Tech-fobia? Kæledyrsejere takker nej til gadgets
Ny teknologi er blevet en integreret del af vores liv, bl.a. fordi det letter vores dagligdag – og det er noget, næsten alle danskere tager imod med kyshånd. Men én gruppe er svær at imponere med ”tech-trends”, viser en undersøgelse foretaget for Agria Dyreforsikring: Mere end halvdelen af de danske hunde- og katteejere siger nej tak til tekniske løsninger, der ellers vil kunne gøre livet som kæledyrsejer nemmere og mere stressfrit.

Den mest benyttede ”teknologi-gadget” blandt danske kæledyrsejere er et overvågningskamera, viser en undersøgelse foretaget for Agria Dyreforsikring. 6 procent af danske hundeejere og 3 procent af katteejerne benytter sig af et kamera.
- Når en gadget kan blive kåret som landets mest benyttede blandt kæledyrsejere med så lave procenter, kunne man spørge, om der er en direkte tech-fobia blandt de danske kæledyrsejere, siger Lotte Evers, marketingchef i Agria.
- Et overvågningskamera kan være en ekstra tryghed, f.eks. hvis du har en hundehvalp, der skal lære at være alene hjemme, eller hvis dit kæledyr måske ikke er helt ovenpå – så er det rart at kunne holde øje med det, mens du er på arbejde. En videooptagelse vil også kunne bruges, hvis du har et kæledyr, der udviser en adfærd, du gerne vil vise til eksperthjælp, siger hun.
Kritiske kæledyrsejere
Den næstmest brugte teknologi-gadget blandt danske hundeejere er en GPS-tracker. Her er det 5 procent af hundeejerne og 3 procent af katteejerne, der benytter en sådan.
- Oftest er det hundeejere, der har valgt en selvstændig race, hvor ejer er bekymret for at hunden kan løbe væk under gåturen, der investerer i en GPS, ligesom et stigende antal jægere er begyndt at benytte en GPS-tracker til deres hund under jagt, siger Lotte Evers, der tilføjer, at den forholdsvis høje indkøbspris på en GPS kan være årsag til, at ”de almindelige kæledyrsejere” endnu ikke er faldet for den type tekniske løsninger.
Hun tror dog ikke, at danske kæledyrsejere som udgangspunkt er negative over for innovative løsninger og tekniske gadgets:
- Ligesom med alle andre former for teknologi er danske kæledyrsejere interesserede i at finde smarte hverdagsløsninger, der kan betale sig i det lange løb; jeg tror blot, de stiller kritiske spørgsmål om behov, formål og gevinster. Det første krav, de fleste stiller til ny teknologi, er, at den skal tjene et klart formål. Det handler nemlig ikke om dyreejernes egen tekniske snilde, da vi oplever en væsentlig stigning i brugere af digital dyrlægerådgivning, der f.eks. indebærer videoopkald via en app, siger Lotte Evers og spørger:
- Hvorfor fravælge den selvrensende kattebakke? Kun 1-2 procent af de adspurgte danske kæledyrsejere synes, at det er så god en idé, at de har taget den til sig, mens hhv. 2 procent af hundeejerne og 7 procent af katteejerne har installeret en elektronisk hunde- eller kattelem i deres dør. Hvis ny teknologi kan gøre livet lettere for mig som kæledyrsejer, hvorfor skulle jeg så ikke benytte mig af de hjælpemidler, der er tilgængelige på markedet?
* Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Extreme på vegne af Agria Dyreforsikring. 442 danske hundeejere og 412 katteejere deltog i undersøgelsen.
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt Media
Tlf:2897 1907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Når alle hunde og katte går i sort24.10.2025 10:42:06 CEST | Pressemeddelelse
Efterår og vinter betyder dårlig sigtbarhed og større risiko i trafikken. Hos Agria ses en stigning i sager med påkørte hunde og katte, når vi træder ind i den mørkere tid. En simpel refleks kan redde liv – også dit kæledyrs.
Når parasitterne flytter ind … i hunden23.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun lidt over halvdelen af danske hundeejere samler deres hunds efterladenskaber op. Er du blandt dem, der lader lorten ligge, bidrager du til at øget et smittepres, der i værste fald kan slå en anden hund ihjel. Charlotte Busk måtte kæmpe for, at hendes kun halvandet år gamle hollandske hyrdehund, Bobby, overlevede, da parasitter flyttede ind i dens krop – parasitter, der nu findes i hele landet:
Katteejere går velgørenheds-catwalk22.10.2025 12:40:14 CEST | Pressemeddelelse
Selv om katten i dag er det næstmest populære kæledyr i Danmark, kun overgået af hunden, er tusindvis af katte hjemløse. Med sit tilbagevendende digitale velgørenhedsevent, Agria Kattegåtur, sætter dyreforsikringsselskab fokus på problemet og bidrager økonomisk til Dyreværnet, så flere katte kan få hjælp til et bedre liv.
Når katten pludselig bider14.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste har nok prøvet at ae en kat, som så pludselig sætter tænder eller kløer i den hånd, der aer. Det er en helt almindelig refleks for en kat, men den kan godt overraske os mennesker. Få hjælp med at forstå kattens (for mange) tilsyneladende umotiverede bid.
5 tip til en hunde-sikker efterårshave13.10.2025 12:38:14 CEST | Pressemeddelelse
I efteråret kan haven - stadig - være et eldorado for både haveejere og deres hunde. Men selv om du har et sikkert hegn rundt om din grund, er der alligevel ind imellem grund til at holde et holde ekstra øje med hunden, for inde i haven kan der være både planter og redskaber, der er farlige for din firbenede ven. Se Agrias 5 tip til en hundesikker efterårshave.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum