9 ud af 10 patienter med hoftebrud får hjælp af pårørende
6.12.2024 11:07:04 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Syddansk Universitet viser, at patienter efter hoftebrud modtager mere hjælp fra de pårørende på tre måneder end de modtager fra kommunale hjemmehjælp på seks måneder. Omfanget overrasker forskerne.
Et hoftebrud er alvorligt for et ældre menneske. Hverdagen ændrer sig brat, og selv små praktiske ting i hjemmet kan være umulige uden hjælp.
Et nyt studie fra SDU viser, at cirka 90 procent af patienter med hoftebrud får hjælp af deres pårørende, når de er blevet udskrevet. De får faktisk mere hjælp fra de pårørende på tre måneder, end fra den kommunale hjemmehjælp på seks måneder.
Studiet viser, at de pårørende bruger meget tid på at hjælpe patienterne. Med de økonomiske briller på er tid en ressource og har en værdi.
-Når vi generelt ser på, hvad patienter bruger af ydelser og tid på sygehuse, hos praktiserende læger, medicin og andre sundhedsydelser, så overser vi den værdi, som deres pårørendes hjælp udtrykker. Vi ser ikke på værdien af privat hjælp, når der ikke betales for den, heller ikke når vi laver økonomiske analyser, forklarer Eva Draborg, lektor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning:
-Her har vi en sjælden gang opgjort ”det gratis arbejde” de pårørende leverer. Ikke i kroner, men i tid. Tid, der kunne have været brugt på andet, måske at arbejde. Tid, der har en værdi.
Omkostningerne til disse rehabiliteringsforløb er altså reelt meget større, end det der fremgår af de regionale og kommunale regnskaber.
Omfanget af hjælp fra pårørende overrasker
-Det overraskede os, at det var så stor en del af patienterne, som får hjælp fra de pårørende efter udskrivelsen. Det kan være en indikation på, at den opgaveglidning, der sker fra sygehus til kommune, også sker til de pårørende, siger Jonas Ammundsen Ipsen, fysioterapeut og ph.d. ved Institut for Regional Sundhedsforskning.
Opgaveglidning i sundhedsvæsenet er, når arbejdsopgaver flytter sig fra én faggruppe til en anden – for eksempel for at frigøre ressourcer eller tilpasse sig manglen på bestemte faggrupper.
-Der er et stort fokus på samarbejde og sammenhængende forløb mellem sygehuset og kommunen, men hvis det er de pårørende, som hjælper efter udskrivelsen, burde man måske se på, hvordan det samarbejde kan gøres bedre, siger Jonas Ammundsen Ipsen.
I studiet har Jonas Ammundsen Ipsen og hans forskerkolleger fundet frem til, at patienterne efter udskrivelsen får mere hjælp fra de pårørende på tre måneder, end de får fra den kommunale hjemmehjælp på seks måneder. Patienterne har ført dagbog om, hvor meget praktisk hjælp de modtager fra deres pårørende efter indlæggelsen.
Pas på de pårørende
I Danmark har sygehusene ansvaret for plejen under indlæggelsen efter hoftebruddet. Når patienterne udskrives, ligger ansvaret hos kommunerne, og der er et stort fokus på at få det samarbejde til at køre godt.
Der er dog ikke noget formaliseret hjælp til at støtte de pårørende i forhold til den opgave, de påtager sig.
Det er positivt, at de pårørende vil hjælpe med at løse plejeopgaverne, men for nogen bliver plejeopgaven for stor og have negative konsekvenser for den pårørendes eget helbred eller livskvalitet. Det viser tidligere studier.
- Vi skal have mere opmærksomhed på, om byrden bliver for stor, så de pårørende kan få støtte og aflastning. Det er ikke rimeligt, hvis de pårørende bliver slidt op af at levere plejeopgaver, siger Jonas Ammundsen Ipsen.
Om projektet
- 245 patienter medvirkede.
- De boede alle i eget hjem.
- Patienterne har ført dagbog, og beskrevet hvor meget hjælp de får fra pårørende.
- De pårørende leverer cirka 36 timers hjælp på 12 uger, mens kommunerne leverer cirka 25 timers hjemmehjælp på 26 uger.
Kontakter
Jonas Ammundsen IpsenFysioterapeut, Ph.d.
Tlf:+45 2392 5264jonas.ammundsen.ipsen@rsyd.dkNana Olejank HansenKommunikationsmedarbejder Klinisk Institut/Institut for Regional Sundhedsforskning
Tlf:65 50 30 64nolejank@health.sdu.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Topforsker i fodbold ansat på Syddansk Universitet20.2.2026 10:15:52 CET | Pressemeddelelse
Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet har ansat assistant professor Chris Carling – en af verdens førende eksperter i fodboldforskning og præstationsoptimering.
Nyopdaget virus kobles til tarmkræft19.2.2026 13:30:05 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Syddansk Universitet har opdaget en ny virus i en udbredt tarmbakterie. Virussen forekommer markant hyppigere hos patienter med tarmkræft.
Mennesker med udviklingshandicap screenes langt sjældnere for tarmkræft18.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mennesker med udviklingshandicap har dobbelt så høj risiko for at dø af tarmkræft. Nu viser ny forskning, at de langt sjældnere deltager i screeningsprogrammet end jævnaldrende danskere uden udviklingshandicap.
ClimatePol styrker klimatilpasning i Nordtyskland og Syddanmark – nye resultater understreger behov for tættere samarbejde18.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Klimaforandringerne påvirker Nordtyskland og Syddanmark i lige høj grad: stigende temperaturer, mere vinterregn, hyppigere skybrud, længere tørkeperioder om somme-ren og et fortsat stigende havniveau. Analyser fra klimaprofessor Sebastian Mernild fra Syddansk Universitet (SDU) viser, at gennemsnitstemperaturen i vores region frem mod midten af århundredet kan stige med omkring 1,5 °C og frem mod 2100 – afhængigt af de globale udledninger – med op til 3 °C. Samtidig vil der forsvinde op mod 30 frost-dage om året, og antallet af kraftige nedbørshændelser vil stige markant. På trods af disse fælles udfordringer er den dansk-tyske klimatilpasning i dag i høj grad adskilt af grænsen. Nye resultater fra et forskerteam bestående af professor Emanuel Deutschmann fra Europa-Universität Flensburg (EUF), Søren Tinning (postdoc ved EUF og SDU Sønderborg) samt professor Dorte Jagetic Andersen (SDU Sønderborg) viser at: Grænsen fører til markant forskellige tilgange til klimatilpasning, selv om risi
SDU-forskeres algoritme kan blive et vigtigt skridt mod privatliv i en AI-tid17.2.2026 09:47:17 CET | Pressemeddelelse
Hvis man som bruger vil sikre sit privatliv, er det ikke nok at bede techvirksomhederne slette ens data. Det, AI-modellerne har lært fra dataen, skal også aflæres. Det har forskere fra SDU Applied AI and Data Science nu fundet en måde at gøre, uden at modellerne bliver dårligere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum