Ukrainske kvinder klarer sig markant bedre på jobmarkedet end andre flygtningekvinder
Mens ukrainske mænd ligger nogenlunde på niveau med andre mænd, der er kommet til Danmark som flygtninge, så er ukrainske kvinders beskæftigelsesgrad over tre gange så høj som kvinder fra andre flygtningelande.
Da Rusland invaderede Ukraine, strømmede ukrainerne til Danmark, og næsten 10.000 ukrainere fik opholdstilladelse her i landet tilbage i april 2022. I alt har ca. 40.000 ukrainere fået beskyttelse, og folketinget har netop forlænget den særlov, der giver ukrainerne ophold, så de kan være her til marts 2026.
ROCKWOOL Fondens nye analyse viser, at beskæftigelsen blandt mandlige ukrainere i Danmark kun er lidt højere end den for andre mandlige flygtninge, især fra Mellemøsten. Derimod udmærker ukrainske kvinder sig ved en markant højere beskæftigelsesgrad end kvinder fra andre flygtningegrupper. Mens beskæftigelsen blandt ukrainske kvinder er omkring 50 pct., er kun omkring 15 pct. af flygtningekvinderne i arbejde.
Kvindernes succes skyldes formentligt, at de i højere grad var vant til at være på arbejdsmarkedet i Ukraine end kvinderne fra især Mellemøsten, mener Jacob Nielsen Arendt, forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden.
”Ukrainske kvinder har typisk en arbejdsidentitet fra hjemlandet med i bagagen, når de kommer hertil. Den har kvinderne fra andre flygtningelande ikke med sig i samme grad, så vejen til job er længere for dem. Derudover er der nok også nogle uddannelsesmæssige forskelle,” siger han.
Til gengæld er han lidt overrasket over, at ukrainske mænd ikke ligger højere end andre flygtningemænd. Ca. 60 pct. af de ukrainske mænd er i beskæftigelse, mens det gælder for 56 pct. af andre mænd fra flygtningelande.
”Jeg havde måske forventet, at afstanden var større, for fortællingen har været, at ukrainerne er relativt nemme at integrere i både samfundet og på arbejdsmarkedet,” siger Jacob Nielsen Arendt.
Arbejdskraft har været efterspurgt
Generelt ligger andelen af flygtninge, der er i job inden for et år fra, de har fået opholdstilladelse, på det højeste niveau siden 2010. En del af succesen kan tilskrives højkonjunktur og arbejdsgivernes tørst efter arbejdskraft.
”Flygtninge, der ankom i 2022, herunder ukrainere, har draget fordel af et gunstigt arbejdsmarked med mange jobåbninger. Derudover kan tidligere reformer, som styrkede incitamenterne til arbejde og kommunernes integrationsindsats, have spillet en rolle,” mener Jacob Nielsen Arendt.
Højere løn og længere arbejdstid
Ukrainere arbejder primært i brancher som rengøring, landbrug, handel og industri, som er områder med mange ufaglærte stillinger. De mandlige ukrainere opnår dog en gennemsnitlig timeløn, der ligger over andre flygtninges, og de arbejder også typisk flere timer om måneden. Disse faktorer betyder, at deres gennemsnitlige månedsløn er ca. 6.000 kr. højere end andre mandlige flygtninges, viser analysen.
Kontakter
David ElmerPresse- og kommunikationschefROCKWOOL Fonden
Tlf:+4553855370dbe@rockwoolfonden.dkJakob Nielsen ArendtForskningsprofessor, ROCKWOOL Fonden
Tlf:61 16 33 73jar@rff.dkLinks
Om ROCKWOOL Fonden
ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond. Vi leverer uafhængig forskning og viden om mulige løsninger på samfundets udfordringer.
ROCKWOOL Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med tilvejebringelse af viden om mulige løsninger på de udfordringer, samfundet står overfor.
For både forskning og interventioner er det overordnede mål at bidrage til en styrkelse af velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed ved at skabe ny og uafhængig viden om og mulige løsninger på samfundsmæssige udfordringer.
Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
”Tid-til-død-effekten” er med til at redde de danske sundhedsbudgetter5.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En aldrende befolkning behøver ikke føre til stærkt stigende sundhedsudgifter, Udgiften til de mange flere ældres besøg hos lægen og behandling på sygehus stiger nemlig primært i de sidste år af livet – perioden med behandlingskrævende sygdom bliver ikke nødvendigvis længere, viser ny forskning finansieret af ROCKWOOL Fonden. Til gængæld må kommunerne forvente, at udgifter til plejehjem, hjemmehjælp m.v. til de mange flere ældre vil stige ganske betydeligt.
Gode lederes medarbejdere har lavt sygefravær4.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Værdien af en god leder er noget der kan måles – også på offentlige arbejdspladser. Fx melder offentligt ansatte, som har gode ledere, sig markant mindre syge end ansatte med dårlige ledere. Og når chefen er væk, stiger medarbejdernes sygefravær. Det er bare to af resultaterne af en ny omfattende analyse fra ROCKWOOL Fonden, som måler sammenhængen kvaliteten af ledelse og teamets produktivitet ved blandt andet at sammenligne sygefravær på offentlige arbejdspladser.
Vold og voldtægt stiger dramatisk efter lønningsdag31.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Omfanget af volds- og seksualforbrydelser skyder i vejret i dagene efter udbetaling af løn og overførselsindkomst, viser ny analyse. Forsker peger på mulig løsning, der kan lette presset på politi og sundhedsvæsen.
Næsten hver tredje ledig søger kun efter job de ikke har erfaring med9.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ud af 60.000 ledige, der søgte nyt job, søgte knap en tredjedel udelukkende på områder, de ingen tidligere erfaring havde med, viser et nyt forskningsprojekt. Og selv om de ledige uden relevant erfaring ofte søgte på områder, hvor der var mange jobåbninger, havde de alligevel sværest ved at få job. Forskerne bag peger på værdien af vejledning til ledige i forbindelse med jobsøgning.
Ingen forskel på skilsmissebørns trivsel uanset hvilken deleordning8.1.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Forældres brud kan trække spor i børns trivsel i mere end ti år, men der er ingen væsentlig forskel på børnenes trivsel fra den ene deleordning til den anden, viser et nyt forskningsstudie fra ROCKWOOL Fonden. Det ser heller ikke ud til at gøre nogen forskel, om barnet efterfølgende får en hverdag med eller uden bonusforældre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum