FN-aftalen, der skal gøre en ende på plastikforurening globalt, lader vente på sig
Delegationer fra 170 lande har den sidste uge været samlet i Sydkorea til, hvad der skulle have været de afsluttende forhandlingerne om en FN-traktat mod plastikforurening. Uenigheder om ambitionsniveauet spændte imidlertid ben for en aftale. Muligheden for en ambitiøs aftale er dog ikke helt tabt.
Plastikforureningen stiger i højt tempo og udgør et stadigt større miljø- og sundhedsproblem i verden. Hvis vi fortsætter som nu, vil 5 procent af verdens CO2-udledning i 2040 kunne tilskrives plastikproduktion.
Den voksende plastikproduktion medfører mere plastikaffald, der skal håndteres. Dette plastikaffald ender desværre alt for ofte i miljøet blandt andet mangler der indsamlings- og affaldssystemer i visse regioner. Det estimeres, at 20 millioner tons plastikaffald endte i naturen i 2020.
For at gøre en ende på plastikforurening forpligtede verdens lande sig i 2022 til at nå til enighed om en global aftale inden udgangen af 2024.
Uenighed om reduktion og skadelig kemi
Der har over de sidste to år været afholdt fem forhandlingsmøder, hvoraf det sidste blev afholdt i Sydkorea fra den 25. november til den 1. december. Den fælles forpligtelse om at nå en aftale i år smuldrede imidlertid, fordi særligt lande med stor olieproduktion blokerede en aftale.
De grundlæggende uenigheder i forhandlingerne har været, hvorvidt den generelle produktion af plastik skal reduceres til et bæredygtigt niveau samt hvorvidt der skal tages et opgør med skadelige kemikalier og forurenende plastikprodukter.
"Det er skuffende, at vi ikke kunne blive enige om en ambitiøs aftale i Sydkorea. Forhandlingerne har vist, at landene fortsat står langt fra hinanden. Særligt lande med stor olie- og plastikproduktion er kritiske overfor for eksempel reduktionsmål for plastikproduktion og miljøkrav til plastikprodukter. De forsøger i stedet at begrænse aftalen til affaldshåndtering," siger miljøminister Magnus Heunicke.
Endnu et forhandlingsmøde i 2025
Forhåbningen om at opnå en aftale er dog ikke helt tabt på gulvet. Forhandlingsmødet i Sydkorea sluttede nemlig med en beslutning om, at man skal genoptage forhandlingerne i 2025.
Danmark vil fortsat arbejde sammen med EU og sine øvrige allierede for at opnå en ambitiøs aftale, der gør en ende på plastikforurening på tværs af plastikkens livscyklus.
”Vi skal have plastikproduktionen ned på et mere bæredygtigt niveau, vi skal forbyde unødvendige engangsprodukter og skadelig kemi, vi skal sikre bedre design af plastikprodukter, vi skal fremme genbrug og vi skal have de rette indsamlings- og affaldssystemer, der sikrer, at vi bruger vores ressourcer igen og igen,” siger Magnus Heunicke.
Yderligere oplysninger:
Miljø- og Ligestillingsministeriets pressetelefon 20 91 59 01 (kan ikke modtage SMS) eller mail: presse@mim.dk
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Ny fiskeriaftale: Alle farvande omkring Fyn omfattes af trawlforbud2.7.2025 13:36:48 CEST | Pressemeddelelse
En ny politisk aftale mellem regeringen og LA, SF, K, EL, RV og ALT sætter gang i den hidtil største beskyttelse af havbunden i Danmark. Aftalen sætter en stopper for fiskeri med bundslæbende redskaber i cirka 1/3 af det trawlpåvirkede areal i de indre danske farvande, herunder i farvandene omkring Fyn.
Ny milepæl for havet: Stor del af det danske hav bliver nu trawlfrit2.7.2025 13:28:47 CEST | Pressemeddelelse
18,7 procent af det danske havareal udlægges til trawlfrie zoner. Det er resultatet af en politisk aftale som regeringen indgået sammen med LA, SF, EL, K, RV og ALT. Aftalen er den hidtil største beskyttelse af havbunden i Danmark og sætter en stopper for bundtrawl i cirka 1/3 af det trawlpåvirkede areal i de indre danske farvande.
Ny strategi: 17 spildevandsselskaber politianmeldt for ulovlig udledning1.7.2025 10:54:49 CEST | Pressemeddelelse
Miljøstyrelsen har siden 2023 politianmeldt 17 spildevandsselskaber. Det sker som led i en skærpet tilsynsindsats, som Miljø- og Ligestillingsministeriet satte i gang med en ny strategi i 2023.
Slut med dobbeltpant i Grønland30.6.2025 11:14:20 CEST | Pressemeddelelse
Grønlandske butikker og forbrugere skal ikke længere betale både dansk og grønlandsk pant, når de køber pantmærkede drikkevarer fra Danmark.
Nu skærpes straffen for at begå naturkriminalitet27.6.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af den nye strafreform bliver der slået hårdere ned overfor naturkriminalitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum