Svanemærket strammer kravene til kosmetik og plejeprodukter

Blandt de danskere, der ser plejeprodukter som en relevant produktgruppe, vælger hele 3 ud af 4 af og til, ofte eller altid en svanemærket variant. Det viser en undersøgelse, som YouGov har gennemført for Svanemærket.  

I samme undersøgelse svarer næsten 7 ud af 10 danskere, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at de vil vælge et svanemærket plejeprodukt, hvis det er tilgængeligt, og hvis det ikke er dyrere end andre alternativer.  

”Mange forbrugere ser efter Svanemærket for at undgå uønsket kemi, når de vælger plejeprodukter, og fremover bliver kemikaliekravene endnu skrappere. Svanemærket har bl.a. strammet grænseværdierne for ikke-bionedbrydelige stoffer og stoffer, som er giftige for vandmiljøet,” siger Heidi Bugge, kriteriechef i Miljømærkning Danmark.  

Svanemærket har også opdateret definitionerne for mikroplast og hormonforstyrrende stoffer for at sikre, at kravene fortsat er skrappe og relevante. Samtidig er parfumekravene blevet opdateret, så alle parfumeallergener på hele EU’s udvidede liste nu bliver udelukket. Derudover vil det med de nye krav ikke være muligt at anvende plastfibre i vådservietter.  

”Svanemærkede produkter skal være blandt de miljømæssigt bedste på markedet. Derfor strammes kravene til de enkelte produktgrupper løbende for at sikre, at kravene bliver stillet ud fra den nyeste viden og udviklingen i markedet. Det er de skærpede grænser samt de opdaterede definitioner og lister netop eksempler på,” siger Heidi Bugge.  

En certificering er derfor også tidsbegrænset. Det betyder, at virksomheder med svanemærkede plejeprodukter nu skal dokumentere, at de lever op til de skærpede krav for at beholde Svanemærket.  

Skærpede krav til emballagen 

Udover at stramme kravene til selve indholdet i kosmetik og plejeprodukter, har Svanemærket også skærpet kravene til emballagen.  

”En af de største og vigtigste ændringer er en lang række nye og skærpede emballagekrav. Det drejer sig bl.a. om krav til design af emballagen og til de materialer, emballagen bliver lavet af. Her er der både krav til, hvilke typer og hvilke mængder materialer der må anvendes,” fortæller Heidi Bugge og fortsætter:  

”Formålet er at begrænse materialeforbruget og spild af produkterne – men også at sikre, at emballagen bliver designet til at kunne genanvendes, hvilket er vigtigt i et klimaperspektiv, hvis vi på den måde kan reducere produktionen af nye materialer. Derfor stiller Svanemærket også krav til print og etiketter på emballagen, og fremover bliver det fx heller ikke muligt at svanemærke miniatureflasker til hotel- og restaurationsbranchen.” 

Svanemærket kosmetik 

De stoffer, der indgår i et svanemærket kosmetisk produkt, skal leve op til skrappe miljø- og sundhedskrav. Det betyder, at der er forbud mod at bruge en række stoffer. Herudover er der krav til udformning af emballagen med henblik på både at begrænse materialeforbruget og spild af produkterne. Læs mere her

Den 22. januar 2025 inviterer Svanemærket til nordisk lanceringswebinar for virksomheder, der ønsker at høre mere om de skærpede krav til kosmetik og plejeprodukter. Læs mere her

FAKTA OM DANSKERNE OG SVANEMÆRKEDE PLEJEPRODUKTER 

• 33 % af danskerne køber af og til, ofte eller altid svanemærkede varer, når de køber plejeprodukter til voksne.  
• 75 % af de danskere, der betragter plejeprodukter som relevante, køber af og til, ofte eller altid svanemærkede varer, når de køber plejeprodukter til voksne.  
• 68 % af danskerne svarer, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at de vil vælge et svanemærket alternativ, hvis det er tilgængeligt, og hvis det ikke er dyrere end andre alternativer, når de skal købe plejeprodukter til voksne.  
• 35 % af danskerne ønsker flere miljømærkede produkter inden for plejeprodukter.  

De to undersøgelser er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført henholdsvis 1052 og 1072 CAWI-interview med danskere i alderen 15-74 år, i perioden 15.-20. januar 2024.