Over 45 virksomheder og kæder hjælper danskerne med grønnere valg i januar
6.12.2024 05:58:00 CET | Dansk Vegetarisk Forening | Pressemeddelelse
I 2025 vender Grøn Januar tilbage med mere end 45 deltagende supermarkeder, virksomheder og restauranter, der skal sætte fokus på de grønne plantebaserede valg til fordel for forbrugerne

Grøn Januar vender tilbage i 2025 og inviterer alle danskere til at starte året med grønnere tallerkener. Kampagnen sætter fokus på det brede udvalg af plantebaserede retter og produkter i landets supermarkeder, kantiner og spisesteder og opfordrer forbrugerne til at udforske de mange grønne muligheder.
“Grøn Januar er ikke en udfordring, men en venlig opfordring til at vælge plantebaseret. Formålet er at fremhæve de lækre alternativer, der ofte overses. Ved at synliggøre nyheder, tilbud og det eksisterende udvalg ønsker kampagnen at inspirere flere til at prøve plantebaserede muligheder og dermed bidrage til en grønnere fremtid,” siger Claire Demontreuil, kampagneleder for Grøn Januar.
Stærk opbakning fra erhvervslivet
Over 41 virksomheder har allerede tilmeldt sig Grøn Januar 2025. Blandt dem er 7-Eleven, der har deltaget siden kampagnens start i 2022:
"I forbindelse med Grøn Januar skruer vi op for synligheden af vores plantebaserede sortiment. Det er en god anledning til at gøre endnu flere nysgerrige på det grønne udvalg. Sidste år oplevede vi stor opbakning fra kunderne, hvor flere valgte at købe mere vegansk i kampagneperioden," siger Jesper Østergaard, administrerende direktør i 7-Eleven i Danmark.
En anden stor aktør, der i år slutter sig til kampagnen, er Netto. Som en af Danmarks største supermarkedskæder ønsker Netto at gøre plantebaseret mad endnu mere tilgængelig for sine kunder:
"Ved at fremhæve plantebaserede alternativer ønsker vi at gøre det lettere for alle at starte året med sunde og grønne vaner," siger Kristine Marie Thøgersen, Kommerciel Direktør i Netto.
Sådan kan alle være med i Grøn Januar
Grøn Januar er en invitation til alle om at udforske det plantebaserede univers - uanset om man allerede spiser plantebaseret eller er nysgerrig på at prøve noget nyt.
Formålet er at gøre det nemmere at vælge grønt i hverdagen. Man skal blot holde øje med ‘Grøn Januar’-logoet, når man handler, bladrer i tilbudsaviser, spiser ude eller støder på det online. Logoet gør det let at finde de plantebaserede alternativer og træffe grønnere valg i sin hverdag.
Man kan desuden opfordre sin yndlingsrestaurant eller sit lokale supermarked til at tilbyde flere plantebaserede retter og produkter.
Man kan følge kampagnen på Instagram og Facebook på @groenjanuar, hvor man kan deltage i spændende konkurrencer og blive inspireret til nye grønne produkter og retter. Man kan også dele sine plantebaserede madoplevelser ved at bruge hashtagget #GrønJanuar, når man er ude at spise eller handle.
Nøgleord
Kontakter
Claire Demontreuil
Kampagneleder på Grøn Januar
claire.demontreuil@vegetarisk.dk
Alexander Grau
pressemedarbejder, Dansk Vegetarisk Forening
(+45) 81 11 09 60
alexander.grau@vegetarisk.dk
Billeder
Links
Dansk Vegetarisk Forening er den centrale plantebaserede aktør i Danmark. Vi arbejder for at udbrede vegetarisk levevis samt oplyse om fordelene ved at skære ned på animalske produkter – såvel for dyr og mennesker som af hensyn til global bæredygtighed. Vi samarbejder med et bredt netværk af aktører i fødevarebranchen, landbruget, detailhandlen og inden for politik. Vi samarbejder og vidensdeler også med organisationer og andre aktører internationalt.
Vi tror på, at hvert eneste plantebaserede måltid gør en forskel.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Global bælgfrugtindustri roser Danmarks planteindsats og ser muligheder for dansk fødevareteknologi28.10.2026 08:54:12 CET | Pressemeddelelse
Den globale brancheorganisation Global Pulse Confederation roser Danmarks evne til at samle landbruget, virksomheder og myndigheder om udviklingen af plantebaserede fødevarer. Samtidig ønsker organisationen at styrke samarbejdet med Danmark.
Gør alle borgere glade: Kombinér frit kødvalg med plantebaseret som standard20.10.2026 09:39:12 CEST | Pressemeddelelse
De ældre medborgere, som savner kød, får nu hjælp fra en uventet kant. Dansk Vegetarisk Forening foreslår, at Danmark indfører en mad-model, som i disse år med stor succes vinder udbredelse i andre lande.
Alle standpladser solgt: Danmarks største grønne madmesse vender tilbage til Aarhus13.10.2026 10:58:54 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 1.000 billetter er allerede afsat til Plant Food Festival, der vender tilbage til Aarhus den 7. og 8. november. Her kan gæsterne gå på opdagelse blandt mere end 30 udstillere, lokale madboder, smagsprøver og workshops, og der er gratis adgang.
Dansk Vegetarisk Forening: Dom sikrer, at hospitaler skal sørge for vegansk mad5.10.2026 12:05:02 CEST | Pressemeddelelse
Mandag har Østre Landsret i en dom fastslået, at Hvidovre Hospital har en positiv forpligtelse til at sørge for vegansk mad til patienter under indlæggelse. Dansk Vegetarisk Forening ser dommen som en principiel og vigtig sejr, men savner en vurdering af, om maden, der bliver tilbudt, er ernæringsmæssig tilstrækkelig.
Vegetarisk Forening opruster på sundhedsområdet og styrker ledelsen11.8.2026 08:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er et stort behov for saglig og korrekt information om plantebaseret kost og ernæring, lyder det fra DVF’s nye sundhedschef. Hun drømmer om en fremtid, hvor “sund mad bliver forbundet med glæde og velsmag”.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
