lanceringen af boliglånsproduktet Jyske Frihed har Jyske Bank vundet markedsandele på boligområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum